Kragen fra Wales

The Universe works in perfect order. When you align your thoughts, feelings and beliefs with Spirit you are in harmony with something larger than yourself.

En krage taler engelsk og ved nærmere lytning konstaterer jeg, at hans accent stammer fra Wales. Fra vest mod øst er han fløjet, gennem skumring, nat og daggry, båret af vinden og sin intention om at møde mig i dag.

Det har været en rodet nat, en af dem, hvor man kastes fra side til side af bølgerne, så vågen, så sovende, fragmenter af drømme og uro hænger endnu i mit hår. Nu står jeg i solopgang og kølig vind overfor kragen.

”Kragen fra Wales” siger han og afslører, at han også kan dansk. Klog krage kan mange sprog. Vinden hyler om hushjørnet og hans fjerdragt ligner hår under en føntørrer.

”Thank you” mumler jeg, beæret og forvirret, for hvilket sprog skal jeg vælge nu? Men ordene i pennen flyder videre ud på papiret og de er på dansk.

Kragen fra Wales ser på mig som om vi allerede kender hinanden og jeg må indrømme, at følelsen af gensyn og glæde er markant. Jeg får lyst til at slå armene om ham, men man krammer vel ikke krager? Og slet ikke i disse tider. Så tager jeg bladet fra munden, for et spørgsmål trænger sig på.

”Men sig mig engang, hvordan gør man egentlig det dér med ”alignment”. Det ord kan jeg ikke finde på dansk.

”Gøre og gøre” svarer kragen eftertænksomt, det handler nu nærmere om at være og vende tilbage til din naturlige tilstand. Just naturally be. Din sjæl kender harmoniens dansetrin og ved. Drop kampen, min ven. Count your blessings.”

”Nogle gange synes jeg bare, at det er virkelig svært” svarer jeg ærligt. ”Alle de gode råd. Vær taknemmelig! Tæl dine velsignelser! Giv slip! Drop kampen! Bydeform, som mest af alt lyder som en kommando. Jeg bøjer mig i støvet, jeg prøver virkelig men det bliver så anstrengende i længden. Jeg når aldrig i mål. Det, der før gik mig ud af kurs, lever i bedste velgående og vil gøre alt for at få skovlen under mig.”

Det får kragen fra Wales til at le. Højt og om kap med vinden. De ler hjerteligt, de to, og solen bryder frem bag sin sky for at le med. Det er en af de efterårsdage, hvor vinterens skridt kan høres i horisonten, luften er kold og lyset tøver med at vågne.

” You’re trying too hard, my dear. Try easier.”

“Det har jeg også hørt før, men ærlig talt. How do I do that?”

Det vil kragen ikke svare på. Jeg fornemmer, at det er under hans værdighed. Eleven, som står foran ham, er en kvinde oppe i årene med visdom og erfaring, men hun må erkende, at det ikke altid slår til. For hun er også et menneske. Bare et menneske. Men heldigvis findes dér krager fra Wales, som bæres af vinden og flyver fra vest mod øst, gennem skumring, nat og daggry og finder vej til hendes sti. Som minder hende om alt det, hun udmærket ved, men har så svært ved at huske, når natten falder på og mørket fanger hendes flamme. Tvivlen blusser op for igen at brænde ud. Når daggryet kommer og frænder dukker op.

”Det er fint nok” mumler jeg, ”jeg er glad og beæret over dit besøg. Lad os ikke spilde tiden med ordkløveri, vi kan de sprog, vi skal kunne for at tale sammen. Og i dag kunne jeg virkelig godt tænke mig en lektion i at flyve.”

”You’ve got it” siger Kragen fra Wales og letter i kraft af vinden. ”Follow me.”

Magiske morgensider, 15. oktober 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

VINTERSJÆL – et inderligt skriveforløb for kvinder

Online skrivecirkelforløb 
Starter den 1. november 2020
Vinterkraft, ro og retning gennem ord og fortællinger

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Sæt ord på

Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.

Rum til vinterord og skriverier

I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.

Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

Vintersjæl

En inderlig skriverejse for kvinder

Pris DKK 1300,-
Som betales via Mobilepay eller bankoverførsel ved tilmelding
Beløbet er inklusive moms.

Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.

TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)

Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation/faktura.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

VINTERSJÆL forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Ideen bag

En anderledes vinter i år

Denne vinter bliver anderledes. Det mærker vi, det ved vi allerede. Og måske har du som jeg brug for at forankre dig dybt i egen muld og for at vælge troen i stedet for tvivlen.

I disse tider er dér masser, som puster til frygten og det er let at falde i og miste troen, tilliden og lysten til at fortsætte. For orker man?

Jeg gør, men jeg har hårdt brug for at forankre mig i det, jeg tror på dybt i sjæl og hjerte og som skænker mig den sårbare styrke, jeg har brug for i svære tider.

Her kan skrivning være en ganske vidunderlig og magisk måde at gøre det på. Ikke mindst, når vi allierer os med fortællingens kraft og gør det i pagt med årshjulet.

Har du det på samme måde? Så er skriveforløbet Vintersjæl ganske sikkert noget for dig.

VINTERSJÆL – klik her for fuld invitation og detaljer

Heldigvis findes dér krager fra Wales, som bæres af vinden og flyver fra vest mod øst, gennem skumring, nat og daggry og finder vej til hendes sti. Som minder hende om alt det, hun udmærket ved, men har så svært ved at huske, når natten falder på og mørket fanger hendes flamme. Tvivlen blusser op for igen at brænde ud. Når daggryet kommer og frænder dukker op.


Image by © Rudmer Zwerver, Dreamstime.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: