Når det er tid

Her er så stille, at man kan høre årshjulet dreje. ”Hvad er tid?” spørger jeg hesten Each, som dukkede op i morgendisen og blev min frænde i dag. ”Det er også et af livets mysterier” siger hun. ”Tiden går og kommer. Nu er tiden landet på sommer.” Sommer, jeg nikker, nå ja. Det har jeg... Continue Reading →

Faola og vinden

Noget i mig er vækket til live, spændingen er som adrenalin. Vi er på vej ind i skoven for at hjælpe manden med hætten. Vi har fået en opgave. Forbandelsen må hæves. ”Det er lige efter bogen” siger ulven henvendt til mig. Hun står foran den store sten med de forunderlige inskriptioner. Det er en... Continue Reading →

Uden filter

I ugen, der gik, fik jeg øje på filteret. Det har været dér hele tiden, men først nu bliver det tydeligt for mig. Jeg ønsker ikke længere at leve gennem filteret. Det øvede jeg mig på som dagene gik og lyset stod op og gik ned over Rømø. Fra tågen lettede og solen brød frem.... Continue Reading →

Fra torne til tillid

The first step to move forward is to acknowledge where you are. Der er tidspunkter på rejsen, hvor man omsluttes af grene med torne. Og der er tidspunkter, hvor den hvide hest uden ridder dukker op og spørger, om man vil med på tur. ”Vil du med på tur?” ”Det er umuligt” svarer man, ”eftersom... Continue Reading →

Agern

“If you can infuse a sense of magic into your life, you are truly blessed.” Forsigtigt samler jeg min intention op som en sjælden perle i skrøbelig skal. Holder den i min hånd uden at klemme. Mærker dens kraft, ordene og hvad der bor i den. Håbet. Miraklet. At det virkelig ER muligt at leve... Continue Reading →

Frihed

Frihed. Du var engang mit solhvervsord og jeg rejste med dig gennem året. Foldede dig ud. Din energi og dine skatte. Mærkede i hvor høj grad følelsen af frihed og åbne vidder gør mig levende og glad. Frihed til at vælge. Frihed til at være mig. Nu er du tilbage på denne regndisede morgen, hvor... Continue Reading →

Hestekvinden

Da jeg trak kortet og så Each, hørte jeg hendes stemme. Nu er den stille. Tavs. Og det er det spor, jeg følger ind i morgenens landskab, lyden af stille venten. Gudinden af Daggry, halvt menneske, halv hest. Each er en del af mig. Sådan er mit stjernetegn og nu ser jeg hende pludselig tydeligt... Continue Reading →

Den søgende kvinde

Når Each står på vejen foran mig netop kommet til syne i disen, så ved jeg hvad klokken har slået. Så er det tid til at bevæge sig videre. ”Hører jeg en formodning?” spørger Each og kommer langsomt nærmere, hendes krop damper i den kolde morgen og jeg forestiller mig, hvordan hun i fuld galop... Continue Reading →

Troskab

Hesten og hunden, den sidste er en Berner Sennen. De er vist gode venner, de to og følge ad ind i den nye morgen et stykke på stien foran mig. Stengærde, honningurt, et par gamle egetræer og en birk. Jeg hilser dem og går videre i sporet efter de to. ”Dyrestalker” spotter en spøgefugl og... Continue Reading →

Længslens sang

“Der er mange måder at rejse på” fortæller Each mig. Vi er genforenet på hovedvejen i morgendis. Birkens blade rasler i vinden og sølvstammer rækker mod himlen. ”Der er den ydre rejse, nære og fjerne destinationer, de fysiske bevægelser og selve turen. De mennesker og frænder, du møder undervejs. Men efterhånden som efteråret kommer og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑