Skyggefrænde

Jeg vidste at det var dig uden at vide det. Jeg så dig uden at have set. Men du måtte jo komme, for når jeg ser tilbage på det sidste døgn, er det din stemme som har sunget budskabets sang. Du er velkommen, jeg har savnet dig, nu får jeg lejlighed til at lære dig... Continue Reading →

Opdagelsen

Der er en krage i min have.Der bor et håb i min mave. ”Det er ikke noget nemt sted, vel?” siger han, Kragen, som gæster min have hver eneste dag. Jeg ser ham fra køkkenvinduet. Men hvem holder øje med hvem og hvad ser han? En kvinde kigger ud. Hun skyller gulerødder og skræller dem.... Continue Reading →

Gæs fra øst

Hun lærer mig at gå langsomt, vi finder nærvær i hvert eneste skridt. I dag blæser en strid forårsvind og regn støver. Jeg går mod vinden som laksen svømmer mod strømmen. Blæsten synger i husmuren og et vindue klaprer. Det er morgen på landet og her bor jeg. Det, der engang var en drøm, er... Continue Reading →

Katten og den stjålne time

En tyv stjal en time om nattenog den, der så det, var katten. Hvad skal du da med den time”, spurgte katten. ”Det er ikke godt for din karma.” Men timen er væk og det er senere end normalt. Skrivestuen ligger badet i lys og dagen er forvirret. ”Stunder af nåde, det er mig en... Continue Reading →

Kvinde med gråt hår og frakkevinger

I går mødte jeg Drømmekoen. I dag er det hesten Each, som slår mig følge, hun kommer løbende ind over marken fra vest og standser på vejen foran mig. ”Vær hilset” siger vi i kor og sætter pris på hinandens selskab. ’ Jeg fortæller hende om en drøm, jeg havde i nat. Jeg cyklede gennem... Continue Reading →

Drømmekoen

Tidligt, stille skridt og solopgang. Et blegt lys fejrer over landskabet og åbner du vinduet, strømmer forårsluft og fuglesang ind. På engen står en ko og drømmer, men da jeg går forbi, kalder hun mig hen. ”Vær hilset, gode kvinde, du som vandrer på sjælens vej. Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?” Hendes... Continue Reading →

Vogterne

“Det er underlige tider” siger Haren som kommer mig i møde i sprækken mellem nat og dag. Vi er tidligt oppe. ”Kunne du heller ikke sove?” spørger jeg ham og glæder mig over ikke at være alene. Hyrdetimen kan være et ensomt sted. Vi nærmer os fuldmåne og jeg mærker noget hive i mig sidst... Continue Reading →

Heldigt vejr

Det er endnu tidligt, den nye dag er blot en sprække i skydækket. Kold vind møder mig, da jeg åbner havelågen og træder ud. Usynlige snefnug daler. ”Er der mon en fortælling i dag?” spørger jeg og stopper op for at lytte. Det er flere dage siden, der sidst var bid, jeg har befundet mig... Continue Reading →

Birkens velsignelse

“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →

Vidnet

Vinter i skyggen, forår i solen. Kold morgen byder velkommen til et landskab dækket af frost. Noget i mig stritter imod, jeg mærker det fra første færd. Jeg forsøger at ignorere følelsen af, at det ikke nytter noget og acceptere den skiftende energi. På morgenturen får jeg øje på ham i et af birketræerne i... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑