Vejen

Hun er blevet stærkere og mærker det som en styrke af forbundethed i sig selv. Fortællerske, hun havde ingen anelse om, at stien gennem skov og krat ville lede hende denne vej. Lyset er både blødt og skarpt som det kan være, når den første bid af efterår kommer til syne. Morgenen er dyppet i... Continue Reading →

Der er nogen i luften

”Twilight is owl light” er ordene jeg hører, da jeg åbner vinduet i badeværelset og stikker hovedet ud. Klokken er fire om morgenen og Mosekonen brygger. Selvom jeg er vågen og synes, at det er alt for tidligt, glæder det mig at hun er tilbage. Noget falder på plads i mig. Bump. Røgen stiger til... Continue Reading →

Musikken

På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →

Saksen

Der var engang og engang var der ikke. En ørn og en ravn. Jeg drømte om Ørnen i nat, men i dag er det hende, som kommer til syne, en skygge af lys i solopgangen. ”Blide, bløde brise har bragt mig til din dør.” Hun smiler, du ved, et af den slags smil, der rummer... Continue Reading →

Energien

Kom, lad os indfange den urolige energi, bekymringerne og tvivlen. Lad os forsigtigt hælde væsken ned i pennen og lad den fokuserede energi være det blæk, vi nu skriver med. Thi det er din intention, der flyder som en flod mellem linjerne, mens du holder din pen og lader energien forme ord. Sætninger. Og hvem... Continue Reading →

Forsoning

Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →

Brombærønsket

Lyt, lyt nu bare. Læg modstanden i kompostbunken her og kom med mig ind i den nye dag, gennem porten med de sirlige snoninger, de knagende hængsler og brombærbuskene i det viltre krat. Den lille landsby ligger i dalen, her er både sol og skygge og en gammel gryde fuld af tid. Hun vinker til... Continue Reading →

Broen

Your Sacred Knowledge. Det er ordene, jeg hører, allerede inde jeg sætter pennen på papiret. Og da jeg læser ordene, jeg har skrevet, opdager jeg, at der står ”sacred knowledge”. Var det egentlig det, hun sagde? Er der en nisse til stede på denne støvede julimorgen, hvor særlige sommerpasteller er strøet over marken som frø?... Continue Reading →

Jorddragen og årshjulet

Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑