Når skrivelængslen kalder
Elva har dækket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brændeovnen. Jeg er i køkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, så brænder den på. Elva tager en flaske hvidvin ud af... Continue Reading →
Det er ikke svært at finde hjem. James kender vejen. Da jeg har drukket min kaffe og taget afsked med Neilina, går Fleur og jeg ud til bilen og kører af sted. Det sker næsten helt af sig selv som havde jeg sat James på autopilot. Jeg skal blot holde fast i rattet og følge... Continue Reading →
Morgen igen, lyset bryder mørket, himlen bløder. Fleur og jeg er tidligt ude, vi går tur på stranden inden morgenmaden. Det er stadig mørkt, vi er daggryets vidner, det er et godt tidspunkt at forbinde sig til sin sjæl. Da vi forlader huset, hører jeg uglen tude, jeg hilser tavst men ved, at hun hører... Continue Reading →
Skrivning er ikke bare. Pennen er vores sværd, ordene vores transportmiddel og gennem skriverejsen kan vi få kontakt til dybe steder i os selv, hvor energien var stagneret. Her kan vi skrive os ind og opløse gamle blokeringer gennem ord og fortællinger. Fortællingens kraft er stor og undervejs bliver vi skænket historiemedicin, som lindrer og... Continue Reading →
Det skete i de dage at jeg faldt til ro i huset ved havet og det på trods af, at mine tanker løb i ring. Oppe i hovedet savnede jeg Elva, Virginia og hendes kulinariske herligheder, Maize, Cailean og den månedslærer, der var på besøg. November var Gwyneths måned og som du måske husker, var... Continue Reading →
Så siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstår i et splitsekund og kildrer min intuition. Så bliver der stille. Fyrtræerne lukker sig om sig selv og mørket sænkes. Tærsklen mellem stammerne er borte. Jeg forsøger at få træerne i tale igen, men de er tavse. Hov! Nu bliver det for... Continue Reading →
”Skal vi så fejre noget her ved nymåne?” spørger Elva. Vi er samlet til eftermiddagste i køkkenet. Det er normalt Virginias domæne, men hun er taget på weekend hos familien. Maize er i skoven, det er hun næsten altid nu og rygtet siger, at hendes hus tager form og vil stå færdigt med udgangen af... Continue Reading →
Clodagh løber sin tur hver morgen og når jeg tager mit morgenbad i havet, ser jeg hende ofte løbe forbi. Hun stopper sjældent, men ser koncentreret ud og afbryder ikke sin løbetur for at sludre med mig. Sådan har det været i dagevis og jeg er blevet vant til det. At hun glider forbi. Vandet... Continue Reading →
Senere går jeg en tur langs stranden og denne gang passerer jeg Fiadhs hus i klitterne uden at gå derop. Vi har en frokostaftale i overmorgen. Jeg vil forsøge at stilne min sult efter at finde en øjeblikke løsning og gøre som Dervla anbefalede. Min bøn er sendt af sted, nu må jeg tøjle min... Continue Reading →
Jeg bader i havet, men jeg fryser og fortryder at jeg stod op og gik herned. Der var lunt under dynen og jeg sov dårligt i nat. Det småregner, luften er kølig og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro at det var efterår. Det gør noget ved mig. Min krop er ikke færdig med... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 