Lad sjælen være din vejleder

Elva har dækket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brændeovnen. Jeg er i køkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, så brænder den på. Elva tager en flaske hvidvin ud af køleskabet, åbner den og skænker i to glas. Vi skåler.

”Vi er nødt til at have rene linjer mellem os, Eidheann” siger hun og ser alvorligt på mig. Hun drikker en slurk af vinen, jeg rører forsigtigt i gryden. ”Vi kan ikke blive uvenner over det her.”

”Uvenner? Overhovedet ikke. Men jeg kan bare mærke, at det går for stærkt og at jeg ikke har sjælen med. Pludselig er du dér bare Elva, jeg er så glad for at se dig og for at vi har fundet hinanden, men vi gik hver vores vej af en grund. Du skal da ikke opgive Den Magiske Tevej nu. Og jeg er ved at finde en vej og en rytme i mit liv, som gør mig godt.”

”Som vandrevært?”

”Ja måske. Det er slet ikke så ubehageligt, som det lyder.” Jeg ler kort og drikker en slurk vin. Den er frisk, sprød og har toner af hyldeblomst. ”Kan vi ikke lade det ligge lidt og bare nyde vores tid sammen nu?”

”Muireann er jo sat på en opgave” minder Elva mig om og skærer en grimasse. ”Hej, jeg tog en beslutning, jeg handlede, jeg fandt dig! Uanset, hvad der sker, så lad os i det mindste blive i nærheden af hinanden, så vi kan ses. Jævnligt. Lave mad, drikke vin, snakke, gå tur. Jeg skal nok finde mit eget sted, men lad os lige se, hvad Muireann vender tilbage med.”

”Det er en aftale.” Jeg har ikke lyst til at bore mere i det nu. Det er en smuk aften, en af dem, hvor mørket lægger sig over landskabet som fløjl. En af dem, hvor stjerner kommer til syne på himlen og månen finder vej. En af dem, hvor man kan se ind i sjælen og mærke, hvad der gør godt. Hvor man kan høre hjertet slå.

Vi taler ikke mere om det den aften. Jeg bærer den guddommelige risotto ind i stuen, dertil en grøn salat med vinaigrette og den gode vin. En karaffel vand og blafrende stearinlys som den eneste belysning bortset fra ilden i brændeovnen. Mørket er kommet, men himlen bærer stadig et rødligt skær mod vest.

Jeg vil gerne høre mere om Den Magiske Tevej og om Elva kunne være interesseret i at finde sig en egnet butik i Allesteds Cirkel, men jeg siger ikke noget. Stemningen er mild mellem os nu, vi er mætte af den gode mad og vin. Lidt trætte, matte, det har været en dag fuld af indre spænding. Nu slapper krop og sjæl af, vi bærer tallerkener og skåle ud, laver urtete og sætter os i stolene foran pejsen. Taler og er stille. Jeg falder lidt i søvn og vågner igen. Det er sengetid.

Jeg lukker Fleur ud og står lidt i den åbne havedør. Elva tager krusene ud i køkkenet og siger godnat. Jeg kan høre hendes trin på trappen. Fleur er hurtigt tilbage, jeg lukker døren og slukker lysene.

Den nat drømmer jeg om høgen. Han er en bestemt herre og da han kalder på mig, går jeg straks frem til det sted ved skovvejen, hvor han venter. I baggrunden er en sø. Den er dyb og mørk. Alt ånder fred. Han siger, at jeg gør klogt i at få sjælen med. At jeg ikke skal lade mig presse. Jeg nikker og bider mig selv i læben, det er en alvorlig snak. For jeg er ked af, at det er Elva, som presser. Han ryster på fjerdragten og siger, at det ikke er Elva, som presser. Det er mig selv. Vær klar over, hvad du vil. Lad sjælen være din vejleder.

Sjælen er min vejleder, siger jeg som et mantra hele vejen hjem. I drømmen er det skumring, der er frost i græsset, mine ben er lette, jeg småløber og er glad. Jeg vågner ved at Fleur hopper op i sengen og lægger sig til rette i fodenden. Udenfor er natten kold. Jeg vender mig og trækker dynen op over skuldrene, mens jeg mumler mit mantra for mig selv.

”Lad sjælen være min vejleder.”

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
18. april 2024

Skriv din sjæl

Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver dig på eventyr i hjertet. Hele dit væsen venter på din tilladelse. Din indre pige sukker dybt. Længe har hun ventet, alt for længe, hun er stiv i kroppen af at sidde stille og tøve med at leve sig ind i dit liv. Giver du hende lov? For det er hende, som har nøglen til det univers, din sjæl længes efter at betræde. Som et dansegulv af magiske danse, en krop, som finder rytmen igen.

Jeg er holdt op med at være forundret over ordene. De skriver det, der bor i mit hjerte. De fortæller sandheden bag forbehold og udskydelser. De gør mig aldrig forkert, men kalder med sagte stemme. En invitation. Til at sige pyt og give pokker. Til at skrive blomster, fugle, træer og dyr. Det er som at tegne med ord, fortæller pennen mig og smiler underfundigt. Det tør de fleste godt. Jeg tegner bare et dyr, siger de, jeg øver mig på at få det til at ligne.

Desværre er deres skrivning fuld af de regler, som de lærte i skolen. Der er rigtigt og forkert, der er ordstillinger, grammatik, retstavning og uden tøven kommer den indre dommer dansende med sin tommestok, som den smækker ned i bordet. Kridt kradser tavlen. Karakterer dræber lysten til kreativitet. Facitlisten flagrer for deres øjne. Jamen, er det ikke sandt, spørger pennen mig og jeg nikker.

Tøv ikke med at skrive din sjæl.

Kom med på Intuitiv Sommerskriveskole (online)

Når jeg igen i år holder Intuitiv Sommerskriveskole (online) er det med vandet som forankring. Vandets element.

Vandets element er flydende, det er solnedgang, tusmørke og måne. Det repræsenterer din intuition, dit hjerte og dine følelser. Det handler om modtagelighed, indre visdom og at lade sig rense. Vandets element er oplagt, når vi begiver os på en intuitiv skriverejse som denne. Vi skal til havet, søen og floden. Vi finder vandhuller og kilder i skoven. Alt sammen gennem ord og fortællinger.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som er forankret i vandets element. Det eneste, du skal gøre, hvis du har lyst til at være med, er at følge din skrivelængsel og booke billet. Der er ledige plader på holdet. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive.

Da jeg holdt intuitiv skriveworkshop Forårsjævndøgn i marts oplevede vi det. Hvordan fortællingerne vil og kan selv. Når vi giver pennen ordet, slipper kontrollen og flyder med, sker de forunderligste ting. Som en af kvinderne sagde, da hun fik en åbenbaring, der peger på vejen videre i hendes liv.

“Jeg vidste det først, da jeg skrev. Lige dér fik jeg øje på og vidste, hvordan det skulle være.”

Vi bærer rundt på visdom, vi har vores egne svar og når vi skriver intuitivt, kan vi få dem frem. De viser sig som spirer i fortællinger, de taler gennem fugle, dyr og andre væsener. De dukker op undervejs og mens vi skriver og når tankerne er sat på pause for en stund. De fleste tror, at svar skal tænkes frem. Det kan der være noget om, hvis vi altså taler logik og sund fornuft. Men den fornuft er ikke altid sund for hjertet og det, der lader sig skrive, når vi giver os hen, peger ofte på en anden retning og det på en måde og med en lyd, som gør godt.

Alle mine skrivekurser inviterer dig til at skrive intuitivt. Mit håb er at du vil skrive din sjæl. At du tør hengive dig til processen, øve dig og finde din helt egen vej gennem ord og fortællinger. At du tør tro på, at du selv har nøglen til dit hjertes dør.

Kom med på Intuitiv Sommerskriveskole og sæt din indre fortællerske fri.

Intuitiv Sommerskriveskole 2024
Kursus: Intuitiv Skrivning, Vandet

Online skrivekursus for kvinder uanset alder og forudgående skriveerfaring.
Fra 1. maj – 31. juli 2024

På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er vandet. Det er havet, søen og floden. Det er vandets element, følelser og intuition. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.

Forløbet og din skrivning

I forløbet får du skriveafsæt, øvelser og inspiration, som alle har afsæt i vandets element.

  • Du får en introduktion til intuitiv skrivning
  • Du møder vandets element, som bl.a. repræsenterer månen, det ubevidste, din intuition, følelser, hjertet, mystik, det flydende og dybe.
  • Du afprøver forskellige tærskler og veje ind i fortællingen og Det Magiske Univers
  • Du møder en eller flere af vandets væsener og kraftdyr
  • Du bliver overrasket over, hvilke fortællinger der bor i skoven og i din pen

Vandet og intuitiv skrivning

Vandets element er flydende, det er solnedgang, tusmørke og måne. Det repræsenterer din intuition, dit hjerte og dine følelser. Det handler om modtagelighed, indre visdom og at lade sig rense. Vandets element er oplagt, når vi begiver os på en intuitiv skriverejse som denne. Vi skal til havet, søen og floden. Vi finder vandhuller og kilder i skoven. Alt sammen gennem ord og fortællinger.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som er forankret i vandets element.

Den første kreative fase

I forløbet skriver vi i den første kreative fase. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.

Intuitiv skrivning er som en tur ind i et ukendt terræn og ofte ind i det ubevidste. Det skal vi lege med på min intuitive sommerskriveskole. Vi skriver fra sommerens og vandets energi.

Kurset er for dig

  • der har brug for fordybelse og alenetid, selvom om det er sommer.
  • som har skrivelængsel
  • som har lyst til et magiske sommereventyr af ord og fortællinger
  • som gerne vil øve dig på intuitiv skrivning
  • gerne vil skærpe din intuition og evne til at lytte til naturen, krop og sjæl
  • som har brug for at komme ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte
  • som gerne vil bruge ord og fortællinger som guider på den indre rejser
  • som elsker vandets univers eller er nysgerrig på at lære det bedre at kende
  • som gerne vil være en del af en skrivegruppe
  • som er nysgerrig på, hvilke fortællinger, der lander i din pen, når du skriver intuitivt
  • som er i et mellemrum på din livsrejse, som er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.

Og meget mere. Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, så skriv til mig på skrivehuset@gmail.com eller giv mig et kald på telefon 29476483. Læg en besked på min telefonsvarer, så ringer jeg dig op så hurtigt som muligt.

Deltag på holdet og vær med i skrivecirklen (online)

I en hemmelig gruppe på Facebook holder jeg er et skriverum med næb, kløer og kærlighed. Du bliver du en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet holder jeg i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.

Sammen skriver vi os ind i vandets univers og får historiemedicin for sjæl og hjerte.

Jeg er med som intuitiv skrivecoach og underviser.

Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Jeg guider gerne dig i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Jeg skænker dig inspiration og er også et kærligt vidne til din skriveproces og din rejse.

Ønsker du at skriverejse alene

Måske ønsker du at skriverejse alene? Du har brug for fordybelse og for slet ikke at være online, mens du skriver i sommer? Det er selvfølgelig også muligt, skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding. Du kan stadig konsultere mig som intuitiv skrivecoach på e-mail og få kyndig vejvisning på din skriverejse.

Skriv udenfor, gå ud i naturen

Du vil selvfølgelig også blive inviteret til at komme fysisk ud i naturen og du vil opleve glæden ved at skrive om sommeren.

Sommerens energiarbejde er ofte undervurderet. Du kan derfor også bruge forløbet som en del af din spirituelle praksis. Lad vandets magiske univers skænke dig fortællinger, der guider og vejleder dig på din indre rejse. Det kan være ved havet, søen eller en flod. Det kan være en kilde eller et vandfald.

Uanset hvor du er i dit liv nu. Lad vandet transformere.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers

Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i vandets magiske univers.

Fra 1. maj – 31. juli

Det betyder dog ikke, at du skal være online hele tiden, tværtimod.

Jeg vil kærligt invitere til, at du også logger off og bruger lidt tid alene og i fordybelse. Måske skriver du udenfor? I haven. Ved havet. Eller i skoven.

Der er nemlig ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer til din sommer.

Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du

  • Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Vandet.”
  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (maj, juni, juli)
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces uanset, om du er med på holdet eller skriverejser alene.
  • Har du lyst, trækker jeg gerne et kort til dig fra The Healing Waters Oracle, som kan guide dig og skænke inspiration til din proces og fortællinger
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
  • Læring om bl.a. den kreative proces, lytteskrivning, tomrum og tærskler, frygt, modstand og indre censor
  • Inspiration fra vandets element, kraftdyr og frænder.
  • En direkte oplevelse med intentionens og fortællingens kraft
  • Hjælp til at ophæve skriveblokering og skrive dig fri
  • Inspiration til at skrive intuitivt og sætte din indre fortællerske fri
  • Billet til en eventyrlig sommerskriverejse i vandets univers.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deltagergebyr

DKK 1650,-

Beløbet er inklusive moms.

Kan jeg betale i rater?
Ja, det kan du. Du kan betale beløbet i 2 rater, det koster ikke ekstra, men du forpligter dig i så fald til at betale det fulde beløb indenfor aftale tidsramme. Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker dig det.

TILMELDING (KLIK) INTUITIV SOMMERSKRIVESKOLE 2024

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Der er et begrænset antal pladser på holdet.

“Water does not resist. Water flows. When you plunge your hand into it, all you feel is a caress. Water is not a solid wall, it will not stop you. But water always goes where it wants to go, and nothing in the end can stand against it. Water is patient. Dripping water wears away a stone. Remember that, my child. Remember you are half water. If you can’t go through an obstacle, go around it. Water does.”

– Margaret Atwood –

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑