Elva nævner den. Vandrebogen. Bedst som vi sludrer om løst og fast med Muireann, afslører hun det og ser udfordrende på Muireann, som hurtigt lægger ansigtet i de rette folder. Jeg kan godt mærke, at hun er lidt chokeret.
”Hvad siger du. Købte du vandrebogen?”
”Det gjorde jeg. Jeg ønskede at finde Eidheann og alle spor pegede i retning af vandrebogen. Jeg fandt kvinden, som var på vej til huset ved havet og gav hende et tilbud, hun ikke kunne modstå.” Elva slår ud med armene, dårlig samvittighed er to ord, hun ikke aner eksisterer. Fleur har lagt sig på gulvet i det sparsomme lys, der siver ind gennem vinduet mod torvet. Duft af røgelse og gamle ord, en følelse af at blive taget ved næsen. Har jeg taget fejl af Elva? Min gode veninde, min bedste ven?
Hun ser på mig, Elva og skærer en grimasse.
”Jeg ved det” indrømmer hun og er ligeglad med, om Muireann hører med. ”Det røg bare ud af munden på mig. Men c’mon Eidheann, det er da ikke til at holde ud. Vi må finde en løsning.”
”En løsning” siger Muireann og ser alvorligt på hende. ”Det er et brud mod reglerne. Hvad har I tænkt jer, at jeg skal gøre ved det?”
Elva trækker på skuldrene og møder Muireanns mørke blik uden at vakle.
”Det skete bare, OK. Jeg vidste ikke, at det var så alvorligt. Jeg kommer fra et sted, hvor alle kneb gælder og hvor enhver er sin egen lykkes smed. Jeg ville finde Eidheann, vi var blevet væk fra hinanden og vandrebogen var mit spor. Nu er den i vores besiddelse og… ”
”Vores besiddelse” udbryder jeg, ”altså jeg er ganske uskyldig. Jeg ventede en ny rejsende kvinde og så stod du udenfor døren.”
Jeg kan mærke, at jeg er vred på Elva. Jeg føler mig taget ved næsten, overrumplet og er ikke en, som ønsker at bryde regler. Ikke sådan uden videre. Desuden går det for stærkt nu, Elva har taget førertrøjen og er i udbrud. Hun spiller sine kort og er tilsyneladende ligeglad med, hvad vi netop aftalte i bilen. Jeg fortryder, at jeg præsenterede hende for Muireann nu.
”Hør her Muireann” siger jeg og træder et skridt tilbage, jeg kan mærke Muireanns blik slå gnister. ”Jeg anede ikke noget om det, før Elva stod udenfor døren. Planen var at lade det simre lidt, at tænke os godt om, inden vi foretog os noget. Men så afslører du det hele uden videre” siger jeg rettet mod Elva, som hverken rødmer eller ser forlegen ud. Hun står ved det, hun har gjort.
”Der sker det, der skal” mumler Muireann og roder i skuffen under disken. Hun finder en gammel bog med brunt læderomslag frem. Jeg træder nærmere for at se, hvad der står på bogen med snirklede guldbogstaver.
Uskrevne Regler
Muireann bladrer lidt i bogen, så ser hun op over sine brilleglas.
”I er nødt til at give mig lidt tid. Jeg skal undersøge sagen.”
Det undrer mig, men jeg sporer et strejf af glæde i hendes stemme. Som om hun nyder sin nye opgave. Elva trækker på skuldrene, går lidt rundt i butikken og beslutter sig for at købe to pakker røgelse, en holder og en sæbe med jasmin. Muireann lægger hendes køb ned i en brun papirspose og vi forlader butikken og træder ud i lyset. Solen har fundet vej gennem skyerne, torvet har lukket foråret ind. Det er tid til at proviantere, så jeg sætter Fleur i bilen.
”Du gik imod vores aftale” siger jeg straks til Elva, da vi er alene.
Hun stopper op og ser mig dybt i øjnene, som kun Elva kan det. Åbent ansigt, ærlighed som makeup.
”Jeg var nødt til det” svarer hun. ”Jeg kunne bare mærke, at Muireann vil kunne hjælpe os. Og hvad sker der? Selvom hun er lidt knotten, så har hun sgu en bog i sin skuffe under disken. Uskrevne regler. Lur mig, om hun ikke finder en fin løsning. Og er det så slemt? Hvorfor stejler du sådan?
Jeg trækker på skuldrene.
”Fordi du træder over mine grænser uden at ville det, Elva. Du opdager det ikke engang. Jeg er så glad for, at du fandt mig, men du er nødt til at give mig den tid, jeg beder om. Jeg ved ikke, om vi skal lave noget sammen på sigt. Ærligt talt. Faktisk var jeg ved at vænne mig til rollen som vandrevært, det passer godt i Eneboerens Spor. Skønne kvinder finder vej, bor på gæsteværelset i et par dage og tager så videre.”
”Du har da aldrig drømt om at have et bed & breakfast” snøfter Elva, hendes øjne løber i vand i det skarpe sollys. Hun fisker et par solbriller op af tasken og jeg kan ikke længere se hendes øjne.
”Men jeg tager dine ord til mig. Du kender mig, Eidheann, jeg er hurtig på aftrækkeren. Impulsiv, spontan. Men tro mig, det er kærligt ment, jeg vil virkelig gerne lave noget sammen med dig.”
”Du går Den Magiske Tevej, Elva. Du skal da lave dine teer. Finde et sted, som er dit eget. Og nej, ikke hos Poppy, hun gør det i supper. Dit eget sted, som du kan indrette og præge. Måske her i byen?
Elva nikker og ser på mig bag solbrillerne, hvor en bil spejler sig.
”Ja, du har ret. Lad os give det noget tid. Nu har jeg sat Muireann på en opgave, som hun tydeligvis nyder og så ser vi. Skal vi købe ind?”
Vi går fra butik til butik og køber ind. Slagter, fiskehandler, grønthandler, bager. I aften står menuen på en guddommelig risotto med asparges og friske rejer. Et strejf citron og chili og en liflig Sauvignon Blanc fra Frankrig.
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
17. april 2024
Skrivekurser og workshops – Forår/Sommer 2024
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Skriv alene, på hold eller kom med på intuitiv skriveworkshop ved Sommersolhverv. Herunder finder du en liste over kommende kurser.
Klik på links og rejs videre til invitation og detaljer.
Intuitiv Sommerskriveskole 2024
Kursus: Intuitiv Skrivning, Vandet
Online skrivekursus for kvinder
Fra 1. maj – 31. juli
Kurset kan både tages på hold eller alene.
Fortællerskens Årshjul
Nye deltagere starter den 1. maj 2024
Du booker en skriverejse på 6 måneder eller tager hele årshjulet rundt
Kurset tager du alene, der er ikke en ydre cirkel.
Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv
20. juni fra kl. 10-18:00
Edelsminde Bed & Breakfast ved Halslev
Der er 2 ledige pladser på denne dag
Vi mødes fysisk og skriver os ind i energien ved Sommersolhverv. Skriveworkshoppen afsluttes med bålceremoni i haven på skønne Edelsminde.
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv en kommentar