Intuitiv Skriveworkshop

Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv
20. juni 2024 fra 10:00 – 18:00
Edelsminde Bed & Breakfast (Haslev)

Der er i skrivende stund 3 ledige pladser på denne skriveworkshop✍️

Kom med på intuitiv skriveworkshop i anledning af Sommersolhverv, en dag fuld af skrivende fordybelse og magiske fortællinger. Skriveworkshoppen er forankret i tidspunktet for Sommersolhverv og den særlige energi, der er til rådighed her.

Sommersolhverv

Sommersolhverv markerer året længste dag og er kulminationen på solens kraft. Naturens kræfter har nået deres højeste og jorden beruses af frugtbarhed. Porten mellem verdener står åben ved Sommersolhverv og derfor er det et særligt kraftfuldt tidspunkt at arbejde kreativt og spirituelt på.

Solhverv, midsommerfest og Sankt Hans er egentligt én og samme fest. Der tændes bål for at fejre og tilskynde frugtbarhed renselse, godt helbred og kærlighed. Ilden symboliserer solen og dens evne til at rense, fortære, forvandle og velsigne.

Intuitiv skriveworkshop og bålceremoni

Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft på samme måde som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på netop denne dag vil være forankret i tidspunktet for Sommersolhverv.

Vi slutter skriveworkshoppen af med bålceremoni i haven.

Den intuitive skriveworkshop er en stilledag; vi går så stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog. Vi øver os på at lytte og skrive det, vi hører.

Antal deltagere: 7

Pris: DKK 1660,- inkl. moms

Prisen inkluderer

  • Undervisning
  • Lækker vegetarisk frokostbuffet
  • Eftermiddagskaffe med kage
  • Fri kaffe, te og vand (infused water) hele dagen
  • Frugtfad
  • Bålceremoni med hyldeblomstsaft

Deltagelse kræver ingen forkundskaber, medbring blot din skrivelyst og -længsel.

Lidt om Edelsminde Bed & Breakfast

Edelsminde B&B (6 km fra Haslev) ligger naturskønt og støder op til Gisselfelds store slotshave. Landskabet bærer præg af istidens ismasser, det er kuperet og der er store områder med skov og snoede veje.

Når vi er på Edelsminde, kan vi både bruge stedets have og gå i skoven. For du vil naturligvis blive inviteret til også at komme ud og få lidt frisk luft og bevæge dig under skriveworkshoppen. Tag gode sko/støvler med og sørg for at tøjet passer til vejret. På denne skriveworkshop slutter vi af med en bålceremoni, som selvfølgelig foregår udendørs.

Indendørs tager vi fodtøjet af, så tag gerne et par hyggesokker eller hjemmesko med.

Vil du overnatte?

I forbindelse med skriveworkshoppen har du mulighed for at overnatte på det skønne Edelsminde Bed & Breakfast. Er du interesseret i det, tager du direkte kontakt til vores vært på Edelsminde Anni Birgit Hansen på telefon 52320757 og aftaler nærmere.

Tilmelding

Du tilmelder dig skriveworkshoppen ved at klikke på billedet herunder og udfylde formularen.

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på e-mail samt faktura. Din plads på skriveworkshoppen er først endelig booket, når betaling er modtaget. Du kan enten betale på MobilePay 29476483 eller via bankoverførsel (se faktura).

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på e-mail samt faktura. Din plads på skriveworkshoppen er først endelig booket, når betaling er modtaget. Du kan enten betale på MobilePay 29476483 eller via bankoverførsel (se faktura).

Din tilmelding er bindende. Kursusgebyr gives ikke retur, men skulle du blive syg på dagen eller forhindret af anden særlig grund, kan du i følge aftale konvertere til et online forløb.

Din plads på skriveworkshoppen er først endelig booket, når betaling har fundet sted.

Blog på WordPress.com.

Up ↑