Når skrivelængslen kalder
Maj er frodig dejlighed. Maj er tidlige morgener, hvor lyset finder sprækker og siver ind. Maj er fuglesang, blomstring og blæst fra øst. Eidheann, siger jeg til mig selv, da jeg vågner tidligt og ligger stille i håb om at falde i søvn igen. Du skal nyde det nu. Ikke som en bebrejdelse, men en... Continue Reading →
Jeg tilbyder skrivekurser og forløb til dig, som ønsker at skrive på egen hånd. Til dig, som har brug for fordybelse i dit skriverum og som vil bruge kurserne på en helt personlig måde. Til dig, som har brug for ro og alenetid. Til dig, som har skrivelængsel, men som ønsker at skriverejse på inderlig... Continue Reading →
Næste morgen er vejret anderledes. Lyset er dæmpet, let tågedis hænger som en presenning over landskabet. Vinden har lagt sig og alt ånder fred. I dag holder naturen pause, tænker jeg og koncentrerer mig så om min vejrtrækning, lukker ikke flere tanker ind. De har det med at formere sig, de er som vilde kaniner... Continue Reading →
Det er en fryd at vågne op og gå til havet. Som det første. Uden tvivl. I ført badekåbe, klipklapper og med håret sat op. Med søvnen hængende i huden og en følelse af at være en af de første, som griber dagen og siger ja. Solsorten hilser mig med sin sang, æbletræet nikker godmodigt... Continue Reading →
Elva og jeg taler om det, da vi samme eftermiddag går en tur langs stranden. Vejret er gråt og finregn falder. Havet skyller roligt bølger mod land og trækker dem tilbage igen. Som en harmonika. Rytmen er god, langstrakt og den går i blodet. Vi sætter os på en stor sten lidt oppe i klitterne,... Continue Reading →
Hvad er dér i kanden, Fionnuala? Jeg ser på hende, mens hun udfører bevægelsen, lange fingre holder kanden og hælder forsigtigt indholdet op i et glas. Vi er alene i biblioteket, det er tidlig morgen og solen glider ind gennem vinduet og kaster lys på støv og edderkoppespind. Dust if you must. Fionnuala stiller kanden... Continue Reading →
Pennen førte mig frem til pensionatet, ordene skabte en vej. Det er den intuitive skrivnings kunst. At skrive fra et andet sted. Jeg havde ingen anelse om, at jeg ville ende på et sted, hvor rejsende kvinder kommer. Stedet findes ikke på et kort, kun det indre kompas kender ruten. Som var det meningen. Bestemt.... Continue Reading →
Lyng bæres af vinden, lilla duft rammer mig og det sker. En langsom forvandling set med menneskeøjne og utålmodig længsel, men herude varer længslen en evighed og det er velsignelsens gave. Her går jeg gennem morgenvinden og synes at den er for kold, jakken er lynet op og jeg har vandrestøvlerne på. ”For kold og... Continue Reading →
Jeg går af varm vej i bagende sol. Formiddagen er flere timer gammel. Mine ben kaldte på bevægelse og et sted i det fjerne besvarer fjorden kaldet som et ekko i sjæledal. Så jeg går og mærker min nederdels bløde hørstof danse. Gennem sommerhusområdet, mens mænd med maskiner gør op med ukrudt og hærgende hække.... Continue Reading →
Fortællingen sidder fast i et net af tanker, fanget i et brombærkrat i skoven. Det går op for mig allerede inden jeg går til skrivebords og inden jeg trækker kort. Fortællinger som denne kan ikke tænkes, men tankerne holder aldrig op med at prøve. De er historiefortællere i mit hoved. Jeg vifter dem væk med... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 