Oktober og ulven

Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →

En kærlighedsaffære

Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. Følg din længsel gennem tykt og tyndt og ind i de mørke, aflåste kamre.... Continue Reading →

Hengivelse

Uglen og Kragen konverserer og det gør de på de allersidste sider i min skrivebog. Selv er jeg stået op til en morgen med skarp sol mellem skyer. Først rødmende himlen, så hengav den sig. Og det, min ven, er også nøgleordet i dag. Hengivelse. ”Et spadestik dybere” siger Uglen og Kragen nikker, ”det kræver... Continue Reading →

Hver eneste dag

Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →

Gås gjorde godt

“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →

Skriv din vinter

Har du tænkt over, hvordan din vinter skal være? Hvad du ønsker dig af vinterrummet og håber, at mørket skal rumme? Kan du mærke hvad du har brug for? Og har du tænkt over, at du selv kan være med til at forme det rum ved at have en intention om at nære det indre... Continue Reading →

Poesiens Træ

Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →

Inden frosten

Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.... Continue Reading →

Vinterskriverejsen

"Vil du fortælle mig om vinterskriverejsen", spørger hun og sætter sig til rette i den gamle stol. Jeg placerer en kop foran hende og skænker kaffe. Hun sidder i modlys, bag hende skinner solen blegt og rammer bladene på træerne. Et skær af rødt og orange er begyndt at trænge igennem. Efteråret har fået fat.... Continue Reading →

Livet er nu. Skriv det.

Det er et højtideligt øjeblik, når en ny skrivebog indvies og tages i brug. De første ord på blanke ark, pennens vej over papiret og intentionen i hjertet. Dette bliver en efterårs- og vinterbog er noget af det første, hun fortæller sig selv og det har stor betydning. Energien er anderledes nu, hun kan tydeligt... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑