I tågen er en dør

”Denne morgen er en invitation.” Vi mødes ved daggry, vinden er iskold og vejen glat. Han fylder i landskabet på samme måde, som ilddragen gjorde det, men her er elementet jord. Roen damper fra hans varme krop. Dagen står åben.

”Nå” fortsætter han og kommer et skridt nærmere over det våde græs på engen. ”Tager du imod?”

”Du har kun sagt, at det er en invitation” svarer jeg og mærker paraderne. ”Men en invitation til hvad?”

”Til livet mellem linjerne.”

Min nysgerrighed er vakt, men jeg kan stadig ikke få det stædige ja over mine læber. Jeg må vide mere først.

”Livet mellem linjerne?”

Tunge skyer, bærere af regn, driver dovent over himlen, mens et kragepar skriger i opdrift. Tarbh glor på mig som kun tyre kan og har ikke tænkt sig at svare. Jeg får lejlighed til at reflektere lidt over min tøven, de evige impulser efter viden og sikkerhed. Skyldig! Jeg trækker vejret dybt og ved, at det her er et af de øjeblikke, hvor jeg må træde et skridt tilbage og slippe den stærke impuls. Jeg giver den til vinden.

Tarbh venter, som Tranen kan han være et tålmodigt væsen af stoisk ro, men der er også grænser. Han ved, at vi må give slip på øjeblikke af manipulation for at kunne synke dybere ind i sandheden. Det kræver mellemrum. Det kræver en pause. Han kommer et skridt nærmere og beder så om et svar.

”Ja eller nej?”

Så sætter jeg det fri og alle kan høre det, selvom det klistrer som harpiks til tungen.

”Ja.”

I samme sekund ændrer landskabet sig som scenen på et teater og en velkendt skikkelse træder frem i disen. Min læremester Corr.

”Livet mellem linjerne.” Corrs stemme fragtes som et skib gennem tågen af det fyrtårn, som lyser på land. ”Du har sagt ja.”

”Det har jeg, Corr. Men hvad betyder det så?”

Tyr og Trane ler i den tidlige morgen. Vinden har lagt sig og tågen er tyk. Fugtig luft danser mellem os.

”Du får brug for din intuition og din forestillingsevne. På denne rejse er det helt andre evner, der tæller. Giv slip på trangen til at vide fra et intellektuelt sted. Det er blot en indgroet vane. Beviser og modbeviser, glem det. Her handler det om ren magi.”

”Men det handler også om at blive stille og gå langsomt gennem landskabet. Uden særlige forventninger, men med et åbent og undrende hjerte. Det er en øvelse og du bliver bedre til det undervejs og når du allierer dig med…? ”

Læremesteren ser på sin elev.

”Ro” udbryder jeg og smiler. ”Det var da ikke så svært, Corr.”

”Ikke i teorien, nej. Dér lyder det alt sammen meget let. Men i praksis? Det er en anden sag.”

En flok gæs letter i tågeland og flyver højlydt over himlen.

”Har du hørt det? Har du set det? Tampen brænder, thi i tågen er en dør.”

Mit smil vokser og et strejf af glæde finder vej. Jeg har sagt ja.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
8. februar 2022

Image by Captblack76, Dreamstime (c)

“I hope you will find the cracks in the world and wedge them wider, so the light of other suns shines through; I hope you will keep the world unruly, messy, full of strange magics; I hope you will run through every open Door and tell stories when you return.”
– Alix E. Harrow –

Døre i tågen

Når vi skriver intuitivt og med en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, får vi tit åbnet for magien. Vi finder døren i tågen og opdager, at vi selv har nøglen om vores hals og at den passer perfekt ind i nøglehullet. Hvad er det mon for en dør? Og hvorfor er det tåget?

Fortællersken III, Pennens Kraft

Jeg har skabt et skriveforløb til dig som ønsker at lade din skrivning være spirituelt forankret. Til dig, som ønsker at åbne døren i tågen og skrive dig ind. Det hedder Fortællersken III, Pennens Kraft og næste hold starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn. Vi skriver i pagt med årshjulet for det er en kraftfuld affære og vi bevæger os fra det første spæde forår og helt ind i sommeren.

I processen vil mange døre åbne sig. Det gør de blandt andet, fordi vi skriver intuitivt og dermed ikke har en fasttømret målsætning med vores skrivning. Derimod svøber vi os i nysgerrighed og undren, så vi kan åbne op for de fortællinger, der danser mellem linjerne. Dem, vi ikke kan tænke os til.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på vej. Du bliver en del af en mindre skrivegruppe, som bevidner hinandens proces. Vi siger tak, vi viser, at vi er dér for hinanden. Der er ingen ris, ros eller kritik af det skrevne. Vi er bevidste om, at vi bevæger os i den første kreative fase og at den slags kan være ødelæggende for skriveglæden. Jeg holder rummet i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. Det er et kærligt og rummeligt rum, hvor fortællinger kan lade, berige og berøre. Uden dom.

Har du lyst til at komme med på skriverejsen? Det foregår udelukkende online, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder det. Tilmelder du dig senest den 20. februar 2022 får du ravnerabat og sparer 300 kr. på deltagergebyret. Gælder så længe pladser haves, der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

Fortællersken III – Pennens Kraft, Forår

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2022 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken III vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Fortællersken III, Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken III, Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2022 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken III får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
  • Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Holdstart 20. marts 2022 – ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder

Pris 
DKK 2800,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2022
Pris DKK 2500,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Skrivningen er forankret intuitivt i alle forløb.

Din deltagelse

Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Er du helt ny ud i intuitiv skrivning og vil du allerhelst have en grundlæggende introduktion til det at skrive intuitivt, så vil jeg dog anbefale dig at starte med Fortællersken I, Intuitiv Skrivning.

Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: