Oktober og ulven

Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind.

”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet brænder et stearinlys og flammen danser.

”Jeg drømte om dig.” Det får hende til at smile.

”En god drøm forhåbentlig?”

”Det tror jeg. Men som det ofte er med drømme, har de det med at slippe bort. Drømmen er væk” siger jeg og drikker af kaffen, ”men du er her. Med efterår, regn og rusk.”

”Lad os sammen skrive” siger hun så og vi fisker vores skrivebøger og penne frem. Sætter stopuret, sætter i gang. Hendes rødbrune hår falder som et slør ind over hendes ansigt. Bøjet over sin skrivebog er hun allerede i gang, pennen danser vals over papiret. Ikke tøve, ikke tænke, bare skrive. Få en oplevelse.

Vi har gjort det så mange gange før og tvivler ikke på, at noget vil ske og nogen vil møde os undervejs. Selv er jeg på vej gennem porten til Det Magiske Univers, den flyttede sig, husker du måske, men jeg fandt den igen. Jeg fik hjælp.

Min frænde venter på vej et stykke ude af vejen, hun er utydelig i regndisen. Pen skriver ord og jeg fragtes videre. I køkkenet er der stille bortset fra lyden af vores fortællinger, skridt over linjer, penne på papir. Jeg kan mærke at hun smiler, Oktober. Kaffen dufter og frister, jeg tager endnu en slurk og skriver så videre.

På vejen foran mig står hun. Ulven. Det er tid igen. Til at huske.

”Din tid er kommet” siger hun og ser granskede på mig. Det har hun sagt før.

Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter.

Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende ikke før, for hun gik i skyggen. Du havde kun øje for det tilsyneladende og glemte at vende dig om. Du gik på overfladen og turde ikke skue ned i dybet af frygt for, hvad det indeholdt. Du skjulte din sande natur så godt og efterhånden rutineret, at du blev usikker på egne evner og formåen. Du fortyndede din kraft og blev en skygge af hvem, du egentlig er, og det gør noget ved en kvinde.

Når hun mister sin selvtillid og forbindelsen til sin indre kraft, bliver hun også bange for at følge sin intuition. Hele tiden var den dér, intuitionen, stærk og god. Du så, du mærkede, men det gjorde dig uendelig trist, eftersom dit indre kompas pegede i en helt anden retning og på en tilgroet sti, hvor du ikke turde gå. Så du svigtede kaldet fra din sjæl og vandrede af kendte veje og i flok. Uden nogensinde at føle at du hørte til, selvom du gjorde dig uendelige anstrengelser for at passe ind. Det tog næsten livskraften fra dig og gjorde dit blik mat og træt. Det gjorde ondt et sted indeni.

Det sted, hvor smerten havde hule, dér står du nu og det er dit nye ståsted, selvom det er ældre end du ved. Du er vendt tilbage. Herfra går din vej og det er ikke i flok, men alene. Se, se dig om, indstil blik og hjerte på en anden frekvens. Dér står hun og venter i træernes skygge, delvist skjult af bregner og brombærkrat. Din bedste ven, din livsledsager, hvor du mindst af alt ventede det og på det sted, du flygtede fra. Her udspringer din længsel, her starter din rejse på ny.

Vi begynder at gå.

”Oktober er kommet” siger jeg. Som om hun ikke vidste det. Hun svarer:

”Præcis. Nu er det ægte efterår og vejen går ind i vinter. Mørket vokser, tempoet sættes ned, vi kaldes ind og hjem. Brug de kommende uger til at tage afsked med det, du ikke skal have med dig videre. Og så siger hun noget fint, som jeg gerne vil dele med dig her:

Slowly cut things out
until you’re left only with
what you love
what is necessary
and with what makes you happy

Tilbage i køkkenet ser jeg op fra min skrivebog og fanger Oktobers brune blik. I samme sekund lyder stopuret. Vi skrev igen.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
1. oktober 2021

Vintersjæl

Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2021
Varighed: 4 måneder

Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Sæt ord på

Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.

Rum til vinterord og skriverier

I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.

Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Hver måned modtager du et skrivebrev fra mig med skriveafsæt, øvelser, spørgsmål til refleksion og inspiration til både intuitiv og spirituel skrivning.

Du lærer hver vintermåned at kende på en ny måde, når du skriver dig ind via afsæt og øvelser. Og husk, afsæt er døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til.

Du prøver dig frem, for du har tillid til, at øvelse er en essentiel del af den kreative proces. I Vintersjæl finder du helt din egen vej og måde at skriverejse på.

Du får mulighed for at skabe og vedligeholde gode ritualer i din skriveproces, som kan skænke dig den disciplin, du har brug for og som hjælper dig med at holde indre fokus og være forankret i Kilden.

Da Vintersjæl er forankret i årshjulet, vil du opleve, at flere skriveafsæt og øvelser har direkte relation til særlige tidspunkter på årshjulet.

Når vi nærmer os årsskiftet, får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år.

Skrivecoaching og vejledning

Som altid kan du konsultere mig i processen og få proces-skrivecoaching og et par gode ord med på vejen.

Jeg er din skrivecoach og intuitive guide i skrivebjergene gennem vinteren.

Spirituel Skrivning

Vi kommer selvfølgelig også ind på spirituel skrivning og hver måned får du mindst ét skriveafsæt eller en øvelse som kan hjælpe dig med at forankre dig spirituelt i din skrivning.

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi.

Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl og lytter samtidig til dens fortællinger.

Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.

Vintersjæl er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et online skrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.