Ved nærmere eftertanke

Jeg må indrømme, at jeg er forvirret. En insisterede tanke dukkede op, da jeg stod under bruseren. Kan jeg stole på Elva? Det har jeg aldrig tænkt før, men nu føler jeg presset ud i en situation, jeg ikke har kontrol over. Bedst som jeg havde accepteret min rolle som vandrevært og ventede en ny vandrers ankomst, dukker Elva op og vender op og ned på det hele. Vandrebogen har hun købt for at finde mig, noget hun forsvarer som det naturligste i verden. Og nu skal vi høre Muireann om vi kan ændre formlen i bogen. Har jeg overhovedet noget at skulle sige i det her spil?

Ved nærmere eftertanke går det op for mig, at vi er nødt til at vente. Se tiden an. Jeg har brug for at lande i den nye situation og kan ikke kaste mig hovedkulds gennem døren til Muireanns boghandel for at få hendes bud på det, Elva pønser på. Tankerne tumler rundt i hovedet på mig, ville det ikke være muligt både at være vandrevært og lave noget sammen med Elva? Ja, det ville så kræve, at Elva fandt sit eget sted hurtigst muligt, men til det kan vi jo få hjælp til af beboerne i Allesteds Cirkel. Jeg er nødt til at købe mig noget mere tid. Det siger jeg til Elva, mens vi kører gennem snoede veje og hårnålesving til Allesteds Cirkel. Får græsser, en landmand pløjer sin jord.

”Det er op til dig” svarer hun og ser ikke på mig.

”Indrømmet, jeg er faktisk lettere overrumplet” siger jeg og fører bilen sikkert gennem et sving. ”Det går så hurtigt. Jeg har brug for tid til at tænke mig om og mærke efter.”

”Er du i tvivl om mig?” Elvas stemme bliver dybere, hun vender sig og ser på mig. Jeg holder blikket rettet mod vejen. En regndråbe finder vej til ruden, så finder solen en sti gennem skyerne og kaster skarpt lys på vejen.

”Nej, selvfølgelig ikke. Men jeg har brugt tid til at vænne mig til mit nye liv. Det var svært at acceptere i starten, men endelig er jeg faldet til ro.”

”Og den ro forstyrrer jeg?”

”Du forstyrrer ikke, Elva, jeg er oprigtigt glad for, at du er her. Men jeg kan ikke bare kaste alt, hvad jeg har bygget op væk i løbet af få minutter. Vi har ikke engang talt om, hvordan vi skal samarbejde. Vi er nødt til at lade den gryde simre og vente på, at retten bliver klar. Jeg vil ikke tale med Muireann i dag. Lad os vente.”

”Som du vil. Jeg glæder mig i hvert fald til at se byen og møde dine nye venner.” Elva lyder pludselig munter, den Elva jeg kender fra før.

Vi er stille lidt og jeg kan mærke, at det var godt at få det sagt. Jeg kan mærke mine grænser, mine rødder og det føles godt. Selvom jeg er vild med Elva og har savnet hende, så kan jeg ikke lade hende trække mig væk fra det, der er min kerne. Jeg må blive her, forankret og rodfæstet. At hun har købt vandrebogen, har jeg ikke haft indflydelse på. Vi må tage den derfra. Når tid er.

Vi ankommer til torvet i Allesteds Cirkel, Elva slår hænderne sammen i begejstring, stiger ud af bilen og ser sig omkring. Jeg tager Fleur ud af bilen, hun skal med ind på Poppy’s Place, hvor vi starter med at få os en kop kaffe. Poppy er alene i caféen, hun bliver glad, da hun ser os og jeg præsenterer hende for Elva.

”Hvor hyggeligt” smiler Poppy. ”En gæst.”

”Jeg har nu tænkt mig at blive” svarer Elva ærligt. Og pludselig går der et lys op for hende. Det kan jeg se. Og jeg vil gerne gætte på, hvad hun har i tankerne. Men jeg siger ikke noget, lader det passere. Indtil videre. Vi bestiller kaffe, scones og sætter os ved det bord, der er tættest på disken. Da der ikke er andre gæster end os, slutter Poppy sig til os med en kop kaffe til sig selv.

”Det er et skønt sted, du har her” siger Elva og ser sig omkring. På mange måder minder Poppy’s Place om Primrose Café, men så alligevel ikke. Indretningen og stemningen er anderledes.

”Serverer du te?”

”Ja, jeg serverer både te, kaffe og kakao» svarer Poppy, «men min specialitet er suppe. Den serveres hver dag til frokost afstemt efter vind, vejr og årstid. Der er altid flest gæster til frokost og de fleste bestiller suppe med hjemmebagt brød til.”

”Det lyder skønt” svarer Elva og ser granskende på Poppy. ”Selv har jeg gået Den Magiske Tevej og er i stand til at komponere teer, der har lidt samme effekt som dine supper, kan jeg forestille mig. Afstemt efter vind, vejr og årstid. Komponeret til at lindre, heale og styrke.”

”Hvor fint. Men du har ikke et sted at gøre det nu?”

”Ikke længere. Jeg var ansat på et vidunderligt sted, men jeg havde brug for at komme videre. Være mere fri, selvstændig måske og i hvert fald havde jeg brug for at finde Eidheann igen.” Hun lægger en arm om min skulder og giver mig et klem.

”Men du vil tage det op igen? Et nyt sted?”

”Tja, det kunne sagtens være. Lige nu ligger verden åben” griner Elva og drikker af sin kaffe. ”Eidheann og jeg har talt om at lave noget sammen. Ja, for vi er jo uddannet fortællersker begge to, selvom vi har fulgt hver vores retning.”

Vi sludrer med Poppy, mens vi drikker kaffe og spiser scones, så kommer der tre kvinder ind og Poppy rejser sig for at betjene dem. Udenfor er det begyndt at regne, lyset er dæmpet, april byder på en kølig dag. Vi betaler og går over torvet for at kigge ind hos Muireann i boghandlen.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Huset ved havet
16. april 2024

Primrose Café

Forleden dag fik jeg en hyggelig e-mail fra en kvinde, som har skrevet hos mig og som læser med på min blog. Hun havde været en tur i England og pludselig fik hun øje på den. Primrose Café. Straks huskede hun fortællingen fra Pensionatet og min beskrivelse af caféen, hvor Grace lavede magiske teer og hvor Elva var ansat i et stykke tid. Dér måtte hun ind og spise brunch.

Hun blev ikke skuffet. Og hun følte sig hensat til Eidheanns univers, for stemningen var noget helt særlig. Hun fik lækker brunch præcist som hun havde forestillet sig det. Da hun kom hjem, skrev hun til mig og fortalte om sin oplevelse. Jeg blev glad, for tænk at Primrose Café findes i virkeligheden. Billederne er taget på stedet og Lisbeth har givet mig lov til at bruge dem her.

Tak Lisbeth, det var en skøn mail at få.

Skrivekurser og workshops – Forår/Sommer 2024

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Skriv alene, på hold eller kom med på intuitiv skriveworkshop ved Sommersolhverv. Herunder finder du en liste over kommende kurser.

Klik på links og rejs videre til invitation og detaljer.

Intuitiv Sommerskriveskole 2024
Kursus: Intuitiv Skrivning, Vandet
Online skrivekursus for kvinder
Fra 1. maj – 31. juli

Kurset kan både tages på hold eller alene.


Fortællerskens Årshjul
Nye deltagere starter den 1. maj 2024
Du booker en skriverejse på 6 måneder eller tager hele årshjulet rundt

Kurset tager du alene, der er ikke en ydre cirkel.


Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv
20. juni fra kl. 10-18:00
Edelsminde Bed & Breakfast ved Halslev
Der er 3 ledige pladser på denne dag

Vi mødes fysisk og skriver os ind i energien ved Sommersolhverv. Skriveworkshoppen afsluttes med bålceremoni i haven på skønne Edelsminde.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑