Din stille stemme

Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, inget hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det... Continue Reading →

Sjælesteder og et møde

Der er steder, som taler til min sjæl og hvor jeg umiddelbart føler mig hjemme. Hvor min sjæl synger sagte og alting i mig falder til ro. Fordi landskabet afspejler mit indre og jeg kan spejle mig i det ydre. I de bløde bakker. I havet for mine fødder. I himlen og det særlige lys,... Continue Reading →

Når skrivelængslen kalder

Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor... Continue Reading →

Tillid skaber forbindelse

En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →

Fortsættelse følger

Lyset glider stille frem på himlen, mens jeg sætter mig med morgensiderne. Det blæser og har blæst gennem natten, vinden vaskede bort, mens jeg sov. Nu er det tidlig morgen og som noget af det første checker jeg ind, åbner min skrivebog og lader ordene dryppe som dug fra træerne, mens lyset får øjne. Morgensiderne er... Continue Reading →

Ved Vintersolhverv

Det må være årets mørkeste morgen. I min skrivestue har jeg tændt lys og ordene drypper i skæret fra den blafrende flamme. På bordet ligger to magiske sten, som symboliserer min rejse og to ord, der skal følge mig her over tærsklen til det nye solår og give mig hjertemod og styrke på vejen videre.... Continue Reading →

Tvivlen, tomrummet og stilheden

  Denne morgen gør jeg noget, som jeg ikke har gjort længe. Jeg sætter mig direkte til tastaturet og skriver mig ind i dagen og det, der er. Lyset, der stiger op på himlen i øst, disen over marker og duggen, der ligger som en fugtig dyne over efterårslandskabet. Farverne er begyndt at ændre sig,... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑