Når skrivelængslen kalder
Visdom er den viden og vished, som bor i din sjæl. Det er ikke information, du samler i det ydre. Det kalder på dig af længslens vej og sjældent kan du tvinge det frem. Det findes ikke i computere og databaser. Så hvad vil du gøre for at tappe af den visdom, som bølger i... Continue Reading →
Noget er anderledes her til morgen, energien er skiftet og jeg mærker et blidt strejf af håb som en brise gennem det åbne vindue. Det er sidste dag med Merkur i retrograd og jeg tænker på, hvad jeg lært gennem de uger, hvor han dansede baglæns. Merkur. Jeg forstod efterhånden, at vi ikke kun bliver... Continue Reading →
Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →
Jeg kommer i dag for at kalde dig hjem. For at huske dig på, hvem du er og hvorfor verden har brug for at høre din stemme. Du er en smuk maske i det store strikketøj. Det hele hænger sammen. Det kan føles svært til tider, fordi du falder i egofælden og ind i ting... Continue Reading →
Hun forvandler sig for øjnene af mig. Den store fugl bliver til en gammel kvinde med ordet i sin magt. Hun er bærer af en ældgammel visdom, som har lidt slem grusom overlast og er blevet misbrugt og trampet på. Dog bærer hun ikke nag. Hun er ikke ude for at finde skyldige. Den slags... Continue Reading →
Der findes en ældgammel visdom i dit skød. I dit hjerte. I din sjæl. Du har længe fornemmet, at den er der, men du har ikke vidst hvordan, du skulle få adgang til den eller om den overhovedet er din. Der findes en ældgammel visdom, som du kan dyppe din pen i. Som du kan... Continue Reading →
Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, inget hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det... Continue Reading →
Der er steder, som taler til min sjæl og hvor jeg umiddelbart føler mig hjemme. Hvor min sjæl synger sagte og alting i mig falder til ro. Fordi landskabet afspejler mit indre og jeg kan spejle mig i det ydre. I de bløde bakker. I havet for mine fødder. I himlen og det særlige lys,... Continue Reading →
Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor... Continue Reading →
En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 