En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive.
Fortællingens kraft er en energi, en slags ånd
Fortællingens kraft er, som jeg oplever det, en energi, en slags ånd på samme måde som intentionens kraft er det, og det essentielle er at skabe forbindelse til både fortællingens kraft og Kilden. Igen og igen.
Det gør vi ikke ved at tilegne os nogle særlige værktøjer eller specifikke teknikker på forhånd. Der findes ikke en universalnøgle til at låse døren til det magiske rum op.
Vi åbner døren ved vores fremmøde, dedikation og disciplin
Vi åbner døren ved vores fremmøde, vores dedikation og disciplin, for kun i det direkte møde med kreativiteten kan vi gøre vores erfaringer. Kun i det direkte møde med kreativiteten, energien og fortællingens kraft kan vi danse.
Faktisk kan for mange konkrete værktøjer, teknikker og ”sådan gør du” inden vi begynder at skrive blive en slags mur, der står mellem os og den direkte skriveoplevelse, mødet med kreativiteten og fortællingens kraft. Fleksibilitet, nysgerrighed og den kontinuerlige tilbagevenden er grundtrin. Resten skal nok komme, når du begynder at skrivedanse. Gør det på din måde, find din egen vej, men gør det. Skriv.
DU ER NØGLEN
At skrive sig ind, at sy eller skriveskabe en magiske fortællerkåbe, at få en fornemmelse af rummet, både det fysiske og det psykiske, ånden og energien, det er en del af hemmeligheden ved fortællingens kraft og den forbindelse, vi skaber, ved at sige JA og faktisk møde op.
Det er DEN OPLEVELSE; den direkte erfaring med skrivningen, kreativiteten, processen og danser, som gør hele forskellen.
Sådan kommer du tilbage i det magiske rum
Når vi ikke går helt ind i rummet, når vi står udenfor og måske stadig har lukket døren, så vi end ikke kan høre musikken spille, så danser vi ikke. Så er vi stadig mentalt fokuseret, i hovedet.
At gå HELT IND i rummet og deltage i dansen og invitere fortællingens kraft op til dans, det gør forskellen. Igen og igen. Det er en evig tilbagevenden til det sted i os selv, hvor vi kan lade det ske.
Den dans er svær at tænke sig til. Vi må blot have tillid til, at dansen er dér og at vi kan danse. Disciplin skaber magi og tillid forbindelse.
Tillid skaber forbindelse
Tillid er et nøgleord. En tilstand af åbenhed, som viser, at vi er villige. Det skaber en særlig energi i os, som gør det lettere for ord og fortællinger at strømme igennem os. For er vi egentlig ikke bare den vandslange, som ordene strømmer igennem?
Joyce Carol Oates siger det som følger:
Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk gør et stort nummer ud af mig som forfatter. Jeg er jo bare den haveslange, vandet fosser igennem.
På et tidspunkt bliver vi dansen. Så smelter det hele sammen og vi bliver ét med det, vi skriver eller det, som skrives gennem os.
Accept af den kreative proces kringleveje
Det kræver øvelse og en del af processen er at opleve, at det ikke altid strømmer helt så let som andre gange og at acceptere det uden at kaste håndklædet i ringen og lade være med at skrive. Der kan være mange grunde til, at vandet ikke strømmer, MEN som oftest er det os selv, der træder på vandslangen og står i vejen.
Andre gange er det, der skal skrives og fortælles ikke klar endnu. Det er i simregryden.
Grounding og forbindelse til Kilden
Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten dukker op undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker vil dukke op og nye døre vil åbne sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.
Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme.
Loren Cruden siger så fint:
“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”
De fleste værktøjer og løsninger opstår organisk og undervejs
De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Hvis du lader dig bremse af tilsyneladende manglende værktøjer, redskaber, inspiration, tid m.m., befinder du dig stadig i frygtens lejr og i din komfortzone.
Når du først skriver, danser og bliver bekendt og måske endda tryg ved kreativitetens dans, ebbe, flod og skiftende rytme, så får du vished om, at alt det, du behøver og trænger til undervejs, vil møde dig og falde ”ned i din turban”.
Det er den tillid, ja endda den vished, der er med til at skabe forbindelse til kreativitet og fortællingens kraft.
Tillid skaber forbindelse.
Kærlig hilsen
Lene
Skrivelyst og længsel? Solhvervscirklen starter den 5. januar 2018 og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.
Lad 2018 blive året, hvor du går på opdagelse i din skrivelængsel
og lader skriveglæden blomstre.
Hvor du skaber rum og giver din indre fortællerske ordet.
Hvor du lytter dybt og inderligt til din sjæls sang.
Og skriver det, du hører.
Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.
Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger
Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.
RAVNERABAT- early bird:
Ved tilmelding senest den 10. december opnår du ravnerabat og sparer DKK 120,- på deltagergebyret. Gælder så længe pladser haves.
Invitation og detaljer finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com
Fik du læst?
Bag den blå dør
Ravnesøen
Bare vi vågner
Væversken
Vejen til den vise kvinde
We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –