Ravnesøen

Misty Morning Lake

Hun træder frem og misser med øjnene mod lyset. Som om hun først nu rigtigt ser og opdager omgivelser og landskaber i sig selv. Hun spejler sig i søen for at se. Hende. Kvinden. Den, hun er. En slags kvindelig Bard og underviser på skriverejsen, dus med de fugle, andre kalder for sorte. For hende er intet sort eller hvidt ej heller fuglene. Alting er i farver og i de skønneste nuancer, en mangfoldighed af vilde blomster på en sommereng. Og alting er tilsyneladende. Det har hun vished om. Fortællersken.

Den vished får Ravnen til at le sin gennemtrængende latter, sit rrrrååå, rrråa, rå og de hilser hjerteligt på hinanden. Årvågne og nysgerrige, det er de begge, vågne, ja jeg er vågnet igen, tænker hun og trækker vejret dybt og inderligt. Indånder den dugfriske morgenluft og forsvinder i et øjeblik.

Now you see me, now you don’t.

Lyset danser i morgendisen, daggryets skrøbelige pasteller skifter kulør og himlen rødmer. Hun tager et par skridt på bare fødder og træder helt ned i søen. Sandbundens konturer og vandets isnende kølighed flyder som en ring om hendes ankler.

”Jeg døber dig”, hører hun en stemme sige og om det er ravnen eller hendes egen stemme, er hun ikke helt sikker på. Hun kigger op, ser himlen, skyerne der trækker fra vest mod øst og hun folder hænderne som i bøn. Namaste.

Jeg døber dig fortællerske

”Jeg døber dig Fortællerske”, ”men det er ikke bare et navn og det ved du. Ikke endnu en titel eller tomme bogstaver på et visitkort. Det er en gave og en forpligtelse, du har overfor dig selv. For kun i den rolle og med den erkendelse i hjertet er du i sandhed lykkelig og i pagt med dig selv. Din sjæl. ”

Vandet er koldt, isnende, men hun fryser ikke. Svøbt i de ord, hun fik og det, hun fornemmer, mærker hun en indre glød langt mere godgørende end noget andet, hun kan tænke sig til. Hun træder op af søen og tilbage i det dugvåde græs på engen. Daggryet pulveriseres og forandrer sig, mens hun betragter. De røde farver trækkes ud som en harmonika og i samme sekund lyder det første fuglefløjt. Og så det næste. Fuglene er vågne og dagen er ny.

”Og jeg er vågen, ler hun, mens Ravnen skratter lystigt som en morgenradio. ”Jeg er vågen og det er sommer. Nu.”

For træt til at skrive eller træt, fordi du ikke skriver og gør det, din sjæl synger om?

I dag er det Ravnen, forleden var det Høgen. Og det var det i øvrigt også for et par uger siden, da jeg skrev ”Fortællingen som Forsvandt”. Det huskede jeg pludselig i går, da jeg på besynderlig vis befandt mig på selvsamme sted, et sted fuld af mat træthed og en stemme, der for alt i verden ville overtale mig til ikke at skrive.

“Du er for træt”, sagde stemmen, “du presser dig selv unødigt. Lad hellere være.”

Og jeg var træt, det kunne jeg ikke argumentere imod, men da Høgen dukkede op og mindede mig om lidt af det, der så i dag foldede sig ud i Fortællingen om Ravnesøen, vidste jeg det. Fra et nyt sted.

Når humøret synker på sjælens barometer

Jeg bliver træt, mat og mister min glød, når jeg ikke skriver. Når jeg ikke skaber rum til fortællersken, den del af mig, der synes så essentiel for mit velbefindende og min lykke, bliver jeg som en skygge af min sjæl. Energien forsvinder og humøret synker flere grader på det, der er min sjæls barometer. For det gør mig uendelig godt at skrive, ikke mindst når jeg er mat på den gejstforladte måde. Jeg elsker at læse og lytte til andres historier og fortællinger, men jeg har brug for min egen historiemedicin og det, der strømmer igennem mig, når jeg igen forbinder mig. Skaber rum. Møder op. Og viser mig tillidsfuld.

Fuld af tillid til fortællingens kraft og det, der er til mig, når jeg ikke længere kæmper som en gal for at få noget til at ske. Når jeg ikke havner i clinch og brydekamp med tanker og forstand og bliver filtret ind i alle de gamle forestillinger om, hvordan det forholder sig. Gør jeg det, stivner jeg og blokeres som en gammel vandslange, nogen har slået knude på. Vandet kan ikke løbe igennem, ikke strømme, rense og forny mig.

Jeg husker igen, hvad uglen sagde til mig i ”Uglen og Sommerens Fortællinger”. En ægte fortællerske diskuterer ikke med forstanden:

”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at en ægte fortællerske slet ikke diskuterer med forstanden? Alle diskussioner opstår af tanker, de finder sted i sindet og fortællersken tænker ikke. Hun betragter og skriver det, hun ser. Hun lytter og skriver det, hun hører. Siger det højt, så både sjæl, hjerte og stædighed kan høre det.

Eventyret danser mellem linjerne … og nu er det sommer

Nuvel, jeg er kommet tilbage til det sted, hvor jeg stod før og erkendte, at det forholder sig sådan. Cirklen er sluttet. Jeg kan ikke leve og ånde frit, hvis jeg ikke tager min indre fortællerske til mig. I lyst, nød og al slags vejr.

”De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille”
Citat Uglen – 

Sommer og en magisk cardigan

I dag er det sommer. I hvert fald ifølge kalenderen og tanken tiltaler mig. Om jeg selv helt er blevet sommer endnu, vil tiden vise, men jeg har en intention i hjertet, som jeg nu forsigtigt tager på en som florlet trøje. En cardigan af magi. Jeg lukker øjnene og forestiller mig, hvordan trøjen på en og samme tid kan holde mig både kølig og lun alt efter vind og vejr. Og hvordan den gennem sommeren vil minde mig om, hvem jeg er og hvad der gør mig godt. Fortællerske. Kvinde. Vågen. Nu.

Fortællerske på Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

Læs mere om skriverejsen her.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Forårscirklen er forbi, Sommercirklen er startet. Fortællersker kommer og går, væver sig ind i hinanden og fortællingerne som edderkopper i et magisk spind. For som kvinder og fortællersker er vi også væversker. Slut med araknofobi.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Læs mere om VÆVERSKEN her.

Det starter med det første ord

Forårscirklen har været en fantastisk skrivefærd gennem våren med en flok skønne kvinder, som virkelig tog deres indre fortællerske til sig og fandt hjem. Til et nyt sted i sig selv. Til et sted, hvor det gør godt at være, men som vi skal kontinuerligt må huske os selv på, nære og ære. Uanset hvad vores fortællinger handler om og hvordan de folder sig ud. Processen er nøglen.

Og hvordan gør du så det? Ved at møde op og skrive. Det starter med det første ord.

”Med mig tager jeg først og fremmest erkendelsen af, at jeg er fortællerske. Og lige så vigtigt: at jeg har fundet modet til at sige det højt! Tro på og udleve det, jeg inderst inde har vidst lige siden, jeg lærte at tale, læse og skrive. Jeg er fortællerske!”
– Citat “en af kvinder i Forårscirklen” – en vaskægte fortællerske

Du er fortællerske

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og lade kreativitet gennem skrivning blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Kom, skriv og giv din indre fortællersken ordet

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted tirsdag den 31. oktober i anledning af Samhain.

En skriveworkshop i mørkets, uglens og den vise kvindes, heksens (the Cailleach), tegn.

Invitation og detaljer om denne særlige skrivedag for sjælen følger snarest.

Du er som altid velkommen til at forhåndsreservere din plads, for dér er kun plads til 6 kvinder omkring bordet på denne særlige skrivedag. Det gør du ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

HØSTCIRKLEN

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Du finder invitationen herunder og hvis du kan mærke, at det er ved at være tid til at sætte ord på det, der gemmer sig bag din skrivelængsel og give din fortællerske ordet, er du hjertelig velkommen.

RAVNERABAT! 

Tilmelder du dig inden den 7. juli, en måned før start, får du ravnerabat og sparer 199 kr. Rrrrååå rrrrå rå. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Ha’ en fortryllende sommer.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Høstcirklen, det næste online skrivegruppeforløb, starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Du finder invitation og detaljer om Høstcirklen i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Kom, find din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Tilmelder du dig inden den 7. juli, opnår du ravnerabat (early bird) og sparer 199 kr.

Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Women writing

Alle fotos er enten mine egne eller købt på Dreamstime.
“Misty Morning” thumbnail foto af Marek Chalupinik (c) – thank you for the beautiful image

One thought on “Ravnesøen

  1. Pingback: Tillid skaber forbindelse | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s