Lad det simre

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker.

Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank.

”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et par ord. En linje eller to. Det er nok. Lidt af gangen. Mange bække små, snart har du en skrivende å.”

Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Jeg har nemlig hundehvalp i huset, hun er 9 uger gammel, den skønneste og mest bedårende gule sjæl. Og som andre sunde hundehvalpe er der vildt gang i hende, når hun er vågen.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

 

Når livet kommer i vejen

På skriverejsen sker det altid uden undtagelse, at livet kommer i vejen. Det sker ting i vores liv, som kan synes at forsinke vores proces eller decideret sætte en stopper for vores skrivende udfoldelse.

Fred og et stænk accept

Find fred med det og drys et stænk accept over, men giv aldrig op. Lad hverken forhindringer eller din indre censor få det sidste ord.

Prøv at finde fred med den slags tilsyneladende forhindringer og vid, at du faktisk ER i gang, selvom der skulle komme en lille periode, hvor du ikke har så meget tid eller overskud til at skrive. Fortæl dig selv, at noget er undervejs og at det kommer, når tid er. Tålmodighed er faktisk en dyd på skriverejsen, for det går ikke altid helt som vi havde tænkt os eller ønsker os. Men vi har en intention i hjertet og ved, at vi altid kan og vil vende tilbage til det magiske skriverum.

At skrive er et valg

At skrive er et valg. Et bevidst valg. Skriv lidt, bare lidt hver dag og skriv det, der er. To ord. Jeg skriver. Tre ord. Jeg skriver lidt. Fire ord. Jeg skriver i livet.

Og husk hensigtserklæringen, din hellige intention. Det er din indre drivkraft, din kontrakt med dig selv og med Kilden.

Processen arbejder for os og i os, også når vi ikke skriver. Selve det indre rum, I nu hver især har skabt og den hjertelige intention, I har formuleret, er hele tiden gyldig. Som oftest handler det om en kontinuerlig tilbagevenden til skriverummet, uanset om der er gået lang eller kort tid siden vi var der sidst. Den evige tilbagevenden, det evige ja og fremmødet. Igen og igen.

Giv tid, giv kærlighed og vid, at du er på vej; på skriverejse ind i sommeren med din intention i hjertet. Læs den højt for dig selv og mærk den i hjertet, hvis du bliver i tvivl. Sig ja til din indre fortællerske. Igen og igen.

 

Kvinderne i Sommercirklen

Sådan skrev jeg til kvinderne, som for øjeblikket deltager i Sommercirklen. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen folder de sommerens fortællinger ud. Dypper pennen i det, der er. Bevæger sig med ordene som transportmiddel ind i det indre reservoir af visdom og kvindekraft. Gør sig modtagelige, så kreativitet og sommerfortælleringer kan risle igennem dem. Det er smukt at være vidne til.  At lytte og se hvordan fortællersker fødes, rejser sig fra asken som Fugl Fønix og genfinder deres indre skriveild og forfatterstemme.

Sommerens fortællinger og energiarbejde er ofte undervurderet, men i Sommercirklen giver vi plads og skaber rum til begge.

Livet kommer i altid i vejen

Men de oplever det samme, som jeg oplever lige nu. Kvinderne i Sommercirklen. Livet kommer i vejen. Og det, som står i vejen, er vejen. Livet. Vi skriver i livet. Dypper pennen i dagligdagen og finder ud af, at alting er tilsyneladende. For både eventyr og magi lever i bedste velgående mellem linjerne og dukker op, når vi mindst af alt venter det. Hvis vi altså møder op og skriver.

Hvis vi deltager aktivt og ved, at vi er på vej. Også når vi ikke skriver. Når vi simrer, sanker og deltager i det liv, der er vores at leve. Fortællersker. I hjertet.

Jeg har lavet en simrebog

En af de største gaver, jeg har givet mig selv på min egen skriverejse, er en simrebog, hvor jeg kan lade ord og fortællinger simre. Jeg oplever gang på gang, at ord og fortællinger kommer, når de er klar og jeg er klar og at ”noget” kan være undervejs et stykke tid. Jeg kan mærke det, ja endda se det, men jeg kan endnu ikke gribe det og gøre det til den fortælling, det vil ende med at blive. Men jeg kan simre og sanke. Og til det har jeg købt en vidunderlig smuk Simrebog, som er dedikeret til det formål. Og du kan jo gøre det samme.

Simregryden ELLER Simrebogen

”Jeg har lovet mig selv at lade det simre. Jeg har nogle ord, som jeg har skrevet i min simrebog, jeg har lagt dem i gryden som de allerførste ingredienser i det, der skal blive et fint og inspirerende blogindlæg om at komme hjem. Min indre censor fortæller mig, at det er en kliché. Jeg nikker, det er der så meget, der er, men jeg vil nu skrive om det alligevel. På min måde. Og ”vil” er i øvrigt slet ikke det rigtige ord, for jeg bærer en intention i hjertet om at dele lidt af alt der, der buldrer i mit eget hjerte på samme måde som vinden buldrer i huset, tagryggen og får træerne til at danse. Jig.

I næste uge er blogindlægget klar. Og i skrivende stund kan jeg på ingen måde sige, nøjagtigt hvad det kommer til at indeholde eller hvordan jeg ender med at skrive det. Men jeg kan mærke at det ér der og jeg har tillid til processen. Det simrer. Det arbejder i mig og processen arbejder for mig. Selvom jeg ikke skriver det NU, har jeg sat det i gang. Det er undervejs. Jeg går med det, lytter og lader vinden danse med det. Jig”

Ordene ovenfor stammer fra min egen skriveproces, hvor jeg bruger jeg simrebogen som en del af min proces og skrivearbejde.

 

Måske har du også lyst til at forsøge dig med en simrebog?

Du kan med fordel lave dig en simrebog, hvis du har intentioner om at skrive noget, som ikke er helt klar endnu. Du ved, at det er undervejs, det kommer når det skal, men det er ikke klar endnu.

I simrebogen lægger du spor
Du skriver måske stikord, pusler med et par overskrifter eller stiller spørgsmål til det, du har intention om at skrive, uden at svare på dem. At stille spørgsmål (uden at besvare dem prompte) er i øvrigt en kraftfuld måde at skriverejse på. Lad spørgsmålene leve og lev spørgsmålene. Brug simrebogen som det falder dig naturligt og leg lidt med det.

Husk blot at tilsætte universel-ingredienserne: Tillid. Tålmodighed. Og kærlighed. Til dig selv, processen og det, som er undervejs. Det kommer, når det skal. Når du er klar og det er klar. Hvis du har en intention i hjertet.

Og du kan med stor fordel skrive din intention forrest i Simrebogen. Det er din kontrakt med dig selv og med Kilden. Lad det simre.

 

Hun er dér og jeg er hende

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer. Sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen, gøres klar på lav temperatur. Kaffe i kop uden hank. Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. Bare et par ord. Er nok. Hun smiler, det kan jeg mærke og hendes vished gør mig rolig. Fylder mig med blød accept og husker mig på, at dette er en tid at nyde. Det er sommer og jeg har hundehvalp i huset.

Så måske bliver det ikke i dag, jeg sætter ord på den melodi, jeg har hørt spille for mit indre de seneste dag. Men jeg ved, at den er dér. Og at hun er dér. Min indre fortællerske, som hvisker poesi i mit øre og kysser lyd i min livsflod, så vandet klukker og ler. Det risler, det er dér, det findes dybt i mig. Hun. Er. Mig.

Hun danser i simrebogen. Hun dufter af brød og af sommer. Hun er. Mig.

 

SKRIVELYST OG LÆNGSEL?

Høstcirklen
Online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Har du skrivelyst og længsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet, så kom med i Høstcirklen. Høstcirklen er næste skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet og foregår online, så du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Tilmelder du dig inden den 7. juli opnår du ravnerabat og sparer 199,- kr.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig.

Kærlig hilsen
Lene

Photos (c) Dreamstime
Summer meadow © Verastuchelova
Old letters, pink peony and antique feather © Liligraphie