Tomrum og længsel

Jeg så dem på himlen på træningspladsen, flokken af traner. Det er en uge siden nu, men synet har sat sig fast. Så uventet, så fint. Både hunden og jeg løftede blikket og lod det dvæle. Et forlænget øjeblik af magi. Nu møder jeg så Corr ved velkendt sø, pludselig er jeg dér bare. Efter... Continue Reading →

Inden stormen

Vi er tæt på tidspunktet for Imbolc, længslen er vågnet. Med langsomme skridt vandrer jeg gennem vind og regn. Snart kommer stormen. Jeg mærker det i kroppen som en skælvende uro, mens jeg går ud af vejen. En måge passerer over mit hoved på vinger af hvidt. Himlen er grå, skydækket tungt, naturen gør klar... Continue Reading →

Den Hemmelige Visdoms Land

Det handler om at holde ved og plante frø i den muld, du tror på. Lad frøene spire i den jord, som træet gror på. Det sted i dit indre, hvor du har vished og hvor sjælen falder til ro. Der findes ingen anden ægte vej, de andre veje er udveje, smutveje og forsøg på... Continue Reading →

Det usynlige sprog

"You are receiving a nudge in the right direction.” Jeg sætter mig midt i mig magiske rum. Er det mon uden Lille Uro i dag? Ser du, hun er færdig med at tælle nælder og har fået smag for fordybelsen i det naturlige. Det sker i processen. Således drog hun med en krage, som fra... Continue Reading →

Inden næste afgang

Disen danser og solsorten sidder på en gren som en sort silhuet blandt de sidste blade. Den synger sin sang. Skrivelysene brænder, der er kaffe i koppen, grøn for håb, og en kvinde er mødt op for at skrive sig vej ind i dagen. Hun mærker impuls til flugt, for hun ved af erfaring, at... Continue Reading →

Tomrum og tabt bag en vogn

Vi nærmer os Vintersolhverv og endnu stærkere end før mærker jeg det stille, mørke tomrum inden vendepunktet. Vinter og venteværelse Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Utallige gange. For tomrummet er ikke... Continue Reading →

Lad det simre

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et... Continue Reading →

Lysfest og poesi

Det er Brigids dag. Imbolc. Kyndelmisse. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart,... Continue Reading →

Te med jasmin i lysegrøn kop

Te med jasmin i lysegrøn kop og skrivning af eBog om sporlægningsfasen, som i første omgang skal udleveres til en skøn og livsklog kvinde, som nu er klar til at skrive sin bog. Sådan skrev jeg på Skrivehusets Facebookside i går, mens jeg hyggede mig med skrivning af eBogen. I dag er koppen turkis og indeholder kaffe... Continue Reading →

Når vinden danser

Der er nogen steder, som kan det. Jeg ved ikke på forhånd hvor, men det sker, at jeg drages mod et sted uden at vide hvorfor og tager derhen. Nogle gange er det som om noget kalder og lokker, nysgerrigheden vækkes eller intuitionen siger mig simpelthen, at der er noget til mig. Lige dér. Et... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑