Når skrivelængslen kalder
Jeg venter lidt med fortællingen, skriver jeg i bogen, for lige nu har jeg brug for at sætte ord på det sted, jeg befinder mig. En station i et frostklædt landskab og fugle, som forkynder at vinteren kommer tidligt i år. Det har været en underlig uge, revet ud af feriens favn efter blot en... Continue Reading →
Det er et højtideligt øjeblik, når en ny skrivebog indvies og tages i brug. De første ord på blanke ark, pennens vej over papiret og intentionen i hjertet. Dette bliver en efterårs- og vinterbog er noget af det første, hun fortæller sig selv og det har stor betydning. Energien er anderledes nu, hun kan tydeligt... Continue Reading →
Skrivelysene brænder, der er te i koppen. I dag er jeg træt, fortæller jeg papiret og har en mening om, at fuldmånen har fulgt mig lidt på vej ind i den aftagende fase. Jeg vågnede tidligt i mørket og lå og lyttede til regnen tromme mod ruden. Vinden tog fat i vinduerne, de knirkede og... Continue Reading →
Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et... Continue Reading →
Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →
Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på... Continue Reading →
Stille morgen, dæmpet lys og en dampende varm kop te. Tid til at tune ind, tid til at lytte til det, der rører sig i mig lige nu. Papiret lytter, jeg lytter og noget, som er større end jeg lytter med. Jeg lytter og skriver det, jeg hører. Udenfor ånder alt fred, vinden er stille,... Continue Reading →
Kom, lad os mødes igen og køre ud til øen. Lad os vende tilbage og sige endeligt farvel til sommeren. Lad os stå lige dér, hvor havet møder himlen og årstiderne blidt omfavner hinanden. Hvor dagen forsvinder i disen og natten dukker op. Det sidste kærtegn, et sagte suk. Lad os dø med sommeren og... Continue Reading →
Hvornår er en historie færdig? Hvornår er jeg færdig? Da jeg stiller det spørgsmål, begynder latter at klukke fra et sted dybt i mig. Nej vel. Aldrig. For noget ændrer sig hele tiden, noget kommer til, andet falder fra. Det, der var i går, er ændret i dag. Taget af vinden, båret gennem luften. Et... Continue Reading →
Da jeg vågnede tidligt i morges, lå jeg og lyttede til fuglenes sang. Jeg var stille indeni og kunne fornemme morgenens dans, der udspillede sig udenfor. Hvilken salig ro. Min første tanke var, hvor befriende det dog ville være at slippe det hele og bare levet livet fra øjeblik til øjeblik. Alt det, vi holder fast... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 