Når skrivelængslen kalder
Jeg bad om en fortælling i går. Det fik jeg ikke, men hovedsagen er, at jeg bad. Vi tror, at hjælp og ledetråde kommer i samme øjeblik, vi slipper bønnen, men sådan fungerer det ikke. Ting tager tid. Ægte hjælp har brug for at simre og må ofte rejse for at nå frem. Det sker... Continue Reading →
Senere fortæller hun mig om kunsten at holde fokus. Det er blevet aften og solen synger i vest, dug falder. Salaten af friske bøgeblade smagte vidunderligt sammen med det sidste brød og de bær, vi plukkede undervejs. Faola sørger for det hele og det går op for mig, at hun er den fødte leder. En... Continue Reading →
Jeg følger efter hende ind mellem træerne. Snart er vi på den hemmelige passage, som intet menneske kan finde uden hjælp fra den hvide hind. Her er stien omgivet af store sten, der former et gærde. Bag gærdet danser krogede træer. De minder mig om hekse. Hind vender sig om og ser på mig. ”Nemlig,... Continue Reading →
Den pen, som fører dig på vej og ind i en sanselig verden, som du ikke har adgang til i tankerne. Den længsel, som hvisker og kalder og beder dig om at lytte til det, der synger indeni. En stille sang, toner fra sjælen. Anderledes fortællinger om det, der virkelig betyder noget. Din intuitive pen.... Continue Reading →
Har du tænkt på at skrive? Så er du ikke alene. Jeg får mange henvendelser fra kvinder, som tænker på at skrive men som af den ene eller anden grund oplever, at det er svært at komme i gang. Der er meget, som står i vejen og jo mere de tænker over det, desto sværere... Continue Reading →
Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →
I dag brænder skrivelysene som i skumring. Tunge skyer sejler stille forbi og der er dråber på ruden. Han er ankommet, min førstefrænde og en ven, som har fulgt mig siden i rejsen i rejsen tog sin begyndelse. ”Det skal handle om fornyelse og hjertemod”, siger han og lander hjemmevant i min sfære, ”men nu... Continue Reading →
Der er stille i rummet og skrivelysene brænder. Det er en af de morgener, hvor jeg slet ikke kan forestille mig, at der vil være en fortælling. Hun dukker op i lysningen mellem træerne. Årvågen og opmærksom betragter hun sine omgivelser og jeg kan se, at hun registrerer. En subtil anerkendelse, hun ser mig, jeg... Continue Reading →
Du er røget tilbage i et gammelt mønster og store følelser er i spil. Merkur i retrograd i fisk. Behøver jeg at sige mere? Det er slutningen på en cyklus og det kan være et inderligt svært og udfordrende sted at være. Du mærker det i krop og sjæl. Og netop fordi du står i... Continue Reading →
Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 