Senere fortæller hun mig om kunsten at holde fokus. Det er blevet aften og solen synger i vest, dug falder. Salaten af friske bøgeblade smagte vidunderligt sammen med det sidste brød og de bær, vi plukkede undervejs. Faola sørger for det hele og det går op for mig, at hun er den fødte leder. En ægte alfatæve.
”Kunsten at holde fokus er essentiel for at udføre opgaven” siger hun. ”Du har selv oplevet det, der er mange forstyrrelser og forhindringer undervejs. Nogle kan meget vel være guddommeligt orkestreret, mens andre så let som ingenting vil føre dig på afveje. Og du skal vide, at noget i dig vil elske de afveje. Deres overtalelsesevne er stor og du er nem at lokke i svage øjeblikke.”
Jeg protesterer.
”Jamen, handler det ikke om at nyde rejsen og forholder det sig ikke sådan, at vildfarelsen er tilsyneladende?”
”Her har du paradokset som er så typisk på sjælens rejse” siger hun underfundigt. Det er ikke sort eller hvidt eller hverken eller. Du må lære at bruge din intuition og dit instinkt i øvrigt. Hvad er hvad? Skal du lade dig bremse, lade dig forføre af det, der med smør i stemmen lokker og kalder dig en anden ”vej? Eller siger du pænt nej tak og fortsætter, fordi du instinktivt fornemmer, at det er klogt at sige fra? Den fornemmelse. Den er dit kompas.”
”Hvis du er fuldt til stede, årvågen og på vagt uden anstrengelse, så ved du. Dybt i dig selv. Din intuition tager ikke fejl. Følg den og lade være med at stille spørgsmålstegn ved det, der synger fra et sted dybt i dig selv. Hvem lærte dig at tvivle sådan på dig selv og dine instinkter? Hun ryster sørgmodigt på hovedet.
Jeg trækker på skulderen.
”Livet? De mennesker, som skulle have lært mig det, mestrede det ikke selv. Så hvordan skulle de give noget videre, de ikke havde kendskab til og som var så langt fra det liv, de selv levede? Det har jeg for længst tilgivet. Og de savnede det tilsyneladende ikke. Sorgen over at have mistet det blev givet videre til mig.
Hun nikker.
”Hør her. Livet er nu.” Hun smasker på et par bær. Blå tunge taler.
”Det er på tide at du vækker din indre ulv, din egen vise kvinde. I din alder lever hun i bedste velgående, selvom du ikke tror det. Hun vil elske, hvis du skræller alle de mange lag af fortidens tvivl af og tager pennen i den anden hånd. Skriv intuitivt, skriv fra sjælen, så er det helt andre fortællinger, der bobler som perler fra dybet.”
Jeg sender en kærlig tanke til min rejsedagbog og svanefjerspennen i min rygsæk.
”Du bliver først rigtig glad for at være dig, når du lærer det og ikke lader dig forføre af menneskeverdens manipulationer. Og hør her. At gøre det rigtige er ikke så vigtigt som at have fokus på, hvad du lærer og hvordan. Her har du ideen om at nyde rejsen og ikke mindst af lære af den. Processen.”
Hun har talt sig varm i den kølige aften og jeg lytter intenst. Jeg er klar over, at dette er undervisning fra en mester. Åh, tænker jeg, jeg håber at jeg kan huske det hele. Jeg vil så gerne lære det. Men jeg ved også, at det ikke er nu, jeg skal tage noter. Jeg lytter bare så godt jeg kan.
”Hvem ved om det lykkes os at befri manden med hætten?” siger hun. ”Hvem ved, om de dansende heksetræer engang bliver til mennesker igen? Og hviler der overhovedet en forbandelse over skoven, eller er det en guddommeligt orkestreret forestilling, der lærer dig noget essentielt? Vi ved det ikke, men i morgen tidlig fortsætter vi vores færd gennem skoven.”
”Hvad med spejlet?” spørger jeg.
Hun smiler og siger ikke mere. Det er tid til hvile. Fortsættelse følger, når natten er forbi.
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
29. april 2022
Photo Ginettigino, Dreamstime (c)
Intuitiv skrivning og processen
Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten dukker op undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker vil dukke op og nye døre vil åbne sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.
Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme.
Loren Cruden siger så fint:
“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”
Mange kommer til mig for at lære at skrive intuitivt, men de tror at det er et spørgsmål om at få nogle konkrete værktøjer, som prompte kan implementeres og bruges. Det er det også, og så alligevel slet ikke. For du kan ikke lære at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte, hvis du ikke ærer processen og den vej, du går.
Det er derfor at jeg altid skriver: I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Vi skriverejser ikke mod et bestemt resultat eller et mål om du vil. Der er ingen facitliste. Det er nærmere formålet, det handler om, dit hvorfor. Hvorfor skriver du? Hvad er din intention? Og for de flestes vedkommende er intentionen at åbne op for sjælens stemme, lukke længslens porte op på vid gab og skrive sig ind, skrive sig fri. Det sker i etaper.
Processen er nøglen. Og efterhånden lærer du, hvor mange veje der kan føre dig til Rom eller hvor du ønsker at komme hen. Men de er sjældent direkte eller udtænkte på forhånd. For det handler allermest om at læringen og det, du får med dig undervejs.
Fortællinger dukker op, beriger og berører. De underviser dig i ordets egentlige forstand, de viser undere. De forbinder dig til Kilden og til mirakler, magi og synkronicitet. De er fulde af historiemedicin og de virker, fordi de stammer fra sjæl og hjerte.
Læs mere om at skrive intuitivt og med intention i linket her.
Sidste dag med ravnerabat på Fortællerskens Sommerskriveskole
Tilmeld dig senest ved midnat den 30. april og spar 200 kr. på deltagergebyret
Fortællerskens Sommerskriveskole
Kursus: Intuitiv Skrivning – Skoven
Kursusstart: 1. juni 2022
For kvinder med skrivelyst og længsel.
På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er skoven. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.
Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Du behøver med andre ord ikke at vide, hvad du vil skrive om og du skal hellere ikke have alle svarene på forhånd. Tværtimod.
Fra juni til slutningen af august
Forløbet varer 3 måneder fra juni til slutningen af august. Du modtager skriveafsæt og øvelser, som inviterer dig ind i skovens univers og kalder på intuitiv skrivning.
Hver måned modtager du et skrivebrev fra mig med inspiration, læring, afsæt og øvelser. Du inviteres til at skrive intuitivt og får indledningsvis en introduktion til, hvordan du bedst kan gøre det.
Forløbet kan være med til at skærpe din intuition og gøre dig mere lydhør for hjertets fortællinger.
Sommerskriveskolen er for dig, som har lyst til et sommerligt skriveeventyr. Samtidig får du en introduktion til intuitiv skrivning og det landskab, vi her skal skrive os ind i, er skoven. Vi møder træer og deres symbolik, frænder og farer. Vi løser opgaver og gåder og har det sjovt med at skrive. Vi tager på sommereventyr sammen.

Tærsklen
Vi skal lege med forskellige indgange til fortællingen. Lad os kalde det tærsklen. Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet. Var du ude i naturen, kunne din tærskel være et hegn, en tydelig gren på jorden eller en åbning mellem to træer. Men tærskler kan også være døre, vinduer, huler og andre åbninger. Kun fantasien sætter grænser.
Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse. Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte og det er du nødt til, hvis du vil have noget til at ske. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.
Så intuitiv skrivning er altså som en tur ind i et ukendt skovterræn. Hvad der sker, ved du først, når du er derinde. I forløbet øver du dig på at have tillid til din intuition og fortællingens kraft.

En skrivecirkel med kærlige vidner
Du bliver en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet findes på Facebook, det er hemmeligt og jeg holder det kærligt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.
Sammen skriver vi os ind i skoven og får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Jeg er med som skrivecoach og underviser. Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Med mig har jeg bl.a. tarotkort fra “The Sacred Forest” og “The Wildwood Tarot”. Jeg trækker gerne kort til dig undervejs i forløbet, men kun hvis du har lyst og det taler til dig.
Jeg guider dig gerne i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Men du holder pennen.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers
Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers. Det er baseret på min egen skriverejse i skoven, hvor tomrum og stagnation forvandler sig til en skov fuld af eventyr, magi og fortryllelse.
Fra den 1. juni til den 31. august. Der er ikke bestemte dage, du skal møde op og skrive. Forløbet er glidende og du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Du vækker din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du
- Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Skoven”
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (juni, juli, august)
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

Læring – i forløbet får du kendskab til
- Intuitiv Skrivning
- Den kreative proces
- Uvisheden (ikke at vide)
- Tomrummet
- Story Board
- Fortællingens hjerteslag
- Spørgsmål som åbner op
- Krisepunkter
- Spirituelt forankret skrivning
- Intentionens kraft
- Inspiration og skriveflow
- Frygt, modstand og indre censor
- Stationer på skriverejsen
- Øvelse
- Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet
Deltagergebyr
Pris DKK 1900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april
DKK 1700,-
Beløbet er inklusive moms.
Beløbet kan deles op i 2 rater og det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding. Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
Der er et begrænset antal pladser på holdet. Pladserne gives efter først-til-mølle.
TILMELDING – klik på billedet herunder

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Du modtager ikke yderligere bekræftelse på din indbetaling, men hører fra mig, hvis du mod forventning ikke betaler.

“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –
Skriv et svar