Rejsedagbogen

Der er stille i rummet og skrivelysene brænder. Det er en af de morgener, hvor jeg slet ikke kan forestille mig, at der vil være en fortælling.

Hun dukker op i lysningen mellem træerne. Årvågen og opmærksom betragter hun sine omgivelser og jeg kan se, at hun registrerer. En subtil anerkendelse, hun ser mig, jeg ser hende. Hun kalder og beder mig om at følge med dybere ind i skoven. Som hun står dér i lysningen kan jeg blive i tvivl om hun virkelig eksisterer. Lader jeg tvivlen bremse mig og tankerne sætte bomspærre op?

Nej! Som kriger med pen ved jeg, at vejen er fuld af mentale forhindringer. Og netop i dag ønsker jeg mig så inderligt en bid magi, en mundfuld håb og en flig af noget andet. Jeg følger hende på stien gennem granskoven med kogler og nedfaldne grene.

Lidt senere gør vi holdt under en flok birketræer i udkanten af skoven. Du kender sikkert birketræets symbolske betydning? Det er på ingen måde tilfældigt, at vi står her hvor landskabet åbner sig som en tragt og vi har udsigt over engen.

Jeg vover at bryde tavsheden og spørger hende forsigtigt: ”Hvad vil du fortælle mig i dag?”

”Jeg vil vise dig magien og give dig lidt af det tilbage, du glemte undervejs. Der er er tidspunkter, hvor du må opsummere og samle de mange tråde. Gøre status Men det er ikke noget, vi kan tale om med det ordforråd, du har til rådighed lige nu. Der er ord, du har glemt. Sætninger, som sidder fast i fælder et sted på vejen. Du skal nu gå tilbage og befri dem. ”

”Din opgave er at beskrive det ubeskrivelige. Du ser næsten forskrækket ud, skræmt over den byrde, der lægges på dine skuldre, men hør det: Det er fordi du står på et sted, hvor du skygger for dig selv. Det er langt mere enkelt og indlysende, end du tror lige nu.”

”Gå tilbage et par måneder. Konsulter din rejsedagbog. Her vil du finde værdifulde ledetråde, ord, sætninger og små fortællinger, som du nu kombinere og sammen vil de skænke dig en særlig nøgle.”

”Kan du se hende? Den rejsende kvinde med skrivebog og pen? Rejs nu gennem de landskaber, hvor hun også rejste og se det, hun fik øje på. Se også det, hun ikke så, fordi hun stod for tæt på. Mærk det, der danser mellem linjerne.”

Der er stille i skriverummet og skrivelysene brænder. Det er en af de morgener, hvor jeg slet ikke kan forestille mig.

Magiske morgensider, 2. april 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)


Dagens nøgleord:
Yndefuld. Overgang. Befrielse.

Write on ❤

Rejsedagbogen

Har du en intention om at arbejde spirituelt med ord og fortællinger på din indre rejse? I så fald kan jeg varmt anbefale, at du dedikerer en rejsedagbog til formålet.

Uanset hvad du skriver og hvordan, du griber det an, er det en gave at have en skrivebog, hvor du noterer dig lidt af det, du oplever undervejs og i processen. Processen er essentiel, processen er nøglen.

I rejsedagbogen betragter du dig selv i processen. Du lytter og tager ved lære af alt det, du møder undervejs. Du skriver om synkronicitet og særlige oplevelser og du holder øje med dig selv.

Skriv rejsedagbog undervejs

Hvis du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opdage, at jeg ligefrem opfordrer til, at du skriver rejsedagbog undervejs. For du vil opleve, at processen er nøglen.

Getting it right is not as important as paying attention to what and how you are learning” siger Loren Cruden og det er sagen i en nøddeskal.

Fokuser på processen og lad på forhånd være med at udelukke noget. Rejs i nysgerrighed og undren og lad ordene folde det ud, du ikke kan tænke dig til. Der er mange gaver at hente.

Processen er nøglen

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis.

Processen er nøglen til varig skriveglæde og selvudfoldelse via ord og fortællinger. Lytning er et andet nøgleord. Lyt til din skrivelængsel, den er ofte et kald fra sjælen.

Book pen

Rejsedagbogen, din trofaste følgesvend på skriverejsen

Rejsedagbogen er din trofaste følgesvend på skriverejsen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, her betragter du, undrer dig og stiller spørgsmål. Du ser på alt det, du oplever med nysgerrighed og medfølelse og skriver ord om processen og dine egne følelser og tanker i den forbindelse. Uden dom.

Hvad oplever du? Hvordan er det at skrive? Hvad undrer dig, hvad er du nysgerrig overfor og hvilke svar søger du? Prøv at rejse gennem spørgsmål, som åbner op og giver plads til, at svar kan lande, berige og berøre dig. Du skal ikke selv søge svarene, giv slip på dine spørgsmål, stil den på papiret og lad svarene komme til dig. De kommer, når tid er. Aldrig før og aldrig siden.

Fortællingens kraft

Og har du lyst, kan du som jeg alliere dig med fortællingens kraft. Lad det blive en ven, en særlig frænde. Inviter fortællinger ind i dit skriverum og øv dig på at danse med dem. Lyt til dem. Og lad dem skænke dig historiemedicin til sjæl og hjerte.

Morgenens fortælling er et eksempel på, at vi vitterligt ikke kan tænke os til, hvad der vil skrives gennem os. Da jeg satte mig til rette, lyttede og skrev, havde jeg ingen anelse om, hvad der ville blive mig fortalt og hvor fortællingen ville bringe mig hen. Nu står det skrevet og jeg ved, hvad jeg skal gøre. En ny dag har taget sin begyndelse.

Har du skrivelængsel og lyst til at lære det? Øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte? Jeg tilbyder online skrivekurser for kvinder og lige herunder finder du en liste over kommende kurser. Det næste skrivecirkelforløb (online) er Fortællersken I, som starter den 22. april. Der er endnu ledige pladser og du er hjerteligt velkommen.

Online skrivekurser

ONLINE SKRIVEKURSER FOR KVINDER

FORTÆLLERSKEN I
Starter den 22. april
Online skrivecirkelforløb
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
og sætter din indre fortællerske fri


BETWEEN STORIES, DET MAGISKE LANDKORT
Starter den 7. maj
eSkrivekursus i pagt med årshjulet
Sæt ord på dine indre landskaber og skab rum til ro, refleksion og skriverier


FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Selvstændig fortsættelse af Fortællersken I
En eventyrrejse i 4. dele – Starter den 1. september
Online skrivecirkelforløb

Heltindens Rejse
Heksens Univers
Eventyrets Arketyper
Hverdagsmagi


Tilmelder du dig nu eller i nærmeste fremtid, er der ravnerabat at hente på samtlige forløb. Klik videre og se detaljerne på hvert enkelt skriveforløb/kursus.

Journal old

”Gå tilbage et par måneder. Konsulter din rejsedagbog. Her vil du finde værdifulde ledetråde, ord, sætninger og små fortællinger, som du nu kombinere og sammen vil de skænke dig en særlig nøgle.”

”Kan du se hende? Den rejsende kvinde med skrivebog og pen? Rejs nu gennem de landskaber, hvor hun også rejste og se det, hun fik øje på. Se også det, hun ikke så, fordi hun stod for tæt på. Mærk det, der danser mellem linjerne.”

Der er stille i skriverummet og skrivelysene brænder. Det er en af de morgener, hvor jeg slet ikke kan forestille mig.

One thought on “Rejsedagbogen

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: