Jeg bad om en fortælling i går. Det fik jeg ikke, men hovedsagen er, at jeg bad. Vi tror, at hjælp og ledetråde kommer i samme øjeblik, vi slipper bønnen, men sådan fungerer det ikke. Ting tager tid. Ægte hjælp har brug for at simre og må ofte rejse for at nå frem. Det sker ikke med lyntog eller jetjager. Det har jeg lært og det er jeg nu i stand til at ære. Så langt, så godt, så befriende.
Ofte går vejen til en fortælling gennem en anden. Det kan være et slags mellemspil som et intermezzo, der i Italien oprindeligt var betegnelsen for de små mellemspil af lettere karakter, der opføres mellem akterne på større skuespil eller operaer. Men allerede i det antikke teater kendte man sådanne korte, løst forbundne dramatiske fremstillinger, der dannede overgangen fra det ene skuespil til det andet, eller udfyldte større mellemrum i tiden (Wikipedia).
Og sådan, min ven, kan det også være, når du skriverejser og har valgt at bruge ord og fortællinger som guide på din indre rejse. Du lærer at ære dit intermezzo.
Den store gryde i midten af min have letter på låget, så jeg kan dufte den simrende ret. Er det nyt? Anderledes? Har det mon noget med min finjusterede intention at gøre, det skrivearbejde, jeg gør hver eneste dag? Selvfølgelig! Jeg behøver ikke at vente på det svar, for jeg har vished om at det skrivearbejde er en tillidserklæring og en måde at ære sin intention på. Når du beder og når du formulerer en intention, må du skabe rum for det, du ønsker dig og beder om. Du må indstille dig på at modtage. Og du må give tid og lade være med at holde så krampagtigt fast i det, du ønsker skal ske. Lad det gå. Lad det flyve. Giv det tid og ro til at folde sig ud. Begrav dine fastlåste forventninger om, hvordan og hvornår. Puds tilliden af og bær den som en krone.
Indstil dig på magi og mirakler.
Fortællinger kan være undervejs som retten i den gamle gryde. Simrende, svævende, hviskende i vinden, men ikke klar til at forenes med blæk endnu. Efterhånden som årerne går og jeg rejser gennem årshjulet med pen og skrivebog, bliver jeg ikke, og det tror mange, træt af det, jeg keder mig ikke, tværtimod. Jeg bliver kun mere nysgerrig og fascineret over fortællingens kraft, Det Magiske Univers og den kreative proces forfinede facetter. De mange toner, de forunderlige farver, subtile tråde, der pirker til længslen og uden vold eller magt holder mig kærligt til ilden.
Jeg behøver ingen gulerod. Jeg har min skrivebog, jeg har min pen.
Jeg har set ham, han står i krattet tæt på den krogede enebærbusk. Kronhjorten. Bag ham rejser to birketræer sig mod himlen i morgenlys af sølv og guld. De hilser på himmel og skyer. Han står stille og betragter mig, mere sker der ikke i dag. Han ser, han er mit vidne. Vi taler sammen uden at sige noget, paradokset er et ordløst univers. Jeg takker ham for hans bevidning.
Dagen er ny og vinden voldsom, svalerne flyver lavt over havet af byg. Gyldne bølger blæser mod sydøst. Og eftersom den egentlige fortælling endnu simrer i gryden og jeg har vished om, at jeg befinder mig i et mellemrum, et musikalsk intermezzo, fortæller jeg om det. Det er øvelsen. At opdage at alt kan skrives og foldes ud. At skrive det, du tror, du ikke kan. At skrive.
Her dukker Ravnen op og lader en fjer falde, den lander i min skrivebog. Sort og blank som blækket, der former mine ord.
Just follow the instructions.
Lene Frandsen © Fra min egen skriverejse
9. juli 2022
Image by Psychoshadowmaker, Dreamstime (c)
Historiemedicin for sjæl og hjerte
Julia Cameron, som du måske kender fra bogen “Kreativitet” og som altid har været til stor inspiration for mig, siger følgende:
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Og det i sig selv er redningsplanker og trædesten på den indre rejse. I urolige, kaotiske tider.
Følg blot din skrivelængsel
Jeg glæder mig til efterårets Fortællersken kurser som aldrig før og håber, at du har lyst til at være med. Husk, at du blot skal følge din skrivelængsel. Du behøver ikke særlige skriftlige erfaringer, der er ikke noget, du skal kunne i forvejen.
Din længsel
Din adgangsbillet til skriverejsen i Fortællersken forløbene er din skrivelængsel. Det har det altid været og det vil det altid være. Din længsel. For som Susan Cain skriver det så fint i sin nye bog “Bittersweet” er længslen både en kreativ og spirituel tilstand.
“Longing itself is a creative and spiritual state.”
Skriv med mig
Herunder får du en oversigt over de 3 skrivekurser i intuitiv skrivning og en kort beskrivelse. Hvis du klikker på linket, rejser du videre til det skrivekursus, som kalder mest på dig.
Vil du skrive alene og på egen hånd og har du lyst til at starte den 7. august, hvor de lyse nætter ender og skrive dig ind i høsten og dens særlige energi, i pagt med årshjulet, så er Det Magiske Landkort Høst måske noget for dig. Det er et eSkrivekursus uden en ydre cirkel. Det står også på listen herunder.
Alle Fortællersken skrivekurser foregår udelukkende online og det er ikke et nødvendigt onde.
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 7 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
Hjertelig velkommen til mit univers på Skriveskolen for Fortællersker.
Kærlig hilsen
Lene
Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2022
DET MAGISKE LANDKORT – Høst
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 7. august 2021 – når de lyse nætter ender
PRIS DKK 950,-
Beløbet er inklusive moms
Det Magiske Landkort Høst er IKKE et Fortællersken skrivekursus. Det er et eSkrivekursus, hvor du skriver på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel.
TILMELDING DET MAGISKE LANDKORT
FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 1. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2500,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. august
Pris DKK 2200,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august
Pris DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold.

If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estes –
Skriv et svar