At komme hjem

winter-sunrise_-griffett

I disse dage skriver jeg på de allersidste kapitler af min kommende bog ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Jeg er stadig i sporlægningsfasen, men den fase slutter den 21. december ved Vintersolhverv. Så sluttes en cirkel og jeg træder ind i en ny fase. I bogens tilblivelse er det så detektivfasen, som bl.a. indeholder gennemlæsning, gennemskrivning og en overordet struktur, den røde tråd.

Jeg har æret processen, jeg er ikke på noget tidspunkt (med ganske få undtagelser) gået tilbage og har læst, rettet eller redigeret i det, jeg har skrevet gennem året. Så jeg er virkelig spændt på at læse bogen igennem ved Vintersolhverv. For første gang.

På rejse gennem ord, stemninger og årshjul

Gennem ord og stemninger har jeg rejst gennem årstiderne, årshjulet og har forankret mig i skrivningen og den kreative proces. Og snart har jeg skrevet bogen færdig. Lige nu består den i uredigeret form af 318 sider, men der er en del flere sider at skrive her i opløbet. Og jeg elsker det. Jeg elsker denne måde at skrive og arbejde på.  Jeg elsker at fordybe mig, hengive mig og skrive. Jeg elsker at skrive.

En skrivebog, en levebog

Undervejs har jeg delt lidt af de små fortællinger fra den store fortælling på Skrivehusets Facebookside. Det føles naturligt, for bogen er nemlig også en slags skrivebog om at hengive sig til skrivning og den kreative proces på en lidt anden måde end den, der normalt tales og skrives om. Det er også det, jeg underviser i på de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne, som finder sted hele året.

Bogen fortæller også ørnens historie, en opgave, som jeg fik under en trommerejse på et shamanistisk sommerkursus. Men selvom jeg i starten troede, at det betød noget andet, ved jeg nu, hvad bogen egentlig handler om: Mit liv som ørn. Min rejse over broen, overgangen og helt ind i den kvinde, jeg er i dag.

Et unikt og helt almindeligt liv, som samtidig ligner mange andre kvinders til forveksling. Alle de kvinder, som måske ikke har sagt fra eller haft stemmer indtil nu. Men det får de nu, bl.a. gennem fortællingens kraft.

Kvinder på skriverejse

Undervejs bliver jeg dybt inspireret af alle de kvinder, som jeg samtidig har i skriveforløb og skrivecirkler. De er med til at udvikle mig og min virksomhed gennem deres processer, som jeg får lov til at være en del af i en kort periode af deres skriverejse.  En af mine tidligere skriverejsende kaldte mig for ”skrivemor”. Selv ser jeg mig som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper den enkelte med at finde skrivevej, retning og resonans gennem fortællingens kraft.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Det er den mest kraftfulde måde at befri sig selv på, jeg kender. Det er min måde. Men det er meget mere end det. Vi er nemlig skabt til at skabe og bruge vores iboende kreativitet, vi er skabt til at fortælle vores historier, fortællinger og lade dem fortælle os.

Slut med at klippe hæle og hugge tæer – Kom hjem

Jeg tror sørme, at jeg er kommet hjem nu. Hjem til mig selv. Ikke flere besynderlige kompromiser eller klip-en-hæl og hug-en-tå løsninger for at forsøge at være nogen eller noget, jeg ikke er. Det handler bogen også om. Om at komme hjem.

Og hele tiden svæver ørnen over det hele og holder øje. Med mig.  Kom lad os danse.

Dance when you’re sitting down.
Dance like an eagle.
Fly when you touch the ground.
Fly like an eagle.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Har du skrivelængsel?

Har du skrivelængsel og har du fået lyst til også at hengive dig til den kreative skriveproces og årshjulet, lære at skrive fra sjæl og hjerte og gennem ord og stemninger at finde din vej og måde, er du hjertelig velkommen hos mig i Skrivehuset.

Den næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN, vi starter den 6. januar og der er stadig ledige pladser.

I Solhvervscirklen (og i alle andre forløb og på skriveworkshops, som jeg afholder) lærer du ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer at skrive på din måde.

Vi arbejder og leger med fortællingens og intentionens kraft forankret i naturen, årshjulet og solhvervsenergien på rejsen gennem vinter mod forår.

Ro, fordybelse og hengivelse til den kreative skriveproces

Et skriveforløb med plads til ro, fordybelse og hengivelse til den kreative skriveproces. Invitation til SOLHVERVSCIRKLEN finder du her. Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Winter Sunrise” © Griffett, Dreamstime
Photo “Winter light” © Kellers, Dreamstime

Vær dit eget forår

Siden Vintersolhverv i slutningen af december har jeg skrevet 151 sider på min bog i sporlægningsfasen og det er kun april. Det kunne være fristende allerede nu at gå tilbage og læse, redigere og klippe en masse fra. Men jeg har tegnet en kontrakt med mig selv og Kilden, en hensigtserklæring, jeg har givet mig selv helt og fuldstændigt til sporlægningsfasen og jeg har sagt ja til den struktur, der er en cirkel. Fra Vintersolhverv til Vintersolhverv.

Vi er ude i kreativt kaos, vi er på eventyr

Min indre korrekturmoster er på tæerne lige nu, jeg kan mærke hende og høre hendes fingre tromme mod bordet. Utålmodig, rastløs og lidt bange. For vi er ude i noget, der tilsyneladende ligner kaos lige nu. Jeg skriver det, der kommer og ærlig talt, det er faktisk ret meget. Bortset fra marts, selvfølgelig, hvor jeg følte mig temmelig drænet og ordknap.

3 faser i bogskrivningsfasen

  1. Sporlægningsfasen
  2. Detektivfasen
  3. Redaktørfasen

Som jeg ser det, er dér 3 stadier i bogskrivningsfasen og endnu er jeg kun i sporlægningsfasen. Jeg skal nok fortælle dig om de andre faser på et senere tidspunkt, men det er så vigtigt, at vi er bevidste om, i hvilken fase vi befinder os og hvilken rolle, vi spiller dér. Nej, her er det ikke det et spørgsmål om at multitaske og agere blæksprutte. Det er et spørgsmål om at spille rollen fuldt og helt og hengive sig af hele sit hjerte.

Slow flow

I sporlægningsfasen hengiver vi os til den kreative fase, vi møder op og tager imod. Vi giver slip, lader kommer og skriver det, der viser sig. Den indre dommer er lagt på is. Det er samme er i øvrigt også detektiven og redaktøren, de har deres storhedstid på et andet tidspunkt. Ikke nu. Slet ikke nu. Ord og ideer skal ikke rykkes op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Vi spænder kun ben for os selv og det, der ønsker at blive skrevet gennem os, hvis vi afsiger forhastede domme eller bliver utålmodige og forsøger at fremskynde udviklingen på unaturlig vis. Langt mere godgørende er det at følge det subtile slow flow.

Det er kun lige blevet forår. Giv slip og lad komme.

Samtale med ørnen, en lille fortælling

Jeg har forsøgt at hente nogle svar i forhold til, hvad det egentlig er for en slags bog, jeg er i færd med at skrive. Er det en skrivebog? Eller en bog om årets energi og cyklus og min egen forankring, måned for måned. En bog om kvinde, der blev ørn? Eller en ørn, der så sit snit til at opsøge en kvinde, da hun en junidag ved Sommersolhverv for et par år siden var på trommerejse på et shamanistisk grundkursus, der talte til hendes inderste?

Hensigtserklæringen er min kontrakt med mig selv og Kilden

Svarene udebliver, ørnen smiler underfundigt og ser bare lige igennem mig. ”Svarene kommer, når de er klar, lige nu er du i sporlægningsfasen. Du møder op, du skriver og tager imod. Du har formuleret din hensigtserklæring, du har sat den indre kurs. Husk din intention. Du dømmer ikke, du lader ikke din veludviklede korrekturmoster komme til, selvom det virkelig er svært for dig. Du gør det! Du holder vores aftale for du har vished om, at dette er den eneste måde for dig. Lad gå og lad komme. Giv slip og se, hvad der sker. Husk på at du inderst inde er en vaskægte eventyrerske.”

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum.
Bag frygt og modstand findes nye veje og andre sange.
Træf aldrig en beslutning baseret på frygt.
Lad hjertet vise vej.
Også når du skriver og skaber. Ikke mindst når du skriver og skaber.

”Jamen, et helt år?” Jeg protesterer nu lidt, jeg er nødt til at give udtryk for min uro. ”Måske vi lige skulle lave en slags synopsis?”

Nu ler han højt. ”Synopsis? Ja, den er god med dig. Du er i sporlægningsfasen, min kæreste ven. Du møder op og tager imod, du er i eventyrets allerførste fase. Og du forankrer dig, du skriver ikke august i april. Det kan man nemlig ikke, det findes ikke. Lige nu. Lige her. På denne solbeskinnede aprilformiddag, hvor dit indre skrivelys brænder og svarerne slet ikke er født endnu. Tør du blive? Holde ved? Eller flygter du endnu engang fra det, der kalder på dig og som du har danset omkring meget længe? Han ser på mig og et lille smil finder vej til ørnenæbbet.

Ørne, ånder og alt det, der ikke helt kan forklares

”Hvordan vil du egentlig forklare det med ørne og ånder, når du gør din bog klar til udgivelse?” Det er han åbenbart spændt på at høre, et drilsk smil danser i den ene øjenkrog.

”Det aner jeg da ikke!” Min stemme lyder en smule forpint. ”Det der jo det, jeg mener. Hvad pokker skal jeg skal sige til alle … de vantro?” Jeg vælger ikke ordet, ordet vælger mig. Og eftersom jeg er i sporlægningsfasen og ikke retter og dømmer, lader jeg det stå. Vantro. Jeg mener det ikke så slemt. Måske skulle jeg hellere bruge ordet uvidende? Eller hvad kalder man …?

Det er frihed

”De vantro. Det rigtige ord er ligegyldigt lige nu, for egentlig er det bare stemmerne i dit eget hoved, du frygter. Dem skal du ikke bekymre dig om. Om så dér kun er dig selv og Kilden tilbage, når denne bog ser dagens lys, så skal du være tro mod det, der er din vej. Den kvinde, der nu dukker op fra disen, det lys, der nu sejler ud mellem skyernes sprækker, de fugle, der synger og fejrer forårets kommen trods vind og vejr. Alt det er dit. Alt det er dig. Og alligevel ejer du intet. Det er frihed. Og det er lige netop den frihed, dit hjerte egentlig ønsker sig, ikke sandt?”

Jeg sidder lidt og smager på hans ord. Skyller ned med kaffe og lader blikket glide ud gennem vinduet.

”Ved du hvad Ørn? Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad mit hjerte egentlig ønsker sig, bortset fra kærlighed, men …

”Det er nok. Kærlighed!”

”Ja, selvfølgelig, men hør mig nu til ende. Jeg har fundet ud af noget, som hjælper og støtter mig. Hver eneste morgen møder jeg op og forankrer mig. Jeg ved nu, hvad det vil sige at gå og skrive i tillid og det øver jeg mig på. Jeg bruger ordets kraft og den tryllestav, jeg er blevet givet i vuggegave. Jeg går med det, min sjæl synger op og jeg er nu parat til at give slip på alt det og alle dem, som fornærmer min sjæl. Når min intuition siger “nej tak” så er det de ord, jeg udtaler. “Nej tak”.

”Du har lært ikke at drikke andres gift, selv når den bliver tilbudt med kærlighed”. Han nikker tilfreds.

Der er meget at give slip på

”Jep. Jeg har besluttet mig for at give slip på alt det, som ikke gør mig godt og som tjener mit formål. Det er den stikling, jeg har sat ned i forårets muld, det er det skrøbelige skud, jeg nu vander og gøder og som jeg vil gøre alt for vokser sig stort og stærkt, så det kan blomstre til sommer og vokse i mig forevigt.

Jeg gav min styrke væk, men alt er tilgivet

Jeg beskytter min stikling. Og derfor kan det ikke nytte noget, at jeg drikker andres gift og vander min stikling med det. Det har jeg gjort så mange gange før og hvad skete dér. Den døde inden den fik grokraft og styrke, den visnede i puppestadiet og jeg stod tilbage med bristede illusioner. Tænkte, at det var mig, der var noget galt med. Jeg gav min styrke fra mig, jeg vidste ikke bedre og jeg har kun mig selv at takke for det. Men alt er tilgivet. Nu ved jeg bedre og derfor er min intention at beskytte det, der vokser i kærlighedens muld. Det, der er mit bidrag til denne skrantede klode. Jeg ved at der findes en anden vej og en anden måde. Når vi altså husker at beskytte de smukke stiklinger, værner om dem, vander, gøder og passer dem, så de vokse sig store og brede sig som ringe i vandet. Eller som brændenælder i baghaven!

Lyset vælter ind af vinduet i samme sekund, jeg skriver de ord. Et smil kysser mine læber.

“Jeg behøver vist ikke at forklare det i detaljer nu, vel Ørn? Det er for tidligt. Det er kun lige blevet forår”

”Ja for pokker” ler han og latteren runger i universet. “Det er kun lige blevet forår.”


Kære ven

Ovenstående er et lille uddrag fra den bog, jeg skriver på. En stikling. Men det er en af de seje stiklinger, der ikke er sådan til at bide skeer med, så den kan godt tåle at blive delt allerede nu.

Værn om dine stiklinger, vand dem ikke med andres gift

Kære ven, du som læser dette, også du må huske på, at det kun lige er blevet forår. Værn om de stiklinger, du har sat i jorden og vand og gød med det, der gør dig godt. Kun du kan beskytte det, der endnu er for skrøbeligt og nyt til at stå på egne ben.

Gå med det, du kan mærke gør dig godt, følg glæden og de subtile veje, der åbner sig for dig, mens du går. Eller sidder. Drik af solens godgørende stråler, når de er dér og lad vinden blæse alt det bort, der ikke længere tjener dig. Lad regnen vaske resterne af det væk, der endnu tynger og gå så ind i foråret som om alt er nyt. Brug naturen til at hjælpe dig på vej og lyt. Lyt til det, der nu synger i kor og langsomt vokser sig større. I dig og omkring dig. Vær dit eget forår.

Hvis du vil have folks accept,
bliver du deres fange.
– Lao Zi –

SOMMERCIRKLEN

Har du fået lyst til, som jeg selv gør det, at lade ord og fortællinger støtte dig på din rejse, er du hjertelig velkommen i Sommercirklen. Du kan læse invitationen i linket her, men som supplement vil jeg nedenfor skitsere reglerne for dig, som gælder alle hellige, kreative cirkler. Hellig som i noget, vi værner om og passer på.

Og det er ikke mig, der har opfundet reglerne, men da jeg læste dem, sang min sjæl fornøjet som en flyvemoden solsort. De smukke regler er selvfølgelig også gældende for Sommercirklen og de andre skrivecirkler, jeg i årets løb og cyklus tilbyder dig og din skrivelængsel.

Kærlig hilsen
Lene

DEN HELLIGE CIRKEL

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.

Regler for hellige cirkler

  • Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
  • Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
  • Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
  • For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
  • At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
  • Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
  • Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
  • Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
  • Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
  • Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.

Gud er kilden. Ingen menneskelig kraft kan lægge hindringer for eller skabe goder. Vi er alle bærere af en højere bevidsthed, som gør sig gældende gennem os. Vi er alle på lige fod forbundet med en åndelig kilde. Vi ved ikke altid, hvem iblandt os, der bedst kan vise vej. Vi er alle bestemt til at ære og tjene hinanden.

– Fra Julia Camerons skønne og berigende bog ”Kreativitet” –

Påskeliljer

 

 

Sporlægning

Searchnomore

Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor.

At lytte og lade lande

Det kræver et helt nyt syn på det at skrive. En ny følelse. I stedet for at være aktiv og udfarende, i stedet for at jagte ordene, møder man op og lytter. Lytning er en af de vigtigste egenskaber i skrivning. Ligeså stille forsvinder egoet ud af processen, når vi hengiver os og bestræber os på at lytte til det, der vil skrive. For det vil gerne skrives. Den tillid, den tro må vi have. Det handler ikke længere om, at vi skal jage det og indfange det, det handler om at vi skaber en smuk landingsplads. Det handler med andre ord allermest om, at vi gør os klar, for det er i bund og grund vores egen holdning og indstilling, der er afgørende.

Pilgrimsrejsende

Åbenhed, nysgerrighed og en god portion undren er godt at pakke ned i rygsækken, når vi begiver os på vej i den første sporlægningsfase. Vi er virkelig pilgrimsrejsende i den første del af skriveprocessen. Vi tager ud og møder historierne, dér, hvor de er. Vi lader ordene vide, at vi er mødt op og at vi er villige og modtagelige. Fra kyst til kyst rejser vi og tager imod det, der kommer. Uden at vide, uden at have en særlig udtænkt ide om, hvordan det hele til sidst vil knytte bånd og binde sløjfer, rejser vi af sted og skriver det, der kommer til os. Julia Cameron har skrevet om det i sin bog om skrivning ”The right to write” og lige netop den indstilling giver os den fornødne tillid og frihed til at gøre det, vi er kommet for. At lytte og tage imod.

Vi er kunstnere, vi er fri

I sporlægningsfasen retter og redigerer vi således heller ikke det skrevne. Vi går ikke tilbage og korrigerer, vi lader det være, som det er. Det giver en helt ny form for frihed. Vores job er ikke at være redaktør i den første del af den kreative proces, her er vi skabere. Vi er frie kunstnere og vores fornemste opgave er at kærtegne det, der kommer til os og lade det finde vej til papiret. Måske protesterer den indre censor, men lad bare stemmen kagle. Sådan vil det altid være, det er frygtindgydende for den indre censor, når vi forlader komfortzonen og slipper kontrollen. Og det skal vi lære os selv at turde. Her begynder det hele nemlig at ske. Her starter den egentlige fortælling. Ikke at vide er et godt udgangspunkt. Husk nysgerrigheden. Tag springet. Vov det. Lev det og dans med det. Giv slip og lad komme.

Dit job er at skrive

Dit job er et skrive ikke at dømme det skrevne. Du er ikke dommer, du er forfatter. Gem kritikeren langt væk og find din indre eventyrer frem.

Nu står solen op i øst, det er en smuk morgen. Solopgangen er en del af sporlægningsfasen, jeg kunne ikke på forhånd vide, at det ville være næsten skyfrit og at synet nu fortryller mig. Jeg tøver et øjeblik og betragter den måde, hvorpå strålerne spejler sig i vinduet og danner røde linjer på trægulvet. Et par krager flyver forbi, jeg hilser tavst på dem.

At fare vild

En andel del af sporlægningsfasen handler om at turde fare vild. Og nu bliver det farligt, for de fleste af os hader at fare vild. Vi bryder os ikke om at miste orienteringen. Vi ønsker forsikring, vejvisere og har det egentlig bedst med at følge allerede trådte spor. Men i sporlægningsfasen må vi ud i vildnisset og ja, vi skal turde fare vild. Miste orientering, kontrol og alle ideer om, hvor vi mon befinder os henne.

Lysningen i skoven

Det er ikke altid, at det bliver eller går, som vi håbede, men i kontrast til vores tilsyneladende vildfarelse bliver det pludselig essentielt, at det netop ikke gik, som vi håbede eller troede. For kun sådan kan vi se og få øje på den lysning, der pludselig åbner sig i skoven for os. Vildfarelsen var tilsyneladende. Den bærer i sig kimen til nye åbenbaringer og en læring og erkendelse, som vi aldrig havde fået med os, hvis vi ikke netop for vild. Det gælder både i livet og i skrivegerningen. Derfor var det slet ikke vildfarelse. Som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

”Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.”

Skænket til ren kreativitet

Saft, kraft og særlige ord, der bare opstår. Sætninger, der finder vej gennem mørket, dryp af lys, af noget andet. Overraskelser, snedigheder, alt det vi ikke kan udtænke, men som kommer, når vi giver slip. Det fryder os, når vi skriver det og oplever, hvordan det bare flyder gennem os. Det er selve gaven ved sporlægningsfasen og vildfarelsen. Senere kan du rette sporene til, få ender til at mødes, den slags, men det hører ikke til endnu. Denne fase er skænket til ren kreativitet og alt det, der opstår og kommer, når vi ikke planlægger unødigt, men blot begiver os af sted.

Selv har jeg altid elsket at drage ud på må og få. Pakke bilen og uden helt at vide, hvor vi skal hen, bare køre gennem landskabet og finde små og nye veje undervejs. Se alt det, der ikke står i guidebøgerne og møde mennesker, som står udenfor alfavej og taler med stjernerne. Det er eventyr for mig. Det er sporlægning.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivehuset 2016

Som du måske har set er en stor del af 2016 programmet på plads. Du kan nu tilmelde dig Forårscirklen, det sidste skrivegruppeforløb inden sommer eller en af de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel. Datoerne finder du her.

Skriv din Sjæl

Hvis du vil give dig selv en unik skrivegave, er Skriv din Sjæl måske noget for dig?

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er plads til 6 dedikerede kvinder i Skriv Din Sjæl forløbet og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. I skrivende stund er der 5 pladser tilbage. Er den ene din?
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com

Læs mere om Skriv din Sjæl her.

Searchnomore

 

 

Elsk det kreative kaos og nyd rejsen

grønblåruinfårø

I dag var det min skrivedag. Og jeg har efterhånden lært mig selv, at det først og fremmest handler om at møde op og stille sig åben og undrende overfor det, der vil skrives, så det gjorde jeg. Jeg er gået i gang med at skrive en bog, som har været længe undervejs. Jeg har tidligere taget tilløb til bogskriveriet, men det løb ud i sandet. Denne gang er noget anderledes. Men i stedet for at lave en målsætning og strukturere skriveprocessen, som jeg tidligere har gjort, gør jeg noget helt andet. Jeg møder op og tager imod. Eller for at bruge Julia Camerons beskrivelse af den proces, jeg møder op og lægger spor. Jeg rejser fra kyst til kyst i bogens univers og tilblivelse og møder de ord, sætninger og fortællinger, der ønsker at blive skrevet som en del af bogen.

Den kreative proces er kaotisk – nyd den!

Nu tænker du måske, at det må være et rodet foretagende og det kan du have ret i. Men sandheden er at den kreative proces langtfra handler om orden og kontrol. Jo mere struktur og planlægning, jeg lægger for dagen, jo mere stiv og kedelig bliver ikke alene proces men også ord og skriverier. Det ender med primært at blive et mentalt og fortænkt anliggende og sjælen forsvinder ligeså stille ud af det. Så jeg har i stedet for formuleret en hjertelig intention med mit bogprojekt og herfra ligger landet åbent.

Det er svært for den indre censor – accepter det!

Med intentionen i hjertet rejser jeg via ordene ud og henter det, der sandsynligvis skal med i bogen. Jeg tager imod med kyshånd og åbne arme og lægger alle former for dom og vurdering langt væk. Og tro mig, det er svært for min indre censor, den jomfrunalske korrekturmoster Susan, der så gerne vil brillere med sin sproglige viden. Hun er en sand mester hvad grammatik og retstavning angår, hun er jo uddannet til det, og det skræmmer hende, når jeg pludselig bevæger mig ind i ukendt land eller på gyngende grund skriver noget, der ikke umiddelbart kan findes i retstavningsordbogen. Hun begynder at hyle som en stukket gris og alle hendes formaninger hagler ned over mig. Hun er bange og den kreative, rodede og til tider uvisse proces er næsten som en dødstrussel for hende. Men jeg har lært mig selv at skrive videre. Jeg har lært hende at kende, for hvad hun er og hvis hun er rigtig sød, skal hun nok komme på banen langt senere i processen. Hun er god at have i baghånden.

I morges gjorde jeg som altid, jeg mødte op og skulle netop til at læse det, jeg skrev sidst og skrive videre, da ordene begyndte at flyde af sig selv. Jeg nåede slet ikke at tænke over det, der var allerede bid. En fortælling så dagens lys, men den blev ved og ved. Jeg skrev i timevis. Indimellem jamrede Susan højlydt:

Jeg nød det!

”Du er på vildspor, det har intet med din bog at gøre. Det er bare en ynkelig fortælling, som har set sit snit til at smutte ud mellem linjerne. Du er for svag. Brug dog din vilje kvinde, kan du ikke se, at ordene løber af med dig.” Jeg nikkede, det kunne jeg faktisk godt, men sandheden var, at jeg nød det. Og selvom jeg var enig med Susan i, at fortællingen ikke umiddelbart ser ud til at have noget med bogen at gøre, skrev jeg nysgerrigt videre. For én ting har jeg lært. Nogen ved bedre end jeg. Om du kalder den nogen for Gud, Kilden eller den inspirerende Muse er underordnet. Men hvis ordene pludselig fragter os og noget vil skrives, så skal vi unde os selv at tage imod. Det er i de øjeblikke at kreativitetens sande gaver ligger og vi kan blive så glædeligt overraskede, hvis vi altså tør vente lidt med at fælde dommen og bare flyde med.

Og hvad er det værste der kan ske? At jeg fik skrevet noget, som ikke hørte bogen til, min allerførste novelle? At jeg øvede mig på mit instrument, jeg skrev jo i timevis og tro mig, historien er bestemt ikke uinteressant. Tværtimod. Den bærer på en sød hemmelighed, et nærmest syndigt spørgsmål og jeg tør på ingen måde dele den endnu. Men den har sjæl og en anderledes form for kant. Gad vide hvor den kom fra?

Jeg følte mig oplivet og forfrisket

Så fik du ikke skrevet på bogen i dag, sukkede Susan, da jeg havde skrevet det sidste ord og rejste mig fra stolen. Der var gået timer og dagen var fremskreden. Det var tid til en sen frokost, til en pause og en tur ud i sol og vind. Næh, svarede jeg og følte mig mærkelig glad indeni. Hvem ved? Men jeg gjorde noget andet, jeg glemte tid, sted og mig selv. Jeg var fuldstændig opslugt af den kreative proces og den historie, der foldede sine vinger ud og begyndte at flyve foran øjnene på mig. Jeg følte mig oplivet og forfrisket som om en engel havde pustet mig kærligt i øret og sagt, at alting er præcist som det skal være.

Vi trækker på samme kilde uanset om vi skriver, maler eller laver musik

Den kreative proces er ikke en rejse, der kan planlægges og struktureres på forhånd. Den er et vildnis af inspiration og impulser, der springer ud som trolde af æsker. Den er en tilsyneladende ufremkommelig jungle, der viser sig at gemme på finurlige hemmeligheder og overraskelser. Og den kreative skriveproces er ikke spor anderledes end en hvilken som helst anden kreativ proces. Det er samme Kilde, vi trækker på, om vi skriver, maler eller komponerer musik. Det er derfor indre censorer som Susan bliver bange. Hun er skræmt, fordi jeg bevæger mig ud på dybt vand. Det er farligt, ukendt og hun vil hele tiden vide hvad, hvor og hvordan i alverden jeg har tænkt mig at flette det hele sammen til et samlet værk. Det kan jeg ikke svare hende på. Endnu. Men jeg stoler på, at det hele nok skal samle sig på et tidspunkt og blive til noget, jeg slet ikke kunne forestille mig på forhånd. Jeg lytter, følger de impulser der opstår og øver mig på at nyde rejsen og den godgørende kreative proces. Den er kaotisk, uforudsigelig og den bringer mig steder hen, som jeg aldrig havde drømt om. Men den er også sjov, forfriskende og livgivende og en bog er undervejs. Det vælger jeg at stole på. Noget vil skrives.

Rejsen er målet.

Gå af vejen så historien kan komme til – elsk den!

Mit allerbedste skrivetips, spørger du? Det er at gå af vejen, så historien kan komme til. Vi stopper ofte os selv inden vi er kommet ret langt, vi tvivler, giver op og lader den indre censor få det sidste ord. Så rejser vi os og bilder os ind, at vi ikke duer til det dér med at skrive, noget, som både den indre censor og ukærlige stemmer fra fortiden er hurtige til at give os ret i. Hvis vi lytter til de stemmer og tror på, hvad de siger, så kommer vi aldrig særlig langt og det skal vi. Vi skal længere ud og længere ind. Vi skal kravle over hegn og bestige bjerge, vi skal over broen og af smalle, ufremkommelige stier. Det hører alt sammen med til processen. Og det er simpelthen så sjovt og spændende, når vi først får rystet de mange forbehold af os.

Vi kan lære os selv at elske det.

Længere ud, længere ind – vov det!

Og hør her. Vi skal virkelig længere ud og længere ind, vi tror. Vi stopper ofte, når det begynder at blive for spændende eller vi mærker en lille snert af følelsesmæssigt ubehag. Så, nu er fortællingen færdig, siger vi til os selv eller også er det nok for i dag. Nej! Prøv i det mindste engang i mellem at skrive i længere tid end du umiddelbart har tænkt dig. For det er ofte her, at vi støder på guldkornene. Vi tror, at de forløsende ord og selve essensen kommer i starten, vi bilder os ind, at hvis de ikke har vist sig på de allerførste sider, så findes de nok ikke. Men det gør de. De gemmer sig bare. De gemmer sig bag modstand, frygt og en masse andre tanker og følelser.

Du kan skrive dig fri – gør det!

Nogle gange skal vi ikke alene skrive os varme, vi skal også skrive os fri. Vi skal ud og møde historierne, fortællingerne eller netop de ord og sætninger, som vi ønsker os at skrive. Og vi skal ofte skrive os derhen, hvor de så pludselig dukker op. Nu føles det anderledes, nu flyder det bare. Vi er stødt på en guldåre og uden særlig anstrengelse folder det hele sig ud. Men vi ledte efter den guldåre, vi troede på den og vi rejste ud og tog imod. Måske skrev vi en masse undervejs, som vi ikke skal bruge i sidste ende, men det ved vi først til allersidst og så måske alligevel ikke.

Nyd rejsen – den er sin egen belønning

Lad være med at være for hurtig til at dømme og bedømme. Mød op, tag imod og elsk det. For som den gode Anne Lamott så rigtigt har sagt det:

I still encourage anyone who feels at all compelled to write to do so. I just try to warn people who hope to get published that publication is not all it is cracked up to be. But writing is. Writing has so much to give, so much to teach, so many surprises. That thing you had to force yourself to do—the actual act of writing—turns out to be the best part. It’s like discovering that while you thought you needed the tea ceremony for the caffeine, what you really needed was the tea ceremony. The act of writing turns out to be its own reward.

Nyd skriverejsen ❤

Kærlig hilsen
Lene


Skriv fra sjælen – På intuitiv skriveworkshop efterår 2015

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Fortællingens Kraft

Fortællingens Kraft – en personlig skriverejse i fortællerens univers

Om kort tid introducerer jeg Fortællingens Kraft som et individuelt skriveforløb. Hvis du har lyst til at arbejde intensivt med fortællingens kraft og lære at skrive og tage imod fortællinger i skriv-fra-sjælen regi, så hold øje med siden her eller send mig en mail skrivehuset@gmail.com. Det bliver en fantastisk rejse.

grønblåruinfårø

Så lad gå da

lettinggo

Lad det, der ønsker at komme, komme.
Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde.
Hvis det er mit, bliver det. Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det.
– Tosha Silver –

Toshas mantra eller bøn kan også bruges som mantra eller sågar trylleformular på skriverejsen.  Jeg anvender det selv i forunderlig vished om (baseret på mange års erfaring) at det, der skal skrives og ønsker at blive skrevet, vil komme til mig og opstå i et øjebliks inspiration, når tid er. Mens det, som jeg forestiller mig i tankerne, ofte må lade livet for noget andet. At turde give slip, både på sig selv og sine forestillinger om ”hvordan” er en kæmpe gave på skriverejsen.

Jeg kan have nok så mange fixe ideer og forsøge at planlægge og kontrollere, hvordan det skal være. Både i forhold til mit liv, min virksomhed og med hensyn til den bog, jeg er ved at skrive. Men i den sporlæggende fase af bogen er det fortællingernes dagsorden og min egen efterfølgende ”aha” oplevelse, der bestemmer fart og måde. Igen oplever jeg at jeg ikke får meget ud af at have for stramme planer i forhold til ”hvordan. Det giver mig ofte kun frustrationer og en følelse af fiasko. Men hvis jeg bare møder op og skriver, lytter dybt og fortæller det, der kommer til mig og som jeg faktisk har brug for at skrive, så bobler det hele af en ny slags vellyst. Et besynderligt og godgørende flow, som jeg i grunden trives så godt med. Det er meget sjovere og langt mere eventyrligt på den måde. For man kan aldrig vide. Nej heldigvis da!

Prøv at drysse Toshas Silvers ord ud som tryllestøv over dit skriveprojekt eller brug dem som en slags hensigtserklæring, mantra eller som en bøn inden du kaster du ud i skriverier eller begiver dig på en ny skriverejse. Forsøg at skabe plads, tid og lyt i stedet for at forcere, planlægge og kontrollere. Hvem ved? Måske vil Toshas ord også blive din nye trylleformular, når du støder på forhindringer i dig selv?

For vi støder alle på forhindringer i os selv. I livet og på skriverejsen.

Kærlig hilsen
Lene

lettinggo