En flok gæs flyver over mit hoved på morgenturen, deres V-formation kommer til syne i regndisen. Jeg ser, registrerer og fanger et subtilt budskab, som jeg ikke tolker. Jeg går videre. Da jeg er hjemme igen, tænder skrivelyset og trækker mit dyrekort, er det Gåsen, som træder frem. Jeg smiler uvilkårligt. Sådan er det ofte på skriverejsen, det indre skriverum flyder sammen med det ydre og budskaber, ord og fortællinger dukker op både her og der. Synkronicitet. Magi.
Det regner og dråberne danner en smuk mosaik på min rude. Skrivelyset danser, der er liv i rummet, men energien er lidt tung og langsom i dag. Forbi tidspunktet for Imbolc lægger frø og spirer sig til rette, udsigten er uklar og jeg tillader mig selv at være træt. Stadig er det vinter.
En flok gæs fløj over mit hoved på morgenturen og jeg sender en kærlig hilsen til Mary Oliver:
“You do not have to be good.
You do not have to walk on your knees
For a hundred miles through the desert, repenting.
You only have to let the soft animal of your body
love what it loves.”Fra “Wild Geese” – Mary Oliver
”Måske vil du også skrive om os i dag?” foreslår gåsen, som vralter mellem linjerne og udstøder sine hyggelige gåselyde. Han spejler sig i den dansende flamme. Måske. Jeg er godt i gang med manuskriptet til min bog forundret over det, der viser sig, når jeg åbner døre, lytter og lægger spor.
”Jeg vil gerne være en del af fortællingen i dag”, siger gåsen, som nu er stoppet op. Han glor på mig og blinker, som om han ved noget, jeg ikke gør. En flok gæs fløj over mit hoved på morgenturen og det er ingen enlig svale. Noget er i gære. Nogen står i gærdet. Jeg skriver mig ind.
Magiske morgensider, 7. februar 2019
Vi har passeret tidspunktet for Imbolc og rejser nu videre gennem februar, den sidste vintermåned ifølge kalenderen. Det regner i dag og jeg har tændt mit skrivelys, lavet mig en frisk kop te og i et par timer har jeg skrevet videre på manuskriptet til min kommende bog.
Jeg troede egentlig, at jeg var gået i stå, men så opdagede jeg, at bogen var i færd med at skrive sig selv udenfor det dokument, jeg havde dedikeret til formålet. Som puslespilsbrikker kan jeg nu samle det, der har ladet sig skrive gennem efteråret og den første del af vinteren og sætte det ind i manuskriptet undervejs.
Gennem en usynlig dør
Det er sjovt at skrive nu, noget er blevet levende og jeg er trådt gennem en åbning. For som en vis kvinde fortæller mig et sted i første kapitel: Du kan lytte så dybt og inderligt, at du træder igennem en usynlig dør og helt ind i fortællingen.
Det er et særligt tidspunkt på skriverejsen, når vi opdager, at vi kan det. Her begynder magien for alvor at ske. Så min hovedperson beslutter sig for at finde dørene til jordens magiske fortællinger og gå helt ind.
Sporlægningsfasen
Jeg er i sporlægningsfasen, den første fase i den kreative proces.
I denne fase sætter du fri. Du er ikke ude på at indgrænse eller ramme noget ind lige nu, du er ude og lukke døre og vinduer op, så historier og fortællinger kan flyve frit og folde sig ud. Du allierer dig med intentionens kraft og formulerer din hensigtserklæring og du er klar til begive dig ud på en skrivende pilgrimsfærd for at tage imod det, som allerede findes. En fortælling. Et manuskript. En bog måske.
Du tager imod. Du er ikke dommer, du er danser. Papiret er dit dansegulv. Hengiv dig til dansen, til processen, mød op med din intention i hjertet og glem ikke din
- Nysgerrighed
- Undren
- Tillid til processen
Det er den fase, jeg befinder dig i nu, hvor jeg skriver manuskriptet til min kommende bog. Sporlægningsfasen. Og det er også den fase, du træder ind i, hvis du deltager i et af mine skrivekurser. Du lægger spor.
Pilgrimsrejsende
Åbenhed, nysgerrighed og en god portion undren er godt at pakke ned i rygsækken, når vi begiver os på vej i den første sporlægningsfase. Vi er virkelig pilgrimsrejsende i den første del af skriveprocessen.
Vi tager ud, vi rejser ind, vi møder historierne, dér, hvor de er. Vi lader ordene vide, at vi er mødt op og at vi er villige og modtagelige. Fra kyst til kyst rejser vi og tager imod det, der kommer. Uden at vide, uden nødvendigvis at have en særlig udtænkt ide om, hvordan det hele til sidst vil knytte bånd og binde sløjfer, rejser vi af sted og skriver det, der kommer til os.
Julia Cameron skriver som følger i sin bog ”The right to write”
“I do not worry about going up blind alleys. Most alleys lead somewhere, and if it’s just to a box where I corner myself into saying something I didn’t expect, that’s all right too. I know that there are people who polish as they go along. That’s not how I do it. Instead I think of it as laying a trail from point A to point B.” – Julia Cameron
En ny form for frihed
I sporlægningsfasen retter og redigerer du således ikke det skrevne. Du går ikke tilbage og korrigerer, du lader det være, som det er. Indtil videre. Gennemlæsning, korrigering og gennemskrivning etc. hører til i kommende faser.
Det giver en helt ny form for frihed til ”bare” at møde op og skrive.
Du er en pilsgrimsrejsende udi ord og stemninger, du er en fri fugl og din fornemste opgave er med nysgerrighed at tage imod det, der kommer til dig og lade det finde vej til papiret. Som flokken af gæs, der fløj over midt hoved i morges og gåsen, der senere landede på papiret.
Ud af komfortzonen og ind i fortællingen
Måske protesterer den indre censor, eftersom du bevæger dig ud af komfortzonen i den kreative fase. Det er den af eventyret, men lad bare stemmen kagle. Sådan vil det altid være, det er frygtindgydende for den indre censor, når vi forlader komfortzonen og slipper kontrollen. Og det skal vi lære os selv at turde. Her begynder det hele nemlig at ske. Her starter den egentlige fortælling.
I sporlægningsfasen er dit job er at skrive og tage imod
I sporlægningsfasen er dit job altså at skrive, ikke at dømme eller bedømme det skrevne. Du er ikke dommer, du er forfatter. Gem kritikeren langt væk og find din indre eventyrer frem. Bevæg dig via ordene med nysgerrighed og undren. Stil gerne spørgsmål, som du ikke umiddelbart selv forsøger at besvare. Lad spørgsmålene lede dig videre og lad selve mysteriet i skrivningen være din drivkraft. Du behøver ikke at vide det hele på forhånd. Og husk, at det, som overrasker dig undervejs, senere også vil overraske dine læsere.
Derfor er det ”ikke at vide” paradoksalt nok et fint udgangspunkt i sporlægningsfasen. Inspirationen vil møde dig undervejs og det samme vil fortællingerne. De ord, du skal bruge. Og hjælpere dukker op, på samme måde som gåsen gjorde det hos mig i morges.
Hjælperne
Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også træer og særlige energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.
Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:
“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.
In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”
Hvor kommer de fra?
Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker. Vi vågner.
Den mystiske kraft
Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder?
De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.
Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

En ny ide opstod ved Imbolc
Imbolc er et godt tidspunkt for nye begyndelser og det var da også mens jeg gjorde de sidste forberedelser til skriveworkshoppen ved Imbolc, at jeg fik en ide til en kommende skriveworkshop. Her kommer det til at handle om stemmer.
Stemmer – intuitiv skriveworkshop for kvinder
For på samme måde, som når vi synger, øver os og udvider vores repertoire og formåen ved at synge skalaer og prøve kræfter med forskelligt sangmateriale, kan vi smøre vores skrivestemme og gennem øvelse i forskellige tonearter få en smidig og levende fortællerstemme med masser af energi til rådighed.
Og det er det, vi skal lege med på den intuitive skriveworkshop Stemmer. Det bliver en skriveworkshop fuld af humor, leg og skriveglæde. Her vil vi skabe nye åbninger gennem ord og fortællinger og skrive os ind. Vi vil øve os på at skrive med forskellige stemmer.
Du vil opleve, at din skrivestemme kan langt mere, end du måske troede og du vil nyde at give lov til leg og indlevelsesevne.
Skriveafsæt og øvelser vil føre dig på vej. Jeg holder et særligt kærligt og kreativt rum, hvor fortællinger kan lande, berige og berøre os. Du behøver ikke at have særlige skriveforudsætninger for at være med. Med bring blot en skrivebog og en pen. Så er du klar.
Skriveworkshoppen finder sted fredag den 26. april kl. 10 her i Skrivehuset (Ringsted) og jeg har åbnet for tilmeldinger. Der er kun plads til 6 kvinder omkring bordet på denne skrivedag, så tøv ikke for længe, hvis du skal være med.
Stemmer, Intuitiv skriveworkshop: Invitation og detaljer finder du i linket her
Fortællersken – online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 5. marts 2019
At skrive kan være en kraftfuld måde at få kontakt til din indre visdom og styrke. Fortællersken hjælper dig på vej.
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Nyt hold starter den 5. marts 2019
Pris DKK 1950,- inkl. moms
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Fortællersken – invitation og detaljer finder du i linket her
Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 5. marts
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.
Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.
Kærlig hilsen
Lene
Hvad siger andre?
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
Til inspiration, læs også gerne
Fortællerskens vej
Kriger med pen
Skriv et svar