Fortællerskens vej

Det er morgenens højdepunkt, det øjeblik jeg træder ind i rummet, stryger tændstikken og tænder skrivelyset. Flammen er min intention, min indre ild og min vished. Nu blafrer det, lyset, mens jeg trækker kort og lytter til dagens budskab, et lys fra en sprække, en tone, en sang.

Dagen er svøbt i pasteller, grå og lyserøde pletter sejler over himlen. Rester af sne, frosten bed i kinderne på morgenturen og jeg mærker den nu som varme, mens jeg former ord med min magiske pen.

Det er snart længe siden, at jeg opdagede ordenes kraft og instinktivt forstod energien og min forankring i den. Her i skrivelysets skær har jeg gennem årtier forbundet mig og sat ord på min vej. Men da jeg for ti år siden fik skabt en ny åbning og fortællingens kraft bød mig op til dans, skete der noget ganske vidunderligt.

Min skriveglæde kom tilbage med fornyet styrke og en frossen kilde tøede op og rislende gennem mig. Månederne, årshjulet, månen, alt det, jeg havde holdt på og båret i mig uden at give det afløb eller stemme. Lidt rusten måske, men snart trådte fortællersken tydeligt frem i mig og i hånden bar hun en lanterne.

Siden da har jeg fulgt hendes lys over bjerge og gennem dale, ind i skoven, ud på engen. Jeg har lært at lytte til fuglene og fange de fortællinger, der danser i landskabet på alle tider af året. Dybt i mig selv bor hun og efterhånden skal jeg blot tænde mit skrivelys, så træder hun frem. Klar til at blive skrevet.

”Lad mig rumme alt dit lys og favne alle dine skygger. Lad mig tage dig i mit hjerte og hviske dit navn. Dig vil jeg elske og ære og aldrig mere undskylde for at være den, jeg er. Hud, hår, krop, sjæl og hjerte.

Her står jeg, her er jeg og det er nok. Det er min tid nu og det eneste jeg skal gøre, er at synge min sang. Gå med det, der kalder fra min sjæl. Se nu dagen gryr.”

Fra Fortællerskens Visdom © – Lene Frandsentango november dancing in the air

Rutiner og ritualer kalder hende frem

Efterhånden skal jeg blot tænde mit skrivelys, så træder hun frem. Og jeg hengiver mig og kalder på hende via de rutiner og ritualer, som er blevet en del af mit skriveliv. Jeg har for længst lært, at disciplin åbner op for magi og at det simpelthen ikke nytter at tro, at vi kan skrive og skabe fra sjæl og hjerte uden gode rutiner, ritualer og i øvrigt ved at møde op og øve os igen og igen.

Tilbage i september måned havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge spille i en kirke. Det kan du læse mere om i “Store Sager.”

Jeg havde nok glemt det lidt, men dér i kirkerummet åbnede Katrine Gislinge igen op for noget, der både er essentielt, men også let at glemme. Hun viste mig det, så jeg kunne spejle mig i det og hun gjorde det gennem sin vidunderlige musik og måde at fortolke den på.

Hvad længslen også handler om

Svøbt i min egen længsel efter noget større og mere dybt i mit liv, viste Katrine mig vej gennem sit udtryk og sin musik. Til tonerne af klassisk pianomusik forstod jeg længslens kald og vidste. Længslen handler om at give udtryk for sin sjæl i samspil med Kilden. At give udtryk for sit liv, at synge, danse, skrive og fejre alt det, der bølger i brystet og mellem linjerne.

Længslen handler om at lade det ske gennem os. Fortællingen. Musikken. Livet.

Store sager

Kort tid efter læste jeg et interview med Katrine Gislinge, hvor hun sagde følgende:

At øve, arbejde med kunst eller det at spille. Det er store sager. For kunst er måske det stærkeste bevis for, at vi ikke bare er skabt af fysik og biokemi. At der findes en ånd. At vi brug for den. Brug for noget større end det, vi kan se. En anden ting er, at du skal stole på dit kunstneriske DNA. Og så øve, øve, øve og øve. Du lærer nemlig gennem repetition. Blandt andet. Derfor hjælper det med træningen. Ikke hovedløst, men med musikkens fortælling som mål tilsat dit personlige DNA. Som jeg sagde, store sager!”

Det gælder også, når vi skriver. Den kreative proces og vejen til at lykkes med noget er den samme. Øvelse gør mester og der er magi i gentagelsen.

Jeg øver mig

Jeg øver mig, hver eneste morgen, når jeg træder ind i rummet og tænder mit skrivelys. Jeg øver mig, når jeg trækker dagens kort og instinktivt fortolker budskabet. Jeg øver mig, når jeg sætter pennen på papiret og skriver mine magiske morgensider og det er langt fra hver morgen, at der danser små fortællinger frem.

Men alt det, jeg gør og hvert eneste ord, hvert fejltrin, vildfarelse og uklarhed, er en del af processen og processen er som bekendt nøglen.  Fiasko er også en del af den kreative proces. Dage, hvor det ikke spiller. Men så spiller det pludselig igen. Op, ned, ebbe, flod, fuldmåne og sjælfulde strofer.

Getting it right is not as important
as paying attention to what and how you are learning.

– Loren Cruden –

Jeg ærer og nærer hende

Jeg ærer hende og nærer hende. Min indre fortællerske. Og det har jeg bestemt ikke altid gjort, men hun var vist mig hvordan undervejs i processen. Hun har brug for lige dele eventyr og poesi, hun får energi og hendes kreative årer fyldes ved oplevelser som den, jeg fik, da jeg hørte Katrine Gislinge spille i kirken. Hun elsker musik og hun har brug for bevægelse og danser gerne, går lange ture og naturen er en del af hendes skriverum, både det indre og det ydre.

Det er her, hun finder sin inspiration og det er her, at hun forbinder sig. Og så har hun brug for gode stunder alene. Hun er nemlig introvert.

Tarotkortene er en essentiel del af min vej og skriverejse

Hver morgen trækker jeg kort, de tarotkort, som lige nu vækker genklang og taler til mig. Og jeg har såmænd lagt tarotkort siden jeg var en ganske ung pige, men jeg gjorde det i smug og skammede mig vel lidt over det. For i min familie talte man ikke om spirituelle anliggender og min far og bror gjorde ofte nar af mig, fordi jeg både var amatørastrolog, tarotlægger og i øvrigt havde nogle helt andre meninger om, hvad livet var og hvad der bølgede mellem linjerne.

Jeg har altid kunne danse mellem verdener, se og fornemme ting, som andre ikke så. Min oldemor var synsk og det har jeg vist arvet. Jeg er clairvoyant. På et tidspunkt synes jeg, at det var en forbandelse, men nu ved jeg bedre. Det er en af de smukkeste gaver, jeg har fået i livet. Min tro.

Dengang gjorde det mig ked af det, at det, jeg elskede allermest, også skulle være det, der fjernede mig fra flokken og som blev hånet og leet af. Jeg følte mig alene med det, anderledes og til grin, så jeg holdt det for mig. Jeg lagde kort og læste horoskoper bag lukkede døre, jeg tændte lys og røgelser, når jeg var i enerum og jeg fortalte ikke om det til så mange.

Nu står jeg gerne alene og udenfor flokken, for jeg kan ikke længere klippe hæle, hugge tæer eller lægge skjul på, hvem jeg er og hvad jeg tror på. Nu tilhører jeg mig selv og som Bréne Brown så fint siger det i citatet herunder:

“True belonging requires us to believe in and belong to ourselves so fully that we can find sacredness both in being a part of something and in standing alone when necessary.

But in a culture that’s rife with perfectionism and pleasing, and with the erosion of civility, it’s easy to stay quiet, hide in our ideological bunkers, or fit in rather than show up as our true selves and brave the wilderness of uncertainty and criticism.

True belonging is not something we negotiate or accomplish with others; it’s a daily practice that demands integrity and authenticity. It’s a personal commitment that we carry in our hearts.”

– Brené Brown –

Connected

At springe ud spirituelt

Det har taget mig mange år spirituelt at komme ud af skabet, men nu er jeg sprunget fuldblods ud. Jeg lægger ikke skjul på, at skriverejsen for mig også er en spirituel vej og måde og endda en meget kraftfuld en af slagsne. Måske fordi den rejse med pennen og ordene passer så fint til den, jeg er og fordi min indre pige nu er med og skænker mig alt det, jeg har savnet i så mange år. Min indre fortællerske.

Jeg elsker at skrive og skabe. Jeg elsker at give udtryk for mig selv, min sjæl og lidt af alt det, mange andre haster forbi. Jeg elsker at give det tilbage, jeg selv har fået og kontinuerligt bliver skænket i naturens verden. Jeg lever for skønheden i det enkle og jeg ånder for alt det, der bor i mellemrum og mellem linjer. Eventyr og poesi.

Din sande sang

”Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset og hendes tid er nu.

“Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.” 

Fra Fortællerskens Visdom © – Lene Frandsen

Fortællerskens vej

Det er morgenens højdepunkt, det øjeblik jeg træder ind i rummet, stryger tændstikken og tænder skrivelyset. Flammen er min intention, min indre ild og min vished. Nu blafrer det, lyset, mens jeg trækker kort og lytter til dagens budskab, et lys fra en sprække, en tone, en sang.

Fortællerskens vej er min vej. Sådan er det blevet, men sådan har det egentlig altid været. Af omveje og snørklede stier er jeg nået frem til en dag i januar, hvor solen lyser over vinterlandskabet. Jeg har fundet en vej og en måde, som er min og jeg hengiver mig til den via mine daglige ritualer og de ord, jeg altid skriver. Lidt. Meget. Det, der betyder allermest, er at sige ”ja” til både livet og skriverejsen uanset, hvad der sker og hvad der står i vejen.

Det gør mig stærk. Det gør mig ydmyg. Men allermest giver det mig følelsen af at have en uvurderlig kraft og styrke i mig, som jeg kan trække på og øse af.

Har du også en indre fortællerske

Hvis du også har en indre fortællerske, som længes efter at boltre sig og sætte ord på den indre rejse og som higer efter at sætte sin skrivelængsel fri i ord og fortælleringer, som kom med, når næste hold af FORTÆLLERSKEN stævner ud den 5. marts.

I Fortællersken lærer du ikke at skrive på en bestemt måde. Du lærer at skrive på din måde og sætte din helt særlige fortællerstemme fri.

Jeg holder et kærligt og kreativt skriverum i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron har formuleret. Et rum, som støtter, løfter og sætter sensitive sjæle fri, et rum, som hylder skriveglæden og som giver plads til at lave fejltrin og rejse sig igen. Der er ikke noget forkert og det er ikke en konkurrence. Det er en døråbning.

It’s not a competition, it’s a doorway
– Mary Oliver – 

Fortællersken teaser 1 (1)

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

I forløbet trækker jeg også et ganske særligt tarot til dig, dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem tykt og tyndt i de fire måneder, forløbet varer og hjælpe dig med dine fortællinger.

Men læs selv mere, hvis det kalder på dig, du finder invitationen i linket her.

Fortællersken teaser 1 (4)

Nyt hold starter den 5. marts 2019

Pris DKK 1950,- inkl. moms

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar 2019
DKK 1750,- inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 5. marts

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.

Til inspiration læs også gerne:

Der findes en vej
Se nu dagen gryr
Når noget er undervejs
Svanesang
Gaven
Skrivning og det indre liv
Store sager
Vejen til den vise kvinde
Bed & breakfast
Vildfarelsens Ø

fortællerskens vej (2)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: