Datter af øst

“Følg blot din sjæls stemme” siger hun og slår ud med vingerne. Fra sin plads i det gamle egetræ har hun både udsigt og indsigt og hun kan se ned på mig, men det gør hun ikke. Hun ser gennem mig. Hun ser og hun ved. Og hun har fulgt mig gennem vinteren frem til dette tidspunkt, hvor februar tilbyder os sine sidste dage og resterne af fuldmånen lyser op.

“Din sjæls vej er oplyst som en stjernebillede. Du vil se den, når du går ud i natten og kigger op. Og når du lytter til den stille stemme bag larm og støj, begynder du at kunne fornemme den. Din sang.”

“Er du også fortællerske”, spørger jeg og til det svarer hun ja. “Naturligvis, jeg mestrer kunsten at lytte og jo mindre jeg anstrenger mig for at få noget særligt til at ske, desto mere åbenbarer vejen sig for mig. Jeg kommer med natten. Når øjnene vender sig til mørket og verden falder til ro. Du kigger ud og ser mig som en skygge mod nattehimlen. Du hører min tuden, du lytter til min sang. Lyt, følg nu din sjæls stemme, lyt og skriv det, du hører. Lad pennen føre dig på vej. ”

”Min tid slutter snart, men jeg er her hele tiden. Tag ikke fejl. Mit lys bor i tusmørket, her danser fortællingerne mellem verdener og folder mysteriet ud. Fortryllelsen. Hvor er din eventyrlyst? Lad den spire med foråret, langsomt, balancere ved Forårsjævndøgn og blive fuldbyrdet ved tidspunktet for Beltain. Eventyr.”

”Ved du for resten, at en kvinde kan finde sin styrke og sin indre visdom i eventyrets kraft? At hun ved at skrive sig ind og vække sin slumrende fortællerske kan finde det, hun længes så inderligt efter?

Men det er ikke kun selve historien, en bog at skrive. Hun skriver sig selv. Det er dansen, kreativiteten og glæden. Deltagelsen. Hun hengiver sig til processen og dér sker forvandlingen. I processen.”

Uglen. Fra Fortællerskens Visdom (c) – Lene Frandsen 2019


Datter af øst

Det er en af de morgener, hvor det er tåget både ude og inde. Disen danser og spindelvæv kommer til syne. Store dråber af fugt hænger fra træer og hegn og dagen er i gang, selvom landskaber tøver og sigtbarheden er ringe. Efter gåturen med hunden, laver jeg en frisk kop kaffe og bærer den hen til skrivebordet, hvor det nye skrivelys brænder. Orange.

Jeg er vidne til solens rejse i horisonten, jeg er datter af øst.

Tomrummet

Træerne står stille bag disen, ikke en vind rører sig og se det er en velkendt station i livet og på skriverejsen. Det sted, hvor toget har forladt perronen og man står alene tilbage. Tomrummet.

Datter af øst, vil du lade dig irritere og frustrere, jeg ryster på hovedet, nu er jeg jo her med skrivebog og pen og jeg øver mig. Øver mig på at færdes i tomrummet og tage imod de tærskelfortællinger, som dukker op i landskabet bag disen. Jeg venter på næste tog uden særlige forventninger om hvorhen og hvornår, jeg venter og skriver mig ind. Retningen. Den indre kurs. Det er disse tidspunkter, som kan skænke os dybde og styrke vores rødder. Som træerne i skellet. Vi gøder jorden i glæde over det, som skal komme. Vi lader disen hænge over landskabet som et mælkehvidt tæppe, mens stille sange synges.

Når noget er forbi, men det nye ikke er begyndt endnu. Tærsklen. Tomrummet.

“Honour the space between no longer and not yet”
– Nancy Levin –

Between Stories – i transit og på tærskler

Sidste år skabte jeg eSkrivekurset Between Stories som en hyldest til livets tærskler og mellemrum. Det blev en fin og inderlig proces. Min intention var og er til stadighed at give plads og rummelighed til de steder på livsrejsen, hvor vi er i transit og danser på tærskler.

Jeg stopper med at skrive og lytter. Solen skinner blegt nu, disen er forsvundet og her er ikke så stille endda, for fuglene synger. De synger, fordi de har en sang om forår, men det er ikke helt forår endnu. Alligevel synger de. For de har vished og de har tillid.

Og sangen er dér som en rislende kilde af nyt liv i blodet og mellem linjerne. Den sang er til for at blive sunget og synger vi den, vil vi opdage, at sangen synger os. Det er en særlig form for deltagelse, som skaber grobund for magi og fortryllelse.

Den sang. Den dans. Den tærskelfortælling. Og måske er det en slags forvandlingssang, hvor forcering og handling ikke er påkrævet, men det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal forankre os og at vi ikke skal deltage. Tværtimod, der er en sang at synge. En fortælling at skrive og noget dybt og inderligt at lytte til. På tærsklen.

Der var engang og det var sommer

For år tilbage og inden jeg slog dørene op til Skrivehuset og min undervisningsvirksomhed udi skrivning for sjæl og hjerte, befandt jeg mig ofte på tærskler og i mellemrum. Og af en eller anden grund var det især om sommeren, at jeg virkelig mærkede tomrummet og ventetiden. Alting var sprunget ud, bierne summede og fuglene sang, men jeg sad alene midt i det hele og vidste hverken ud eller ind. Ventetiden dedikerede jeg til ord, skriverier, lytning og væren og det skulle vise sig at blive en kraftfuld færd.

Altid havde jeg en notesbog og en pen med mig, jeg sad i haven og på træstubbe i skoven, jeg lyttede og skrev mig ind, når der var ord. Og ellers var jeg bare. I naturen. Ude, når jeg kunne, men inde i mig selv.

Jeg stillede spørgsmål, som jeg ikke besvarede. Jeg gav det til vinden og til træerne. Og lod skrivelys eller solen varme mig på et tidspunkt i livet, hvor jeg var ordløs i forhold til, hvor min rejse skulle bringe mig hen. Jeg var i transit uden at kende destinationen. Men jeg kunne skrive om det og jeg kunne lytte. Og jeg kunne hengive mig til det sted, der på ingen måde er et let sted at være, men som alligevel gav mig præcist det, jeg havde brug for.

Det er tidspunktet, som omslutter sjæle på rejse, fordi indsigter og erkendelser har brug for at bundfælde sig. Det er her, vi må forlige os med ikke at vide. Men ser du, det ”ikke at vide” er ofte en gave på skriverejsen, fordi det skaber en åbning. Når vi ikke ved, er vi åbne for overraskelser og for de svar, der er til os, når vi skriver og går vejen.

Vi har lært at vi skal vide alting og have svar på rede hånd, men svarer vi prompte og er vi skråsikre i en bestemt holdning, lukker vi døren. Vi afbryder. På skriverejsen er det lidt anderledes. Her giver vi plads til mysteriet og eventyret. selvom det til tider kan være et frygtindgydende færd. Og frygten hører med!

Når hjertet venter i rummet uden svar

Det er her, hjertet venter, tålmodigt og i tillid til, at noget er undevejs, men at det ikke er tid endnu. Noget modnes, gøres klart og putter sig i varmen dér i mørket. Der er dybe følelser, sorg og tristhed og vi strander på Vildfarelsens Ø.

Men der er ingen form for handling, der kan løse eller fixe tilstanden, vi er strandet og det eneste, vi kan gøre er at sidde med det, der er. For det sted rummer helt sit eget budskab og er en del af rejsen og processen. Det dukker op igen og igen. Det er rummet uden svar.

Alligevel kan vi skrive og sætte ord på det ordløse. Lade poesi, ord og fortællinger hjælpe os med at rumme det. Det er historiemedicin og det er med til at skænke os accept og indre forståelse af det uforståelige. Det er et sted i dig selv, hvor du er nødt til at give slip på det gamle og gøre dig modtagelig for det nye, som endnu ikke er formgivet. Også det er en proces.

Skrivning og fortællingens kraft kan hjælpe dig til accept, klarhed og indre forvandling.

Datter af øst
Tør du vente
på næste solopgang
Tør du rejse alene gennem dagen
og synge din forvandlingssang.

Between Stories

Between Stories

Selvfølgelig kommer Between Stories tilbage i år og på opfordring har jeg valgt at udvide skrivekurset en smule, da flere af jer har udtrykt ønske om at lære noget mere om spirituel skrivning.

Between Stories bliver i år både en hyldest til tærsklen og det sjælearbejde, vi kan gøre ved at skrive os ind, men det bliver også en mulighed for dig til at tage et spadestik dybere og forankring dig spirituelt i skrivningen.

Between Stories Sommer starter den 7. maj og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig senest den 31. marts, får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Skriv med mig –
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Kommende skrivecirkelforløb, eSkrivekurser og intuitive skriveworkshops

Fortællersken


FORTÆLLERSKEN
– starter 5. september 2019
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel

 

Between Stories - Din spirituelle skrivevej


Between Stories Sommer, din spirituelle skrivevej – starter 7. maj 2019

eSkrivekursus for kvinder på livets tærskler

Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. marts

WomanForest
Stemmer – Intuitiv skriveworkshop – 26. april 2019
Skrivehuset ved Ringsted

 

 

Klik på navn/link for at komme videre til invitation og detaljer. Eller gå direkte til TILMELDING via linket her.

Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narrative is more than an act of artistic expression;
it can be the transformative and the healing work of survival.

– Karen Hering –

TIL INSPIRATION, LÆS OGSÅ GERNE:

Skrivevejen hjem
Døren til hende
Stemmer og følelser
Kriger med pen
Fortællerskens vej
Skrivning og det indre liv
Vejen til den vise kvinde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: