Stemmer og følelser

Som en kvinde opdagede det på sidste FORTÆLLERSKEN hold, er det helt normalt at have to eller flere stemmer i fortællingerne, efterhånden som vi lærer de forskellige steder i os selv at kende og kaster lys på dér, hvor der var mørke.

Men hvordan lyder mørket? Og lyset? Hvordan bliver fortællingen, hvis jeg skriver den med træthedens stemme i modsætning til den fortælling, jeg skriver den morgen, hvor jeg er frisk og veludhvilet og hvor solen skinner på min morgenkaffe?

Glæd dig over, at du har mange toner til rådighed

Prøv at lege med det i stedet for at lade dig frustrere af det. Glæd dig over, at du har et indre instrument med mange strenge og toner. Dur. Mol.

Prøv at komponere en fortælling, hvor flere stemmer, der repræsenterer dele af dig, lys og skygge, får lov at komme til orde. Den samme fortælling eller det samme afsæt, men skrevet fra forskellige steder i dig.

Lyset og mørket

Hvad ville Fortællersken vælge at gøre? Tja, hun nok vælge at skabe karakterer, som rummer det hele. Skurken og helten. Lyset og mørket. Det er jo i sandhed det, fortællingerne kan. Så udnyt dit brede lærred og alle farverne, du råder over.

“At skrive i dette forløb gør mig til et gladere menneske. Jeg er et følelsesmenneske, og det er min tort i livet at måtte rumme alle stormfulde følelser, også på en helt almindelig onsdag. Men det er gået bedre for mig i denne måned. Følelserne kommer og går stadig, men bagved er der en ny baggrund på vej. Den spirende, boblende, varme, prikkende glæde. Og den glæde kommer af, at jeg skriver mig ind i mit eget hjertets dyb, der hvor sjæl og ånd bor. Der åbnes for langt mere, end det der kommer frem i fortællingerne. Jeg skriver mig ind i min egen natur, min egen sande natur. Det er den store gave ved at være i forløb som Fortællersken.”

Sådan skriver Annette, som deltager i Fortællersken. Hun har opdaget det. Det gør godt at sætte ord på og bruge de store følelser i stedet for at lade sig overvælde af dem.

Girl and nature in the darkness
Stemmer – Intuitiv skriveworkshop for kvinder

Stemmer – intuitiv skriveworkshop for kvinder – 26. april

Jeg afholder i øvrigt en intuitiv skriveworkshop fredag den 26. april, som netop handler om ”Stemmer” og hvor vi skal smøre vores skrivestemmer og afprøve det dér med at dyppe pennen i forskellige stemmer, stemninger og følelser.

Så har du lyst til at arbejde lidt mere med stemmer og følelser, så kom med. Jeg har plads til 6 kvinder omkring bordet.

Leg, eventyr og fortællinger

Vi skal skrive og lege med små eventyr, fortællinger og øve os på at skrive med forskellige stemmer og lyd.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger sætter dig på vej.

Det bliver en skriveworkshop fuld af humor, leg og skriveglæde.

Et skud historiemedicin på skrivedag for sjælen

Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft på samme måde som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på denne skriveworkshop vil have fokus på din skrivestemme og på, hvordan du kan udvide dit repertoire og styrke dine skriverier.

Du finder invitation og detaljer i linket her: Intuitiv skriveworkshop, Stemmer, 26. april

Between Stories Sommer 2019

Between Stories, eSkrivekursus for kvinder
Din spirituelle skrivevej
Starter den 7. maj

Between Stories er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”. Og det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Du ønsker at ære det sted og blidt lade ord, fortællinger og din sjæls stemme fragte dig videre, når det er tid.

Du vil gerne et spadestik dybere. Du ønsker at lytte og give dine helt personlige tærskelfortællinger lys og ånde.

Forløbet er for dig, som ønsker at bruge skriverejsen på at folde det ud, som endnu ikke er formgivet. Du har en intention om at skrive dig ind. Du ønsker at drømme med landskabet og vågne igen. I en ny historie.

Du har tillid til, at du gennem dit skrivearbejde kan få større indre klarhed og at du er i stand til at skabe nye veje og åbninger.

Between Stories –
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Start: 7. maj 2019
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 1100,- inkl. moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding

TILMELD MIG – jeg skal være med i Between Stories Sommer

alternativt kan du tilmelde dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Between Stories – INVITATION OG DETALJER FINDER DU I LINKET HER

Fortællersken

Fortællersken – online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 5. september

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Fortællersken teaser 1 (4)

Nyt hold starter den 5. september 2019

Pris DKK 1950,- inkl. moms

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. juli
DKK 1750, – inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med star
t den 5. september

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Karoline Hedegaard Brander –

Kærlig hilsen
Lene

Selective focus vintage keyhole with key on a antique wooden doo
Luk op for fortællingens kraft

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: