Der findes en dør. En dør til hende, den vise kvinde, hende som ved. Hun er også din indre fortællerske og du kan skrive hende frem.
Hun bidrager til vores mentale og fysiske sundhed, hun er som en kilde af visdom og livskraft, som vi også via skrivning kan forbinde os til. Hun har helt særlige fortællinger skrevet med en stemme, som på én gang er urgammel og samtidig er ny for os, fordi vi er så vant til at vende os ud mod verden, når vi søger svar på vores spørgsmål og vores længsel. Nu vender vi os indad og lytter til stemmen i os selv.
For i virkeligheden er det hende, vi længes efter. Og hun har været dér hele tiden. Gemt bag tankemylder og travlhed, skubbet væk af frygt og rædsel for at stå frem og træde udenfor flokken. Hun er nøglen til vores kreativitet og skaberkraft, men vi skubbede hende væk og gjorde hendes tavs i vores evige forsøg på at passe ind. Vi klippede hæle og huggede tæer og vi fornægtede hendes tilstedeværelse i os selv.
Vi har brug for at springe ud af skabet
Nu savner vi vildskaben. Vi savner modet, at turde og at sige det højt. Og vi har brug for at springe ud af det skab, som holdt os fanget i et fængsel.
It is common for women to kill off their creative, soulful and wildish nature
in response to the predator.
– Clarissa Pinkola-Estés –
På vej til hende
Jeg drikker kaffe i skrivelysets skær. Det er fuldmåne og sandheden viser sig fra sin anden side. Badet i månelys træder hun frem som en skygge og bevæger sig i retning mod mig. Jeg står stille, måske er jeg lammet af frygt, for sandhedens time er kommet og det øjeblik, som jeg både har frygtet og længtes efter, er nær. Det øjeblik, hvor jeg tager imod hendes invitation og siger ja til mit inderste, min sjæl, min vildskab og alt det, jeg vendte ryggen.
Jeg har været på vej til hende længe, jeg har drømt om hende og besøgt hende i guidede meditationer. Jeg har mærket hendes kraft og hørt hendes stemme som en dragende sang i mit indre. Som en selkie uden skind har jeg vandet hvileløst rundt på fuldmånenætter og taget mod til mig, men der var aldrig mod nok.
Nu skriver jeg mig vej til hende og tager imod hendes udstrakte hånd.
“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés –
Hun kommer også til os via ord og fortællinger
Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål.
Hun kommer også til os via ord og fortællinger og hun kalder via den skrivelængsel, vi mærker. Her handler det ikke om at skrive bøger eller få vores digte udgivet, her handler det om at lytte. For hun har fortællinger med til os gennem hvilke, hun hjælper os med at huske, hvem vi egentlig er og hvor vi hører hjemme.
I sårbarhedens muld
Det er stærke fortællinger, som opstår dybt i sårbarhedens muld. Det er ærlige fortællinger om levet liv og omveje. Det er derfor, jeg kærligt opfordrer dig til at skrive i livet og lade dit livs fortællinger, din historie, folde sig ud og bane vej mod det, du så inderligt længes efter og ønsker dig i dit liv. Du skal ikke vente på at få tid eller på, at dit liv skal være anderledes end det er. Vi skriver i livet.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger.
Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.
”The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door. I
f you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estés –
Fortællersken – online skrivecirkelforløb for kvinder –
NYT HOLD starter 5. september
Et nyt landkort
Det er her, det starter. Lige midt i livet. Vi dypper pennen i det, dér er og øver os på at møde det, der står i vejen. Det kan vi også gøre via fortællingens kraft, vi kan nærme os det med nysgerrighed og åbenhed og lade den indre fortællerske vise os, hvad der egentlig er i spil. For vi kan give hende ordet, hende som ved.
Efterhånden opdager vi, at vi er i færd med at skrive et nyt landkort i vores liv, som passer langt bedre til vores sjæl og livsformål. Et landkort, som både ærer vores drømme og vores intention. Ord for ord. Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende, intet er som det ser ud til at være og da slet ikke, som vi engang fik at vide, at det var.
Vi må udfordre vores egne tanker, som blot gentager de gamle historier og overbevisninger, vi må lære forhindringer og blokeringer at kende, for hvad de egentlig er. Men når vi opdager, at vi faktisk kan skrive os igennem, give det svære ord og stemme, så begynder der at ske noget. Det, der stod i vejen, viser sig at være vejen. Vi skriver os igennem.
Hvor levende er du villig til at være?
Og historierne er medicin. De er stærke og godgørende, ofte healende, og de kræver ikke, at vi gør noget særligt og foretager underlige krumspring. De beder os blot om at lytte. Lytning er en essentiel ingrediens på skriverejsen, det er den kunst, vi kontinuerligt øver os på. Vi lytter og skriver det, vi hører.
To participate requires self-discipline, trust and courage, because this business of becoming conscious of being a writer, is ultimately about asking yourself:
How alive am I willing to be?”
– Anne Lamott –
Et skrivende pilgrimsfærd
Et nyt landkort. En ny vej, som i virkeligheden er ældgammel. Vores sjæl kender den og efterhånden, som vi skriver os ind og nye døre åbner sig, begynder vi at vågne. Præcist som Tornerose, der har sovet i 100 år. Og efterhånden, som vi tømmer vores hoved for gamle og gennemlevede historier og opdager, at vi kan lægge dem os, åbner dér sig et rum og en dyb glæde opstår. Vi skærper vores intuition, vi bliver efterhånden modigere og tør vælge det, der er vigtigt for os.
Du kan med rette kalde et pilgrimsfærd. Og som det er den slags, må vi ofte opgive alt det, vi troede var sandt, for at få fat i det, som virkeligt er vores.
Når deling er heling
Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”
Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans. For som Karen Hering siger det:
”Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narratives is more than an act of artistic expression; it can be the transformation and the healing work of survival.”
Sårbarheden er essentiel
Delingen er også en vigtig del af Fortællersken forløbet for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.
Når Tornerose vækkes af en pen
En af kvinderne på skriverejse udtrykte sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:
”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”
Hvordan kan jeg være tro mod mig selv og min sjæl?
Den sandhed, som er mig lige nu. Den vej, som er min. Og jeg spørger mig selv, mens jeg drikker kaffe i skrivelysets skær:
Hvordan kan jeg leve og være tro mod mig selv?
Hvad har jeg opgivet undervejs?
Hvad må jeg endnu lade gå for at ære min vej og mit væsen?
Sometimes we simply need to give ourselves permission to break free from the confines of the tribe and find our own way.
– Carole Carlton –
Bogen, du skal skrive
Så hvad med bogen, du så gerne vil skrive? Hvad med det kald, du fornemmer?
Ser du, ofte opstår dér både ideer til bogmanuskripter, noveller og andre skriveprojekter i processen, men bogen er ofte dig selv. Du er den bog, der længes efter at blive skrevet, du er produktet. Og det er i den kreative proces og gerne i pagt med årshjulet, at du lærer dig selv at kende og får øje på alt det, der før forhindrede dig at skrive og folde dig ud. Du opdager, at din kreativitet er nøglen til din skaberkraft.
Kreativiteten hjælper os med at være levende og at leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager.
Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”
Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.
Når skrivelængslen kalder
Så når skrivelængsel kalder, kan det meget vel være, at du kaldes til at skrive dig selv. Gå ad fortællerskens vej og bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde. Præcist som jeg selv har gjort det, da jeg sprang ud af skabet.
Læs mere i Fortællerskens Vej.
FORTÆLLERSKEN
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter 5. september
Kom, skriv og find vejen ind til din vise kvinde, din fortællerske
Oplev skriveglæde og spirende kreativitet i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Et solidt fundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft
Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Du skriverejser med din intention i hjertet og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.
Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.
Giv din vise kvinde ordet
Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.
Nyt hold starter den 5. september 2019
Pris DKK 2000,- inkl. moms
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 5. september
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Jeg har kun 4 pladser tilbage på holdet, som starter den 5. september, så skal du være med, er det bare med at springe ud.
Hun venter på dig!
Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Karoline Hedegaard Brander –
Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.
Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.
Læs mere i “En stemme som venter på sin sang”