En stemme som venter på sin sang

Something is happening
in the power and practice of story
In the midst of overwhelming noise and distraction
the voice of story is calling us
to remember our trues selves.
– Christina Baldwin –

Da jeg vandrede ud en augustaften efter tørken, skete der noget magisk i det bløde aftenlys. Jeg mærkede en tilstedeværelse af noget andet. Jeg gik i området ved mosen og pludselig flød ordene fra mit hjerte. Det var en slags bøn, et spørgsmål så inderligt, at jeg måtte stoppe op for at få vejret. Jeg var nødt til at sige det højt, fortælle det til mosen og give det til fuglene, krager og råger, som fløj i luften over mig.

Midt i det gyldne høstlandskab hørte jeg min egen stemme og ordene var på engelsk:

I love this threshold between Summer and Autumn.
The crisp mornings, the smell of something new as the time come to let go.
I walk into the last light of the day to feel the spirit of the land and learn about release.
Surrender. To what is.
How may I participate, I ask and she answers:
By being true to yourself and your own inner nature.”

Hun var Uglen

Hun svarede prompte fra et sted mellem træerne, fra skyggen og det tiltagende mørke. Og lige dér så jeg hende. Hun var uglen. Uglen, som også besøgte mig forleden dag for at fragte mig over endnu en tærskel og lede mig på vej ind i vinter og mørke. Et mørke som kan være med til at skærpe sanserne for det, man ellers ikke kan se og høre. Et mørke, som man kan hengive sig til i tillid til, at der findes skjulte skatte og sider af sandheden, som ikke var synlige i sommer og dagslys. Spørg bare Uglen.

Først, når det er rigtig mørkt, kan vi virkelig se stjernerne.

Hvor hjertet falder til ro

Nu står jeg igen på en tærskel og har taget de første skridt ind i skumringen mellem efterår og vinter. Samhain tilbyder en glidende overgang til vinter og mørke, det er ikke en brat eller stejl overgang og det er ikke farligt. Det tror vi, det bilder vi os, men jeg har valgt en anden tilgang til det, eftersom den tilgang for længst har valgt mig. Det er en vej, min sjæl kender og det er sted, som skænker mig dybde og substans.

Vinteren og den mørke del af året er også et sted, hvor jeg kan hvile, sanke og lade nye ideer opstå eller blot være og lade op. Det er sted, hvor der er en forunderlig beroligende musik, hvor hjertet falder til ro og vejrtrækningen finder sit dybe leje. Dér sidder hun på grenen sin og nynner med som en hvisken fra et sted i min underbevidsthed. En sang, jeg har længtes efter at høre.

Du er blevet ældre

”Du er blevet ældre” siger Uglen og smiler underfundigt og den påstand hverken kan eller vil jeg benægte. Det er helt sandt. Det er jeg og noget er sket. En sten er faldet fra mit hjerte i forståelsen af, at det jeg søger, allerede danser i disen ganske tæt på. Så tæt på, at jeg næsten kan røre det, men jeg må lade det berøre mig, jeg må finde en lidt mere ydmyg tilgang til det, der gør mig så godt. Nu forstår jeg fra et nyt sted, hvad Uglen sagde til mig forleden dag i Vinterfugl:

Du skal ikke lede længere. Du skal lade dig lede.

Fortællerskens visdom i sin essens

”Du er blevet ældre” gentager Uglen, for hun ser, at jeg er fortabt i tanker. ”Og efterhånden som kvinder bliver ældre og passerer den særlige tærskel, I kalder menopause, går det op for hende, at hun er nødt til at leve i pagt med den, hun er og i takt med den sang, hendes sjæl synger. En sang, hun næsten har glemt, men som stadig spiller i hendes indre og giver sig til kende som en dyb og inderlig længsel.

”Din tid er kommet.” Jeg nikker, det ved jeg godt.

”Ja, du ved det godt. Men tager du det alvorligt på en let og inderlig kærlig måde? Hengiver du dig til det og skriver du dig ind? Henter du din indre pige frem, støver du hende af og lader du pigen, som fortalte eventyr, gøre det igen med den voksne og vise kvindes røst?”

”Mener du, at jeg skal fortælle eventyr?”

Hun ler sin uglelyd. Hun ser på mig med sine aflange øjne, hun ser gennem mig, hun ser.

”Du skal være det eventyr. Leve det. Og lad være med at fortolke ordet og pille det fra hinanden i et mentalt forsøg på at forstå. Forsøg ikke at begribe, lad dig gribe. Se, det er hele hemmeligheden ved både eventyr og fortællingens kraft i øvrigt. Det er Fortællerskens visdom i sin essens.

Lad dig gribe

Jeg nikker og udstøder noget, der minder om et suk. Udenfor danser solen sin morgendans i lyset mellem stammerne. De er tydelige nu, stammerne, for træerne har næsten givet slip på deres blade. Jeg står på en tærskel og lytter til en sang fra hjertet.

Stories can conquer you, you know
They can make the heart bigger
– Ben Okri –

Fortællersken Ny

Forsøg ikke at begribe, lad dig gribe, sagde Uglen og det er en af mine intentioner med at tilbyde dig og andre kvinder skrivecirkelforløbet Fortællersken. Det er et online skrivekursus og et forløb, hvor vi øver os på at give den indre stemme ordet og lade fortællingens kraft virke gennem os.

Fortællersken, jeg starter et nyt hold op den 9. januar

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft. Du øver dig på at blive grebet af fortællingens kraft og opleve glæden og magien over at lade kreativiteten flyde gennem dig som en godgørende kilde.

Hvad skete dér egentlig?

Har du nogensinde malet, sådan bare siddet med farver, pensler og som udgangspunkt haft en ide om, at du gerne ville male noget bestemt? Hvorefter du gik i gang og snart opdagede, at pensler og farver havde helt andre veje og udtryk, end det, du havde tænkt dig?

Selv har jeg adskillige gange sat mig med akrylmaling, pensler og lærred for at male de træer, som jeg elsker, kun for at blive grebet i det skabende øjeblik og opdage, at dansende kvinder og mystiske væsener dukkede op. Kvinder med fugle i håret, kvinder med uglefjæs. “Du maler, som du skriver”, sagde en veninde engang til mig og det er sikkert sandt. For det, der vil skrives og males gennem mig, synes at have en rød tråd og når jeg hengiver mig til det og slipper kontrollen, hvor svært det end kan være, så risler det gennem mig og skriver eller maler nærmest sig selv. Forundret og fortryllet sidder jeg tilbage og siger nogle gange højt: Hvad skete dér egentlig der?

Som deltager i Fortællersken øver du dig på at skrive intuitivt og får masser af indre redskaber til at åbne op, så fortællinger kan lande, berige og berøre og efterlade dig med en følelse af et magisk “hvad skete der egentlig?”

Jeg var fuld af sorg og længsel

Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.

Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.

Jeg gav hende stemme

Jeg gav hende stemme og hun gav mig. Min indre fortællerske. Hele mit liv har jeg ledt efter et sted, hvor jeg hørte til og en stamme, som kunne tilbyde mig det, jeg længtes efter. Men jo mere, jeg forsøgte at passe ind, desto mere ensom blev jeg. Da hun kom ind i mit liv igen, ændrede det mit fokus og jeg begyndte at forstå. Jeg tilhører ingen. Jeg hører ikke til nogen steder. Og derfor hører jeg til overalt. For jeg tilhører hende, jeg tilhører mig selv og det magiske rum i mit indre. Jeg tilhører det, der vil skrives og leves gennem mig.

Stemmen som længtes efter sin sang. Hun er den sang. Min indre fortællerske.

”Sometimes we simply need to give ourselves permission to break free from the confines of the tribe and find our own way.
We might feel safe on familiar ground, the tried and tested, the accepted, the socalled “normal”, but life is meant to be experienced and explored, to be a journey of self-discovery and adventure.”

– Carole Carlton –

Fortællersken Ny

Din sande sang

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Giv din indre fortællerske ordet.

Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.

En stemme, som venter på sin sang

I Fortællersken tilbyder jeg dig et rum og en skrivecirkel, hvor du kan øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lytte til den sang. Hvor du folder det ud, der bor bag skrivelængslen og hvor du giver hende ordet. Din indre fortællerske. Og tro mig, efter fire år som underviser i Fortællerskens univers på intuitive skriveworkshops, i skrivecirkelforløb og som skrivemor og coach i øvrigt, kan jeg med glæde i stemmen proklamere:

Alle kvinder med skrivelængsel har en indre fortællerske, som blot venter på at få ordet. En stemme, som venter på sin sang.

Er Fortællersken mon noget for dig?

Klik her eller på billedet herunder, så fragtes du videre til invitation og detaljer.

Jeg starter et nyt hold op den 9. januar 2019 og tilmelder du dig senest den 30. november, får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

FORTÆLLERSKEN kalder. Tilmeld mig!

Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv. Men uanset hvor travl du er, så husk at booke tid med din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.

Mærker du både frygt og længsel?

Du tilmelder dig ved at klikke lige her og jeg vil glæde mig til at dig din bekræftelse.

Mærker du både frygt og længsel i ligelige dele, så vær glad. Der er noget på spil, tampen brænder og vi må gerne have sommerfugle i maven og tårer i øjnene.

Det er rørende og vigtigt, når vi endelig finder ind til det, vi har længtes så inderligt efter. Når vi finder en åbning og ser, at den er til os. Hvad end din åbning er, er du hjertelig velkommen i Fortællersken.

Write on.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællersken

Drawings and artwork by Miriama Taneckova (c)

Thank you, dear Miriama, you give fuel to my inspiration

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: