Vinterfugl

Jeg sidder i morgenlyset ved mit bord i skrivestuen. Det bord, hvor vi i går sluttede cirkel og en flok kvinder gæstede mit hus for at skrive sig gennem porten til vinter. Jeg holdt intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain.

Det blev en fejring af mørket og et velkommen til vinteren. Det blev en helt særlig dag, hvor fortællinger landede og kvindestemmer tog imod og læste højt. Delte med hinanden. Lyttede. Det blev en dag fuld af forunderlig visdom og historiemedicin, der selvom fortællingerne og kvinderne var meget forskellige, alligevel havde en undertone af noget fælles og en rød tråd. Det blev fint. Det var rørende og stærkt og jeg er fuld af taknemmelighed for at kunne lægge hus til.

Fortællingens kraft er stor.

Jeg er din vinterven

Her er stille nu, kvinderne er for længst taget af sted, men deres stemmer synger stadig i rummet. Jeg lytter lidt, sidder bare og falder i staver.

”Jeg er din vinterven”, hvisker hun som en brise fra sin gren i egetræet, ”jeg er din guide gennem mørket og vinternatten. Du har savnet eventyr og magi i dit liv på det seneste, siger du og har bedt om hjælp. Hjælpen er ankommet med november. Gå rolig ind i hendes allerførste dage og gør det med tillid. For dette er i sandhed en magisk port og alting er tilsyneladende. Tag ikke noget for givet.”

Jeg ser på hende. Hun er hverken ørn, ravn eller krage. Jeg vrider mig i skepsis og hun siger:

”Du har set rigtigt. Jeg er uglen og jeg er din vinterfugl. Du skal ikke lede mere, du skal lade dig lede.”

”Cailleach!” Jeg smiler og noget risler gennem mig, en sød hemmelighed afsløres, mens solen stiger til vejrs over marker og jord.

”Kald mig hvad du vil” svarer hun nøgtern, ”jeg er hende, som ved. Hvad venter du på? Kom!”

Fortællersken

FORTÆLLERSKEN 
Onlineskrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 9. januar 2019

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Nye skriveveje

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.

I Fortællersken-forløbet kommer vi bl.a. omkring følgende

  • Intentionens og fortællingens kraft
  • Dedikation, disciplin, magi
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning, leg og øvelse
  • Den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen
  • Det magiske rum
  • Taleskrivning vs. lytteskrivning
  • Fortællingen bag processen
  • Tillid
  • Ritualer og magien i gentagelser

Boost din skriveglæde, skriv dig ind

Du skriverejser med din intention i hjertet  og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.

Inviter fortællingens kraft med på din indre rejse

Længes du efter at skrive fra sjæl og hjerte og give hende ordet, din indre fortællerske, hende som ved? Så kom med i Fortællersken.

Vi starter skriverejsen den 9. januar 2019 og tilmelder du dig senest den 30. november, får du ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Eventyr, poesi og fortællinger

Fortællersken er også for dig, som elsker eventyr, poesi og fortællinger. Og det er bestemt en fordel, hvis du har hang til fordybelse og elsker tanken om endelig at få skabt et indre skrivested, et magisk rum, som du kan trække dig tilbage til og skrive fra. Dyppe pennen i sjæleblæk og skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Den kreative proces og stationerne på skriverejsen

Processen er nøglen. I Fortællersken får du rig lejlighed til at lære dig selv at kende i den kreative proces med alle dens facetter. Du bliver en erfaren skriverejsende og stifter bekendtskab med mange af stationerne på skriverejsen.

Et kærligt og kreativt rum

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og holder et kærligt, kreativt rum, hvor fortællinger kan lade, berige og berøre os. Jeg gør det i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. Rummet holdes i den ånd og med næb, kløer og kærlighed.

Deling er heling

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fairy Flower

Uanset, hvad din åbning er, er du hjertelig velkommen i Fortællersken

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

Clarissa Pinkola Estes – 

Fortællersken
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Nyt hold starter den 9. januar 2019

Fortællersken starter den 9. januar 2019

Pris DKK 1950,- inkl. moms

RAVNERABAT ved tilmelding senest den 30. november 2018 så længe pladser haves
DKK 1800,- inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på holdet, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset og hendes tid starter i mørket på tærsklen til vinter. Ved Samhain.

Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.

Fra Fortællerskens Visdom (c) – Lene Frandsen

Kunstner / Artist: Miriama Taneckova

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑