Hver gang årshjulet drejer

Hver gang årshjulet drejer og jeg står på et sted, hvor jeg har stået før og alligevel aldrig har været, har jeg vished om, at der er en underliggende rytme i livets dans.

Der er magi i gentagelsen og der er stor kraft og styrke i at blive en del af rytmen og øve sig på at danse med i stedet for at kæmpe imod.

Når vi fejrer særlige tidspunkter og festivalerne på årshjulet, uanset hvilken tro og retning vi hælder til, når vi mediterer på elementernes kraft, når vi besøger steder, som kalder på vores sjæl, når vi står under månen, stjernerne eller mærker solens stråler på vores hud, så skaber vi en åbning til noget, som er større end os, men som vi samtidig er en del af.

Steder som drager

Der er nogen steder, som kan det. Jeg ved ikke på forhånd hvor, men det sker, at jeg drages mod et sted uden at vide hvorfor og tager derhen. Nogle gange er det som om noget kalder og lokker, nysgerrigheden vækkes eller intuitionen siger mig simpelthen, at der er noget til mig. Lige dér. Om det handler om mig, stedet eller alkymien i mødet mellem os ved jeg ikke. Jeg ved bare, at det er sket og at det vil ske igen. Små glimt, stunder af dyb erkendelse og en uendelig gavmild kærlighed fra noget, der er større end mig.

Når vinden danser … og jeg skulle jo have Ravnen på besøg

Grene, der forsigtigt banker på vinduet, når vinden danser. Og vinden danser i dag, det regner, dråberne trommer mod ruden og laver en smuk mosaik af vand.

Jeg tror, at jeg skal have besøg af Ravnen og at hun har noget at fortælle mig, jeg er ganske sikker på, at hun er min læremester udi årshjulets visdom, men hun er ingen steder at se. Måske bryder hun sig ikke om regn?

Flyver fugle i regnvejr? Og hvordan føles det mon at få fjerdragten fuld af dråber, mens man lader vingerne fragt sig hen over landskabet? Det drømmetænker jeg mig lidt ind i og får øje på en flok krager, der lader drømmen føre sig på vej.

Harald er her skam også endnu. Vi hilser ærbødigt på hinanden, når jeg om eftermiddagen går tur på vejen ned mod landsbyen. Harald holder til hos en ældre nabo nu, en slags eneboer, som jeg kalder æblemanden. Hver efterår skænker han os æbler fra sit gavmilde træ i haven og i dag er det faktisk æbledag. Når jeg altså har skrevet færdig, for jeg skriver altid først! Jeg skal lave æblegrød og kage til et gæstebud i morgen.

Lad dig aldrig narre af det tilsyneladende

”Du må aldrig lade dig narre af det tilsyneladende”. Stemmen har en dyb klang, der blander sig med regndråbernes tromme. Horisonten er diset, vinden tager til og efteråret flyder som en flod over landskab og sjæl. Noget i mig smiler, for jeg er klar til efterår nu. Det passer så fint til min egen proces og livsrejse. Efterår. Jeg sukker og nipper til kaffen i kruset uden hank. Tøver lidt og lader fingrene finde sig til rette i den naturlige pause, der opstår, inden næste stribe af ord kommer til syne på papiret.

”Hov” udbryder jeg, hvor er du henne? Jeg kan ikke se dig?”

”Men du kan høre mig? Er det ikke nok?”

”Jo, men altså, jeg kan så godt lide, når dit blik hviler i mit og du åbner noget i mig. Og er det overhovedet dig, Ravn, jeg kan ikke helt genkende din stemme. Hvorfor skal I altid drille? Lave sjov? Er det her ikke et temmelig alvorligt emne?”

Din sjæls sande sang

”Absolut ikke” siger stemmen, ”du skal ikke tage det hele så alvorligt. Og ja, vi elsker at drille dig. Vi nyder at se din alvor krakelere, at se smilet danse over dine læber og paraderne bliver sænket i overgivelse til det, der er din sjæls sande sang.”

”Min sjæls sande sang. Så siger vi det. Men altså Ravn, du er kommet i dag for at lære mig noget mere om årshjulet, ikke sandt? Det er nemlig det, der er min intention.”

Det får hende til at le. Den velkendte rungende latter, der smitter som kolera og får mit mellemgulv til at bevæge sig i klukkende bølger. Så ler vi sammen. Og det betyder altså, at jeg ler sammen med en stemme tilhørende en ravn, jeg ikke ser. Jeg ved bare, at hun er dér.

Og Ravnen var Ørn

”Du ved? Vissevasse. Du ved ingenting lige nu og det er godt. Ikke at vide skaber nemlig den nødvendige åbning og det er fint udgangspunkt for den læring, jeg har bragt med til dig. En læring, vel at mærke, som slet ikke stammer fra mig, den arbejder blot gennem mig og du bærer den allerede i dig selv. I dit skød, i din sjæl. Desuden kan du sagtens se mig. Du har bare ikke kigget det rigtige sted hen.” Den sætning slutter hun af med endnu et latterudbrud og jeg ler, så tårerne triller.

Så opdager jeg hende. Og hun sidder et nyt sted, et andet sted end hun plejer. Bortset fra at hun slet ikke er en hun. Det er ham. Ørnen.

”Jeg troede, at du var ravn”

”Ikke i dag. Her har du mig tilbage og jeg er klar til at besvare dine spørgsmål.”

”Jeg vil bare så gerne have, at du fortæller mig lidt mere om den kraftfulde vej gennem årshjulet og den naturlige cyklus” siger jeg med spæd stemme.

”Jamen kære du, det ved du da godt. Det er jo sådan, din vej har været. I årevis. Du har lært at forankre dig i årshjulet og den naturlige cyklus. Den vej åbnede sig for dig for snart mange år siden.”

”Jeg glemte det i sommer. Jeg kunne hverken finde hoved eller hale på årshjul eller mig selv. Jeg tørrede ud som et træ i tørken og faldt hele tiden, når jeg prøvede at rejse mig op. Jeg forstod ikke sommerens budskab og jeg blev træt af solens projektørlys. Udmattet. Og jeg orkede simpelthen slet ikke at søge forankring eller … jeg var for træt!”

Ørnen ser på mig og kommer lidt nærmere. Først flyvende, siden spankulerende hen over mit skrivebord. Han kommer så tæt på, at jeg uvilkårligt rykker stolen lidt tilbage, hans næb hviler mod min næseryg og hans nærhed gør mig både kold og varm. Har jeg sagt noget forkert?

Drop illusionen om, at det kunne have været anderledes

”Tror du måske på tilfældigheder” spørger han, men forventer ikke at jeg svarer. Han ved godt. ”Selvfølgelig gør du ikke det og din sommer var da heller ingen tilfældighed. Du formoder straks, at du gjorde noget forkert og at du nu skal straffes eller i hvert fald udbedre skaden, så du ikke begår samme fejl næste sommer. Men kære ven, der er ingen fejl. Drop illusionen om, at det kunne have været anderledes og kom til stede i dette nu. I efteråret. ”

”Du siger altså, at det ikke kunne have været anderledes?”

”Ja! Du har ikke gjort noget forkert. Det handlede slet ikke om dig personlig, selvom du er en del af det større hele. Og jeg ved, at det var svær læring.  Alting var perfekt orkestreret, så du lærte og så det, du skulle. Det ved du jo også godt! Du behøver ikke mig til at bekræfte din tro og din vished.”

Jeg ser på ham og sukker. Ja, jeg ved det godt. Og sommeren er forbi nu, dens fortællinger vaskes nu væk i regnen. Den streg, jeg trak i sandet i sidste uge, er skyllet væk af tidevandet og her sidder jeg. Lytter til regn, ørn og efterår.

”OK Ørn, jeg har forstået. Og nu er jeg klar til at høre dit budskab.”

Han smiler fra sin sædvanlige plads på skrivebordet. Alt er som før og alligevel forandret.

”Nogle gange er det ikke så meget selve budskabet, svarer han, men simpelthen visheden om, at du kan forbinde dig til forfædre, mødre, universet og alt det magiske, der findes bag det tilsyneladende. Lytte til landskabet, læse det og stole på din vished og intuition uden at konsultere vejrudsigter og smarte apps.

Lad visheden være nok

Det er nok at have vished om, at der er en fortælling og en ældgammel visdom i vindens kald og regnens tromme. Gå ud, gå ind og bliv en del af det hele. Dans med det. Syng med det, indtil det synger dig. Og du gør det jo allerede på din måde. Hvorfor behøver du mig til at fortælle dig det?”

”Ahr, snerrer jeg kærligt, det ved du jo godt, Ørn. Mennesker bliver i tvivl. Og jeg er et menneske”

Efterår, vandets element

”Hver årstid sin kraft” svarer han og ser granskende på mig. ”Og nu er det efterår. Vandets element. Vest, solnedgang og tusmørke. En tid for at bevæge sig dybere indad og ind i det ubevidste, modtage, rense og give slip. Kilder, åer og vandløb. Flydende former. Farverne er blå, lilla og turkis.”

At dyppe pennen i efteråret

De skulle bare vide, dem, som ikke gør det. Hvor kraftfuldt det er at dyppe pennen dybt i efteråret og de indre vandløb. Vi kan med stor fordel invitere naturen og efterårets processer ind i vores eget liv og forankre os i den cyklus, som vi allerede er en del af.

Skridt for skridt, ord for ord, bevæger vi os ind i efteråret og langsomt giver vi slip på det, som ikke længere tjener os. Vi lader træerne hjælpe os, vi spejler os i naturens processer og indser, at give slip også er en proces. Alles mit der Ruhe!”

Lad naturen hjælpe dig

Der en skjult skønhed og kraft i naturen og når du åbner dig selv, føler du dig tæt på det guddommelige, tæt på jorden og tæt på vandet. Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende. Skriv dig ind og giv din dørvogter fri.” Så ler han, inden han flyver og forsvinder ud i regnen. ”Det havde jeg jo helt glemt. Du har forfremmet din dørvogter. Hun er blevet dørholder og har fået en helt særlig position.”

Jeg glemte helt at spørge ham om, hvordan det føles, når man flyver og fjerdragten bliver våd. Det må blive en anden gang.

Dance when you’re sitting down
Dance like an Eagle
Fly when you touch the ground
Fly like an Eagle

Hver gang årshjulet drejer

Hver gang årshjulet drejer og jeg står på et sted, hvor jeg har stået før og alligevel aldrig har været, har jeg vished om, at der er en underliggende rytme i både jord og univers. Det er som subtil musik og min sjæl kan allerede dansen. Årshjulet lærer mig bl.a. om magien i gentagelse og om den øvelse, det er, at finde rytmen og danse med i stedet for at kæmpe imod.

At lære om årshjulet gør vi allerbedst ved selv at forankre os i det. Skrive i livet og fra det, hvor vi befinder os. Lade årshjul og årstider hjælpe os på vores færd og lade de kreative processer fungere som spejl for vores egen indre rejse.

Kreativiteten arbejder nemlig i selvsamme cyklus som alt andet i naturen.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Det er da også i pagt med årshjulet, at jeg tilbyder dig mine skrivecirkelforløb, eSkrivekurser og intuitive skriveworkshops.  Her er processen er nøglen. For både læring og inspiration kommer til os undervejs. Du skal ikke partout vide ”hvad og hvordan”, inden du begynder at skrive og du skal ikke nødvendigvis være inspireret. Inspirationen vil møde dig undervejs processen skænke dig den nødvendige læring.

Getting it right is not as important as paying attention to what and how you are learning.
– Loren Cruden –

Rejsedagbogen og processens magi

I mine skrivecirkelforløb og eSkrivekurser inviterer jeg dig som deltager til at skrive rejsedagbog undervejs. Hvorfor? Fordi processen er nøglen.

I rejsedagbogen noterer du dig tanker, følelser og betragtninger om din proces undervejs. Du lærer dig selv at kende i den kreative proces med alle dens facetter. Opture, nedture. Flod og ebbe.

Du lærer alle stationerne på skriverejsen at kende, fordi du selv har været dér. Og efterhånden opdager du, at det er en skrøne, at vi behøver at være inspirerede for at skrive. Det passer slet ikke.

Hands on, heart in – vil du skrive, er du nødt til at møde op og skrive

Forankret i årshjulet, det tidspunkt på året, hvor vi befinder os og forankret i processen. Vi skriver i livet. Hands on, heart in.

Når årshjulet drejer …

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder i pagt med årshjulet
Starter 23. oktober 2019 – varighed 14 uger

Dér er særlige tidspunkter i livet og på året, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og sang. Vinteren er et af de tidspunkter.

Vintercirklen, den indre rejse, er en hyldest til vinteren, mørkets gave og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.

Oplev magien i fortællingens kraft og sæt din skrivelængsel fri i et vinter-skriveforløb for sjæl og hjerte.

Klik her eller på billedet ovenfor for invitation og detaljer

Tilmelding til Vintercirklen, den indre rejse – eSkrivekursus

Fortællersken I – online skrivekursus 
for kvinder med skrivelyst og længsel
Starter den 9. januar 2020 – varighed 4 måneder

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger. Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Klik her eller på billedet ovenfor for invitation og detaljer.

TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN I – Start 09.01.20

Fortællersken II Eventyret – online skrivekursus 
for kvinder med skrivelyst og længsel
Starter den 15. januar 2020 – varighed 4 måneder

Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her kommer det til at handle om eventyr og om helt bevidst at invitere eventyr og dets symbolik ind i skriveprocessen.

Du kan være med som fortsættelse på Fortællersken I, hvilket vil sige, at du har været med i Fortællersken mindst én gang, men er du skriverejsende på egen hånd og har du allerede den fornødne bundklang som fortællerske, så kan du selvfølgelig springe direkte ind i FORTÆLLERSKEN II og byde eventyr og fortællinger op til dans.

Et eventyr er en fiktiv historie som ofte har folkloristiske karakterer så som feer, hekse, elverfolk, trolde, kæmper og talende dyr. De har deres tradition i de mundtlige fortællinger, men på Fortællersken II fremkalder vi eventyrerne ved at skrive intuitivt og trække på den kilde, der allerede findes i os.

Selvom du ikke har prøvet det før, vil du sandsynligvis opleve, at eventyret ligger gemt i dig og bare venter på at blive fremkaldt.

Eventyret hjælper os på vej. Det viser os udveje og åbner op for nye veje og måder at anskue situationer på. Det fortæller os bl.a., at vi skal være os selv, at vi skal turde ikke at vide og vove vildnisset. Det er essentielt at fare vild både i eventyret og i den første kreative fase.

Klik her eller på billedet ovenfor for invitation og detaljer.

TILMELDING TIL FORTÆLLERSKEN II – EVENTYRET – Start 15.01.20

You create a path of your own by looking within yourself and listening to your soul, cultivating you own ways of experiencing the sacred and then practicing it until you make it a song that sings you.
– Sue Monk Kidd –