Når alt håb er inde

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er forkerte og ubrugelige. De passer mig ikke længere.

På kanten til vinter står jeg og stirrer ud i horisonten. Det er eftermiddag og solen sejler mod vest, synker lidt for hver bevægelse. En flok krager flyver forbi, deres skrig rammer mig og vækker genklang. På kanten til vinter og i et tomrum, som jeg ikke kender fra før. Dette her er anderledes. Jeg er anderledes. Så hvem er jeg nu?

Du er kommet for at skænke mig muligheden for at sætte ord på, men svar kan du ikke give mig. De svar er ikke klar endnu, siger du og smiler skælmsk, mens vinden rusker op i dine fjer.

Tomrum Alene

Det er koldt i dag, jeg spejler mig i det nøgne landskab og skutter mig uvilkårligt. Vi er ens, landskabet og jeg. Rejsende i dis og uklarhed tager vi et skridt og så det næste.

Hvem er jeg nu? Og hvad laver jeg dog her på kanten til vinter i den disede morgen?

Ikke at vide skaber en åbning

Jeg sender mine spørgsmål af sted som tavse brevduer, sætter dem fri og ser dem forsvinde i horisonten. Som silhuetter mod den faldne sol i vest. Dagen går ned uden at love mig noget andet, end at jeg nok stadig er her i morgen. Det er sandsynligt. Men hvem er den jeg, som i morgen står op og takker for den nye dag? Hvem er den kvinde?

Du skifter ham

Du skifter ham, siger du. Du skifter ham ud med hende. Ordspillet sætter jeg pris på, det ved du, men jeg er ikke i stand til at le lige nu. Jeg nikker bare og ved, at du ved. For du er kommet for at være med mig i disse timer, disse dage og det er alt. Du er kommet for at stå ved siden af mig, at vente sammen med mig.

Forleden dag kom du også. Bankede på døren til tomrummet og trådte ind uden svar. Men vi havde en god samtale og jeg høstede nogle ord, som nu simrer i mit indre.

”Hvorfor gå ud, når alt håb er inde?”

Ja, det er normalt omvendt, gå ud, ud i naturen og det gør jeg hver dag, men ordene er stadig de samme. Håbet er inde, du bærer det i dig som en spire af lys. En lille flamme, der brænder på vågeblus, men som vil rejse sig og tænde din indre ild. Igen. Lige nu fryser du, du ønsker svar og udveje, men du inviteres til at blive. Inde.

Svigt aldrig din sjæl

Jeg lader ordene stå og sætter mig med sorgen. Jeg har taget afsked med noget uden helt at forstå hvad og hvorfor, men jeg ved, at det er nødvendigt. Jeg skifter ham, siger du og det har jeg hørt før.

Jeg sørger over det, jeg nu siger farvel til uden at have noget andet at holde fast i. Hold fast i dig selv, hvisker du og kysser blidt min kind. Svigt aldrig din sjæl.

Havtorn1

Når hjertet venter

Og hjertet venter. Venter og ved. Impulsen til flugt er stor og jeg mærker både rastløshed, tomrum og træthed. Læser mine egne ord fra tidligere, kvinde kend dit tomrum, det troede jeg jo, at jeg gjorde, men det her er anderledes. Større. Og langt mere gennemgribende.

Et indre jordskælv bevæger mig i mange retninger og tankerne går i ring. Rundt, rundt og rundt, men det eneste tankerne har, er de gamle historier. De historier, jeg før lunede mig ved, giver mig nu forfrysninger. De brænder ikke længere. De giver mig ingen varme.

Jeg venter på nye fortællinger

Jeg sætter mig og venter på de nye fortællinger. Det, der skal komme. En tråd, et lys, en åbning.

Jeg sætter ord på

Du er kommet for at skænke mig muligheden for at sætte ord på. Og det gør jeg om det så er det eneste, jeg gør i dag. Jeg har nemlig for længst forstået, at skrivningen er essentiel for mit velbefindende, det samme er de fortællinger og historier, som jeg ofte får kontakt med, når jeg skriver mig ind.

Du er min fortælling

Du, min ven, er en del af mit ritual. Men du er mere det. Du er min bro, min forbindelse og den, der giver mig modet og kræfterne til at fortsætte. Aldrig mister du tålmodigheden med mig, din stemme er altid blid om end bestemt og kærlig. Altid lyttende, aldrig dømmende. Du ved og du viser mig det, du ved, på den fineste måde. Sammen står vi i skumringen og ser solen synke, ser dagen gå ned. Vinden smyger sig vej gennem træerne og ind i marv og ben. Jeg fryser, for jeg har ingen hud. Jeg er hudløs. Jeg skifter ham.

Du er min fortælling. Jeg er din fortælling. Vi fortæller hinanden og lader ordene føre os på vej. Du kommer til mig i stilhed, i drømme og når uden at vide, hvor vejen går hen, sætter mig og begynder at skrive.

Du giver mig lov og jeg giver dig. Min sjæl og mit hjerte. Mine tårer, min latter og alt det mellem linjerne. Du er min sang og min musik. Min livsflod. Mit liv.

Også sorgen skal du skrive

Lyt nu i det stille mørke. Natten lægger sig om dig som en dyne. Lyt, mens du sover og er du vågen, lyt da også. Din vej går gennem mørket og det tomrum, hvor du befinder dig lige nu. Sorgen skal du skrive thi den er en del af din vej. At sige farvel. Tage afsked.

Hvem siger, at vi skal kaste os ud i nye faser med glædestrålende skrig og stor ståhej? Glæden vil snart komme og afløse sorgen, men uden sorgen kommer glæden ej heller. De er tæt forbundet og du bevæger dig lige nu gennem den første del af deres univers. Tæt på midten, på kanten, på tærsklen. Snart er det vinter.

Ikke at vide skaber en åbning

Husk at det, ikke at vide, skaber en åbning. Den åbning er din dør til den nye livsfase, du er på vej ind i. De sidste skridt og så et hvil. En dyb og inderlig vejrtrækning. Du er kommet. For du kommer uden undtagelse, når jeg ingen undtagelser gør i forhold til at møde op. Udføre det, der er en vigtig del af mit ritual. Min skrivning. Ordene. De kraftfulde ord og fortællingerne, som kan så meget mere end vi tror.

Lad os vente sammen. Og lad os altid vide, at der er hjælp at hente selv i de mørkeste timer. Ikke mindst, når vi uden undtagelse bliver ved med at udføre vores ritualer, de rytmer, rutiner og den dans, der forbinder os.

Dette tidspunkt på min rejse

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er forkerte og ubrugelige. De passer mig ikke længere. De fornærmer min sjæl.

Snart. Men det er ikke endnu. Honour the space between no longer and not yet.

Not yet. Soon. 

Kom, skriv med mig

Jeg brænder for at hjælpe dig i din skriveproces og inspirere dig på din vej. Jeg møder dig dér, hvor du er, både når det er svært og når det risler som en kilde.

At sætte ord på og at give min egen indre fortællerske lov til at boltre sig er essentielt for mit velbefindende. Måske er det også sådan for dig?

Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.

Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.

Jeg gav hende stemme og hun gav mig. Min indre fortællerske. Hele mit liv har jeg ledt efter et sted, hvor jeg hørte til og en stamme, som kunne tilbyde mig det, jeg længtes efter. Men jo mere, jeg forsøgte at passe ind, desto mere ensom blev jeg. Da hun kom ind i mit liv igen, ændrede det mit fokus og jeg begyndte at forstå. Jeg tilhører ingen. Jeg hører ikke til nogen steder. Og derfor hører jeg til overalt. For jeg tilhører hende, jeg tilhører mig selv og det magiske rum i mit indre. Jeg tilhører det, der vil skrives og leves gennem mig.

Stemmen som længtes efter sin sang. Hun er den sang. Min indre fortællerske.

Der er ord i din jord

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Der er ord i din jord.

Fortællersken

FORTÆLLERSKEN-  Nyt hold starter den 9. januar 2019

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Fortællersken er for dig, som ønsker at gå vejen. Skrive vejen. Vække Tornerose, som måske har sovet i 100 år. Og at gøre det i en lille gruppe af kvinder, der er på samme slags rejse som dig.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Du skriverejser med din intention i hjertet  og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.

Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.

Du skriver dig selv. Du skriver din sjæl.

Og lige nu får du ravnerabat (gælder til og med den 30. november).

Uanset, hvad din åbning er, er du hjertelig velkommen i Fortællersken

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

Clarissa Pinkola Estes – 

Fortællersken
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Nyt hold starter den 9. januar 2019

Fortællersken starter den 9. januar 2019

Pris DKK 1950,- inkl. moms

RAVNERABAT ved tilmelding senest den 30. november 2018 så længe pladser haves
DKK 1750,- inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

TILMELD DIG I LINKET HER eller skriv til mig på e-mail til skrivehuset@gmail.com. Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på holdet, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

KLIK HER FOR TILMELDING

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset og hendes tid starter i mørket på tærsklen til vinter. Ved Samhain.

Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.

Fra Fortællerskens Visdom (c) – Lene Frandsen

Kunstner / Artist: Miriama Taneckova

 

 

 

One thought on “Når alt håb er inde

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: