Fisker, væverske, fortællerske

Jeg forsøger at blive stille nok og falde til ro. Efter morgentur med hundene i fint frostklart solskin. Lytte. Hvad rører dér sig, hvordan er energien i dag? Det er lørdag og skrivelyset brænder. Gennem vinduerne falder sollyset ind og skygger danser på skrivebordet. Her sidder hun. Fortællersken. Med skrivebog og pen. Afventende, lyttende. Hvad... Continue Reading →

Døren til hende

Der findes en dør. En dør til hende, den vise kvinde, hende som ved. Hun er også din indre fortællerske og du kan skrive hende frem. Hun bidrager til vores mentale og fysiske sundhed, hun er som en kilde af visdom og livskraft, som vi også via skrivning kan forbinde os til. Hun har helt... Continue Reading →

Kriger med pen

Lyt til regnen, stilheden og morgenens sang. Se skrivelysets flamme blafre, mærk varmen og ilden. Vinter, en tid til at dvæle i og tage dig kærligt af dig selv. Dine behov. Mærke efter og være helt hudløs ærlig: Hvad gør dig godt? Denne stund med skrivebog og ord, siger du uden tøven, det øjeblik, hvor... Continue Reading →

Skrivedanser

Hun har lavet kaffe, kruset er turkis. Duften smyger sig om hende og lægger sig til rette i skrivestuen, da hun træder ind og sætter sig ved bordet. På bordet ligger dagens kort ved siden af solhvervsstenene, de tre kort, der guider hende på vej ind i dagens energi. Det, der rører sig. Det, der... Continue Reading →

Det gør godt

Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans. Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har... Continue Reading →

Vi giver det til vinden

Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og... Continue Reading →

Kvinde, pas dine ritualer

Mine daglige ritualer er vigtige. Essentielle. Om morgenen trækker jeg mine keltiske dyre- og plantekort og så skriver jeg morgensider. Uden mine ritualer mister jeg min power og styrke og min forbindelse til sjælen. Jeg glemmer. Mine daglige ritualer og mine skriverier forbinder mig og hjælper mig til at huske, at jeg er her af... Continue Reading →

Når alt håb er inde

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑