Tusmørkedans

Lad mysteriet leve, lad det ånde og udspille sig gennem dig. Jeg tænker på Scarletts ord og spørger mig selv, om jeg er i stand til at holde fokus og blive i den sfære. Der er nogle dage til fuldmåne, men det er overskyet og jeg kan ikke se hende. Månen. Men jeg ved, at jeg ved fuldmåne skal ud i natten og danse min intention. Måske har det også noget med mine urtalenter at gøre, evnen til at se, hvad jeg skal gøre? Det er som et stærkt billede for mit indre. Der er ingen tvivl. En ceremoni inden den store kulmination ved Vintersolhverv.

På mit værelse samme eftermiddag tilbringer jeg et par timer med at skrive i min rejsedagbog. Jeg får øje på nogle åbninger, som mest kan mærkes med hjertet. Senere banker det på døren, det er Maize og Elva som spørger, om jeg vil med på tusmørketur. Vi klæder os varmt på og går ud. Forsigtige snefnug daler fra himlen, det er allerede ved at blive mørkt. Dagene er korte i december. Det gamle æbletræ med stjernelys hilser os, da vi går ud af havegangen og åbner lågen.

”Lad os gå til stranden” siger Maize og sådan bliver det. Vi går gennem sand og klitter ud til det brusende hav og ser det sidste lys synke i havet. Her er stille bortset fra bølgernes sang. Jeg kigger ned og får øje på en lille hjerteformet sten. Den skal ledsage mit solhvervsord, jeg samler den op og putter den i lommen.

Vi går lidt langs stranden og snakker, inden Maize spørger om vi vil lære at danse tusmørkedans.

”Tusmørkedans?” fniser Elva, ”er det noget, du har lært af Gwyneth?”

Det vælger Maize at overhøre. Hun ser alvorligt på os, inden hun begynder at bevæge sig. Hun svajer fra side til side, bevæger så benene, fine skridt over sandet, fodspor, der viser os hendes dansetrin. Så bliver dansen vildere, takten slås af havet, bølgerne der skyller mod land. Vi følger hendes bevægelser og snart danser vi alle tre rundt i sandet. Latter åbner vores venskab, jeg ler så tårerne triller, mens jeg danser. Det føles godt. Jeg kan mærke kraften brede sig fra ben til mellemgulv og helt op i hårrødderne. Maize tager os i hånden, vi laver en cirkel og danser rundt. Rundt og rundt til vi er helt svimle og til sidst vælter omkuld i sandet i en regn af latter.

”Åh, det var skønt” udbryder Elva, hendes røde lokker har danset sig vej ud gennem huen, de er våde af snefnug og tårer. ”Tusmørkedans kan altså noget.”

Maize nikker, hun rejser sig og hjælper os andre op. Det er som om dansen har bundet os sammen, jeg mærker en fin streng samhørighed, da vi går tilbage til pensionatet. Det er helt mørkt nu, men lyset fra haven og vinduerne i pensionatet kalder os hjem. Der dufter af mad i hallen, værtinden stikker hovedet ud fra køkkenet og proklamerer, at der er drinks i biblioteket inden middagen. Noget Scarlett har arrangeret, tilføjer hun, inden hun forsvinder igen.

Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
5. december 2022

You are the medicine

“Cure yourself with the light of the sun and the rays of the moon.
With the sound of the river and the waterfall.
With the swaying of the sea and the fluttering of birds.
Heal yourself with mint, with neem and eucalyptus.
Sweeten yourself with lavender, rosemary, and chamomile.
Hug yourself with the cocoa bean and a touch of cinnamon.
Put love in tea instead of sugar, and take it looking at the stars.
Heal yourself with the kisses that the wind gives you
and the hugs of the rain.
Get strong with bare feet on the ground and with everything
that is born from it.
Get smarter every day by listening to your intuition,
looking at the world with the eye of your forehead.
Jump, dance, sing, so that you live happier.
Heal yourself, with beautiful love, and always remember:
You are the medicine.”

– Maria Sabina, Mexican Curandera (medicine woman) and poet –

Historiemedicin

Skrivning er ikke bare. Pennen er vores sværd, ordene vores transportmiddel og gennem skriverejsen kan vi få kontakt til dybe steder i os selv, hvor energien var stagneret. Her kan vi skrive os ind og opløse gamle blokeringer gennem ord og fortællinger. Fortællingens kraft er stor og undervejs bliver vi skænket historiemedicin, som lindrer og heler.

Vi sætter vores kreativitet fri, vi er både væversker og krigerne med pen. Gennem eventyr og fortællingens kraft får vi kontakt til vores sjæl og adgang til vores inderligste skatte. Vi bryder mure ned, eftersom fortællingerne løfter os op på et andet og mere kraftfuldt niveau. Her er energien stærkere og mere klar.

Vi lærer os selv at skrive fra hjertet og til hjertet med vores fortællinger som fyrtårne, der leder os på vej og husker os på vores intention. Det, vi ønsker os i livet.

Vi kommer hjem til os selv. Af omveje og snoede stier, gennem bjerge og dale, skriver vi os hjem.

SKRIVESKOLEN FOR FORTÆLLERSKER

På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb for kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.

Forløbene er for kvinder i alle aldre. Om du er i 20’erne eller over 70. Skrivning fra sjæl og hjerte har ingen alder.

Skriveskolen for Fortællersker – Efterår og Vinter 2022/23


FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL

Cyklisk skriveforløb for kvinder
Starter den 1. januar 2023

Pris pr. kvartal
DKK 650,-

Pris / årskort
DKK 2200,-

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.

TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL


FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart 16. januar 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2600,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. december 2022
Pris DKK 2200,-

Varighed 4 måneder

TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING


FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT (Forår)
Holdstart den 20. marts 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2023
Pris DKK 2500,-

Varighed 4 måneder

TILMELDING FORTÆLLERSKEN, PENNENS KRAFT
skriv til skrivehuset@gmail.com for tilmelding

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: