Hun står i sprækken og spejler sig i flammen. Skrivelyset blafrer, jeg sætter mig for at byde hende velkommen og lytte til hendes ord. En smule rastløs og ukoncentreret forsøger jeg at samle mig og holde et indre fokus, der samtidig åbner op og fanger hende ind. Som en vind. En brise af duftende ord og et løfte om noget, jeg kan formgive.
”Noget, du kan lade formgive gennem dig. Som du ved, at det din egen indstilling, der er altafgørende for resultatet af din skriveproces. Når du lærer at åbne dig, lytte og tage imod, stiller du dig til rådighed og ved samtidig, at inspirationen møder dig undervejs. Begynd at skrive, først et ord og så det næste. Lad ikke tvivl eller tanker spænde ben, lad blot det mentale stormvejr rase og sæt den indre censor på lydløs. Du har lært hvordan. Og alligevel er hver dag ny. Hver eneste gang, du møder op til det tomme papir efter en pause, hvor kort eller lang, den end har været, starter du igen.
Disciplin skaber magi. Den evige gentagelse. Gennem vinter, forår, sommer og høst. Dug, dis, lys og skygge. Mørke dage, tåge og vind af orkanstyrke. Sol, sommer og varme. Vinterkulde. Disciplin skaber magi. Du må være villig til at gøre skrivearbejdet.
Vi ved aldrig på forhånd
Skriverejsen er ikke en togtur ind i et ukompliceret paradis. Det er ikke en måde at undgå livet på. Tværtimod. Det er en vej og en måde, hvor vi byder livet op til dans og danser med det og dem, der dukker op undervejs og i processen. Nogen står i vejen, mens andre viser os vejen. Vi ved aldrig på forhånd, hvad der bliver et gennembrud eller en åbning.
Der er dage med storm og regn. Der er vinter og vår. Der er modstand, frygt og overspring. Der er alt det, livet byder på og når vi skriver, skriver vi om det. Vi skriver os ikke udenom det. Og undervejs må vi se smerte, tab og sorgen i øjnene og som fortællersker lade det tale gennem os. Det er en del af del af livet og en essentiel del af den kreative proces.
Vi skriver i livet
Vi kan se på det som forbandelser. Det, der står i vejen og som forhindrer os i at skrive, danse og leve vores liv fuldt og helt. Eller vi kan betragte det som gæster. Gæster, som hver dag ankommer til vores pensionat og som vi byder indenfor. Vi kan se dem, lytte til dem og byde dem indenfor som værtinde på vores helt eget pensionat. Bed og Breakfast.
Det er her, vi bevidst kan invitere fortællingens kraft med på vores rejse og folde ud, mens vi skriver os ind. Fortællingerne kan være som fyrtårne, de er eminente til at vise vej og at pege på det, vi ellers ikke ser eller vil se og kaste lys på blinde vinkler.
Mig og månederne
Det giver mening og minder mig om dengang, min egen skriverejse startede. Det var tilbage i 2009, hvor jeg på bloggen Poetiske Paradokser begyndte en rejse i ord og stemninger, der skulle vise sig at få afgørende betydning for min kurs videre. Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte og skrive om det.
Mens jeg skrev og bloggede mig gennem dage og måneder, dukkede der små fortællinger op og de blev mere og mere påtrængende. De ville fortælle mig noget. De så deres snit til at smutte ud mellem linjerne og det, jeg ellers havde tænkt mig at skrive om, og så præsenterede de en lidt anden slags sandhed og et andet sprog, end det, jeg havde været vant til i mit professionelle liv.
Månederne gav mig liv og lyst til at leve det
Poesien dukkede op, leg med ord og ordstillinger, ja hele historier dukkede op og blev til små føljetoner. Månederne gav mig liv og opdigtede et pensionat, hvor de kloge damer fra Januar til December kunne bo og konversere med mig om livet og om det, der virkelig betød noget. Under overfladen. Månederne og deres cyklus, rejsen gennem året, energien og årshjulet, blev en rød tråd på Poetiske Paradokser. Og det var også kimen til den skriveundervisning, jeg tilbyder i dag og det liv, jeg selv lever.
Alt det, livet bød mig, bød jeg velkommen på mit pensionat
Jeg kunne tale med månederne om hvad som helst, men mest af alt talte de til mig. De gjorde i et fortællende sprog og uden at ville det, fik jeg skabt en hel føljeton af fortællinger. Jeg kunne spørge dem til råds, selvom jeg ikke altid fik svaret med det samme. De lærte mig nemlig også om tålmodighed og intuitiv timing.
Jeg kunne give udtryk for min vrede, min smerte, sorg eller store glæde. Månederne var gavmilde og overbærende og kunne blive noget så begejstrede. Forankret i årshjulet, lærte de mig om magien i gentagelsen, for de blev ved med at komme igen og flyttede ind og ud. De afløste hinanden den sidste dag i måneden og hvor den ene sluttede, tog den anden over. Det skete ved midnat og mens jeg sov.
Jeg kunne skrive om hvad som helst
Jeg kunne skrive hvad som helst. Jeg kunne være mig selv, gå på opdagelse og finde ud af, hvem jeg egentlig var bag masker og facade. De så mig, de så gennem mig, men de så ikke ned på mig. Aldrig fik jeg et nedværdigende ord, aldrig blev jeg skældt ud eller sat til skamme. Tværtimod. Månederne bød mig op til dans og i deres visdom kunne jeg spejle mig og alt det, jeg havde lagt bånd på og sat et sted i skyggen. De gjorde mig levende. Og uden at vide af det, blev jeg efterhånden en erfaren fortællerske, som øvede sig og skrev sig ind i alt det, hun ikke kunne tænke sig til.
De lyttede til mig, som jeg lyttede til dem. De var tålmodige, jordbundne og vildt flyvske og kreative på samme tid. De vidste noget om naturen og den naturlige cyklus. De var smukke, grimme, svage og meget stærke. De var fulde af latter. Leg. Og liv. Vi faldt og rejste os igen. Vi græd, vi kyssede tårer væk og dansende med disen i den tidlige morgen.
Månederne lærte mig, at alt har en fortælling. Og de viste mig gang på gang, at jeg virkelig ikke kan tænke mig til det, der gerne vil skrives gennem mig.
Jeg må træde til side og lade fortællingen ske gennem mig.
En gæstfri værtinde
Månederne lærte mig at skrive i livet. De viste mig vejen til at være en gæstfri værtinde på mit pensionat. Jeg bød på bed and breakfast. Jeg åbnede mit hus og mit hjerte og var parat med pennen, så de kunne komme ind. Og de gav mig lærdom, rigdom og værdighed. For jeg altid elsket at skrive. Jeg har altid elsket historier, fortællinger og eventyr. Og et sted dybt i min sjæl har jeg altid fornemmet, at det var noget af det mest kraftfulde og magiske, jeg kunne hengive mig til.
Baseret på min egen skriverejse
Skriverejsen og min undervisning i skrivecirklerne, eSkrivekurserne og de intuitive skriveworkshops er baseret på min egen skriverejse. Alt det, jeg er blevet skænket, vil jeg gerne give videre til dig. Så når jeg møder dig på kurserne som skrivemor eller guide i skrivebjergene, møder du også en kvinde, som selv går vejen. Jeg er ikke ovre på den anden side eller kommet i mål. Jeg lærer stadig og jeg skriver stadig. Hver eneste dag.
Min egen historie og baggrund kan du læse mere om i: Pigen, der fortalte eventyr
Vi ved aldrig helt, hvem der er læreren og hvem, der er eleven
“Tusind tak, Lene, fordi du også deler din proces med os – dine oplevelser og refleksioner – så nærværende og åbent. Det er så let at falde i fælden med at opleve afstand skabt af dette medie og af konventioner omkring lærer/elev-relationer. Men at opleve at denne cirkel af spirende fortælleri bliver kærligt guidet af én, der går samme vej – nogle gange foran, af og til ved siden af, og sommetider bagefter – er bare utroligt inspirerende og lærerigt. Tak.” Anne – som lige nu deltager i Fortællersken
Hun er nøglen
Jeg har brug for fortællinger og historier, som taler til min sjæl og som mig til at forstå på et dybere plan. Jeg ved ikke noget mere kraftfuldt end det.
Samtidig vækker det min indre pige, hende, der altid har elsket at fortælle og skrive historier. Hende, som er god til at finde på. Hun vågner og kåd som et forårslam viser hun vej til leg og umiddelbar glæde.
Og jeg har givet hende et løfte. Hånden på hjertet. Jeg svigter hende aldrig mere eller sætte hende i skammekrogen. For hun ved noget om livet, leg, kreativitet og fortællingens kraft. Hun ved noget om mig. Hun er nøglen.
Og hvad er dér så med de fortællinger og historier?
Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.
Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt
Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.
Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.
Og i processen begynder det at blive sjovt at skrive. Historier, digte og fortællinger møder os undervejs. Underfundige hjælpere i alle afskygninger dukker op og dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.
Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen.
Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.
Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.
En mystisk kraft
”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig i en fortælling, “en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder.
Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”
En flyvende væverske
Ravnen er også væverske. En flyvende væverske, som er med til at kaste lys på sandheden og som rækker mig helt særlige tråde, jeg kan spinde videre på. Hun er en af mine hjælpere.
Vejen hjem er livet selv
“Mit ønske var at finde hjem og denne skrivecirkel har vist mig noget om, at livet ikke kan omgås eller undgås. At vejen hjem er livet selv. Og jeg har følelsen af at være hjemme, når jeg er hos mig selv, aktivt og nærværende, indadvendt og kærligt fokuserende på det gode liv, jeg har. En skriveøvelse, hvor jeg var på togtur med en bylt, blev mit store vendepunkt. Jeg har nemlig også lært, at det er ikke er de typiske fortællinger med solskin, hurraråb og kloge ugler, der skubber mig videre, men derimod de tunge, triste og rensende.
Jeg har endelig skrevet mig derind, hvor smerte ikke længere rimer på hjerte, men er en accepterende del af mig selv. Og sådan blev mine skriverier også til terapi, som jeg har brugt til at give slip og komme tættere på mig selv. Mine fortællinger er blevet en kilde til kvinden og barnet bag min facade, hende der ikke altid er glad, optimistisk og fyldt med energi. Et sted, hvor jeg kan være hele mig, indtil jeg også tør være hele mig udadtil.”
Ordene er Rikkes, en skøn kvinde, som var med i Fortællersken i foråret. Og ordene beskriver så fint og inderligt den gave, der er i skriverejsen og i fortællingens kraft, når vi øver os og lærer os selv at skrive os ind.
Når vi dypper pennen i det, der er og når formålet ikke længere er altid at skrive vidunderligt, poetisk eller fylde hver en side og fortælling med solskin og juhuu, men når vi stille lader livet ske og sætter ord på.
Når smerte ikke rimer på hjerte
Når smerte ikke rimer på hjerte og når vi erkender og accepterer, at vi ikke altid er glade og positive og at det i øvrigt heller ikke er meningen, at vi skal være det.
Når vi kommer i kontakt med de ægte følelser, vi har som kvinder og mennesker, og når vi tør skrive det og sige det højt. Vi er sgu ikke perfekte og vi skal heller ikke være det!
Vi skal ikke være overdrevent positive for enhver pris
Skriverejsen er ikke en undvigelsesmanøvre. Tværtimod. Vi skriver i livet og vi lader alle følelser få plads. Vi giver plads til de fortællinger, som gerne vil skrive sig gennem os og vi tillader os selv at skrive grimt og bande på de dage, hvor det er sådan, det skal være. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, i den første kreative fase folder vi ud. Måske har vi lært, at vi skal være overdrevne positive og imødekommende, og efterhånden kan vi ikke se skoven for bare træer. Den slags kan ende med at blive endnu en smertefuld forestilling, et spil for galleriet. Nej, på skriverejsen ser vi smerte, tab og sorgen i øjnene og lade det tale gennem os.
Byd det uperfekte velkommen, så åbner du døren til skønheden
Når vi byder det uperfekte velkommen og giver slip på illusionen om, at det at skrive skal være perfekt, gnidningsløst og partout have et forkromet mål, som vi med inspireret ildhu stiler imod, så skaber vi en åbning. Den kreative proces er hverken lineær eller forudsigelig. Måske har vi mange forestillinger om, hvordan det skal være, men det er, når vi giver slip på de forestillinger og lader livet og skriveprocessen være, som det er og dypper pennen lige dér, at vi får vinger og begynder at kunne flyve.
En af kvinderne, som deltager i skrivecirkelforløbet Fortællersken, efterårsholdet, startede med at beskrive sit perfekte og ideelle skriverum med alle de skønne ingredienser. Den magelige stol med fåreskindet. Lyset, der på sin helt særlige og ganske perfekte måde flød gennem vinduerne. Vasen med vilde blomster, inspirationen, duftene og den buldrende ild i kaminen. Men. Så opdagede hun det og skrev:
“Mit magiske fortællerum er en illusion. En skrøbelig fantasi og en sejlivet forhindring. Det ideelle, der spænder ben for at kunne fortælle.”
Når illusionen om det ideelle spænder ben for at kunne fortælle
Det ideelle spænder ben for at kunne fortælle. Ja! Så fint beskrevet og så sandt. Men ser du, hun var nødt til at skrive det på sin måde, kvinden i Fortællersken, og opdage det selv for at skabe sin åbning. Og det blev en åbning for hende, da hun bød hverdagens almindelighed ind i sit skriveunivers og dyppede pennen lige dér. I det uperfekte.
Vi skriver i livet og der findes ikke en perfekt vej og måde, som vi kontinuerligt kan opretholde og klynge os til, for så udøver vi igen kontrol og tillader ikke kreativitetens cyklus, kringlekroge, op- og nedture, ebbe og flod. Så tillader vi ikke livet.
Det perfekte findes ikke. I hvert fald ikke på mit Bed & Breakfast.
Apropos Fortællersken – nyt hold starter den 15. september og der er endnu ledige pladser
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
Online skrivekursus for kvinder
Til dig som længes
Fortællersken er for kvinder i alle aldre og uanset skrivende forudsætninger. Det er et skrivecirkelforløb for dig, som ønsker at give din indre fortællerske ordet og skrive fra sjæl og hjerte. For dig, som gerne vil skrive regnen, månen og alt det mellem linjerne. For dig som længes efter at sætte ord på. Til dig, som længes.
Og husk én ting: Du holder pennen. Du er fortællersken. Men du er ikke fortællingen eller din historie. Og da slet ikke, hvis fortællingen er skabt af frygt, indre censor, modstand eller mennesker på din vej, som fortalte dig deres version af sandhed.
Tiden er kommet til at skrive din version. Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.
FORTÆLLERSKEN I, Intuitiv Skrivning
Nyt hold starter den 15. september 2020
Pris DKK 2300,- inkl. moms
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Og ja, du må gerne betale forløbet i 2 rater. Skriv det i kommentarfeltet ved tilmelding.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart 15. september 2020
I linket her kan du læse se invitation og detaljer
Du er hjertelig velkommen. At deltage kræver ikke særlige forkundskaber, medbring blot din skrivelyst, længsel og vilje til at øve dig.
Skriverejsen i Fortællersken varer 4 måneder, men der er ikke bestemte dage, du skal deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv. For vi skriver i livet.
Byd livet indenfor på dit skrivende Bed and Breakfast og dans med det. Byd velkommen til eventyr, forviklinger, uperfekthed og morgenhår. Byd velkommen til hende. Din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Write on ❤
Kærlig hilsen
Lene
Herberget
At være menneske
er som at være et herberg.
Hver morgen ankommer en ny.
En glæde, en depression, en smålighed,
momenter af vågenhed kommer,
som en uventet gæst.
Byd dem alle velkommen
og bevært dem alle!
Selv hvis de er en flok sorger,
som med vold tømmer dit hus
for dets møbler,
skal du stadig behandle hver gæst med respekt.
Han rydder måske dit hus,
så der bliver plads til en ny glæde.
Den mørke tanke, skammen, ondskabsfuldheden,
mød dem leende i døren,
og inviter dem ind.
Vær taknemmelig for enhver, der kommer.
For hver enkelt er sendt
som en vejleder fra det inderste.
Rumi
Skrivecoach Lene Frandsen 
Reblogged this on Skrivecoach Lene Frandsen.