Hviskende vejviser

”Græsset er vådt, livet er godt.” Haren sidder foran os på stien, hviskende vejviser i den tidlige morgen. Luften er tyk af bålduft fra gårsdagens fejring. Jeg mærker et snert af rastløshed og vifter den væk som en flue. Harmoni, det er allerede varmt, en sommerdag folder sig ud. Jeg simrer i tomrum og tillid... Continue Reading →

Haren og den gamle låge

Det er som vinter igen. Frosten knitrer under skosålerne og vinden bærer is. Kolde åndedrag i den tidlige morgen. Her møder jeg ham ved solopgang og under rødmende himmel. Håb er kommet tilbage, ikke højrøstet og frembrusende, men stille og forsigtigt. Håb er genert. Og han repræsenterer det håb, fortæller han, mens vi følges over... Continue Reading →

Mens en lille fugl synger

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →

Vovestykket

Jeg læser først, hvad jeg skrev i går og hvordan jeg blev guidet. Ørnens ord om intuitiv timing og om gode gamle Merkur i retrograd. Mens solen stiger til himmels i øst, en orange kugle af håb, flyver flokke af gæs over himlen. De hilser, jeg svarer dem tavst og holder igen. Langsomt går jeg... Continue Reading →

Decembercirklen

Decembercirklen Online skrivekursus for kvinder Starter den 1. december 2019 For skriveglade, introverte kvinder med hang til fordybelse I Decembercirklen får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år. Du skaber balance mellem det indre og det ydre. I en ellers travl og udadvendt tid finder du rum til fordybelse... Continue Reading →

Fuldmåne

Som laksen har du svømmet mod strømmen og er nu nået frem til dette sted. Det er søndag og naturen holder vejret. Kilden blev til en flod og floden løb ud i havet. På stranden mødes vi og her vokser ingen bøge, kan jeg høre du tænker. Kun hybenrosernes buske, siv og tang, som er... Continue Reading →

Kunsten at gøre det igen

I denne time, denne stund, hvor regnen siler og vasker landskabet, hvor horisonten er diset og energien stille og tavs, sidder jeg i skrivelysets skær med min kaffe og lægger en sidste hånd på forberedelserne til min Vintersolhvervsfejring i morgen. Jeg har fået min solhvervsord. Jeg har gjort forberedelser til mit nytårsmanifest, selvom arbejdet med... Continue Reading →

Ved Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn, hvisker hun og tænder skrivelyset. På bordet ved min side står den lysegrønne kop, kaffen er nylavet og dampende varm. Tøvende sætter jeg mig på stolen og lader blikket glide ud over landskabet. Her er stille i dag, naturen holder vejret. Et par gæs spankulerer forbi udenfor hegnet, de gør pause på marken og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑