Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Forårsjævndøgn. Pennen glider langsomt over linjerne og skriver det første ord. Jorden vender sig fra vinterens dybe mørke og vænner sig til lyset. Dag og nat er lige lange nu, de er i balance. Det er forårets første dag. En port åbner sig, tøvende står jeg et øjeblik og ser, så går jeg igennem. Ved... Continue Reading →
”Du har bedt om hjælp og jeg er svaret. Haren. Din særlige frænde på rejsen nu og i udfoldelsen af pennens kraft.” Stolt står han i morgengry og snekold østenvind. ”Jeg vidste det” smiler jeg og taknemmelighed bobler i mit blod. ”Jeg bad om hjælp og jeg så dig allerede inden du kom. Du var... Continue Reading →
Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →
The abundant Universe will provide “En streg i sandet” siger jeg til Each, som venter mig ved hovedvejen. Af den skal vi rejse et stykke tid, indtil nye stier vil føre os på afveje. ”Det er svært.” ”Ingen har påstået, at det er let” vrinsker Each, roligt står hun i det lyserøde morgenlys, mens solen... Continue Reading →
”Græsset er vådt, livet er godt.” Haren sidder foran os på stien, hviskende vejviser i den tidlige morgen. Luften er tyk af bålduft fra gårsdagens fejring. Jeg mærker et snert af rastløshed og vifter den væk som en flue. Harmoni, det er allerede varmt, en sommerdag folder sig ud. Jeg simrer i tomrum og tillid... Continue Reading →
Det er som vinter igen. Frosten knitrer under skosålerne og vinden bærer is. Kolde åndedrag i den tidlige morgen. Her møder jeg ham ved solopgang og under rødmende himmel. Håb er kommet tilbage, ikke højrøstet og frembrusende, men stille og forsigtigt. Håb er genert. Og han repræsenterer det håb, fortæller han, mens vi følges over... Continue Reading →
Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →
Jeg læser først, hvad jeg skrev i går og hvordan jeg blev guidet. Ørnens ord om intuitiv timing og om gode gamle Merkur i retrograd. Mens solen stiger til himmels i øst, en orange kugle af håb, flyver flokke af gæs over himlen. De hilser, jeg svarer dem tavst og holder igen. Langsomt går jeg... Continue Reading →
Decembercirklen Online skrivekursus for kvinder Starter den 1. december 2019 For skriveglade, introverte kvinder med hang til fordybelse I Decembercirklen får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år. Du skaber balance mellem det indre og det ydre. I en ellers travl og udadvendt tid finder du rum til fordybelse... Continue Reading →
Som laksen har du svømmet mod strømmen og er nu nået frem til dette sted. Det er søndag og naturen holder vejret. Kilden blev til en flod og floden løb ud i havet. På stranden mødes vi og her vokser ingen bøge, kan jeg høre du tænker. Kun hybenrosernes buske, siv og tang, som er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 