Kunsten at trylle

Jeg er en heks, som har glemt hvordan man tryller. Jeg har glemt det, fortrængt det og skubbet det til side, jeg har begravet det, men nu vokser det i mig som et træ. Et træ med dybe rødder. Et træ med solid og velproponeret stamme og en stemme, der vil høres. Synges. Siges højt. Grenene er som rødderne, de er spejlet af bundklangen men strækker sig mod himlen. De ved noget om indre harmoni. Om intention.

Jeg er en heks, som har glemt, at hun kan trylle. Men nu står gryden dér i regndisen og røgen stiger til vejrs. Der dufter af vådt græs, korn og hekseurter. Hvor kom den fra? Og hvad betyder det?

”Vil du gerne vide, hvad det betyder?” Hun træder frem som en skikkelse i mig selv, rutineret skubber hun til modstanden og går igennem. Det er som en sprække, en dør. Lige dér midt i modstandens stenhav. Jeg ser hende og jeg ser mig selv, men jeg vil ikke kendes ved det. Ved hende. For jeg tør ikke. Jeg tør ikke sige højt …

”Vil du gerne vide, hvad det betyder?” Hun er dér endnu, hun forsvinder ikke sådan uden videre. Og det er godt. For jeg har nemlig truffet en beslutning om ikke at flygte denne gang.

Sommer, du milde, du lyse, ingen steder at gemme sig. Jeg savner mit bløde, trygge mørke.

”Men din tid er kommet”, siger hun, tankelæseren ”og det er helt, som det skal være. Ingen steder at gemme sig, ingen steder at flygte hen. De gamle virkemidler er forsvundet. De fordampede et sted i foråret og i den første sommersol. Der er ikke mere tilbage af den slags, som kan tage smerten, uroen og rastløsheden.

Magien har ikke glemt hende

Således står du her på denne dag og ser. Dig selv. Heksen, som glemte, at hun kunne trylle. Men magien har ikke glemt hende. Den venter kun på, at hun træder igennem sprækken og ser sig selv som en del af den nye dag.”

Lyset er dæmpet i dag, regnen ligger tungt over markerne og træerne bevæger sig kun lidt. Kragerne letter og lander fra hegnspælene, en kølig brise glider gennem det åbne vindue. Hun trækker vejret dybt. Men det er mig, som gør det. Trækker. Vejret. Dybt.

Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle skrive hende frem, hun har banket som en gal i mit indre, siden jeg stod op. Dunk dunk dunk. Men jeg gav mig god tid med mine morgenrutiner, jeg nægter at lade mig presse. Af nogen. Heller ikke af dig. Jeg peger fingre af hende og så ler vi. Latteren runger som torden, øjnene glimter af lynnedslag.

”Heksen, som glemte at hun kunne trylle. Du har alderen til det nu. Du har erfaringen. Visdommen. Og alle de gamle masker og historier er lagt bag dig. Sådan næsten da. Du gav dem til vinden, til ilden, til havet og til jorden. Nu vokser dit træ i den muld. Intet er gået til spilde. Ikke ret meget i hvert fald.” Hun ler igen og træder et skridt nærmere, vi står så tæt nu, at der ikke længere er nogen afstand mellem os.

Aben i træet

”Men jeg ved stadig ikke, hvordan man tryller” siger jeg og mærker trætheden kravle op af stammen som en anden abe. Den har arme til det, fingre som kan klatre og klynge, holde sig fast. Op af stammen, ud på en af de store grene og så sidder den dér og skuer ud over sommerlandet. I regnvejr.

”Du ved udmærket, hvordan man gør” svarer hun nøgtern. Pennen er din tryllestav. Ordene er dit materiale. Fortællingens kraft er en ånd, du inviterer ind i din sfære. En gæst, du tager imod, en gave, du giver dig selv. Sætningerne er med til at åbne op og bane vej. Det, der står i vejen, er vejen. Alt kan skrives og foldes ud.

Nøglen

Og pludselig finder du en nøgle. Den hænger i et træ. Og det er ikke en del af historien, vel, du ser den i virkeligheden. Den hænger lige dér i baghaven smukt skåret ud i træ og ligner præcist den nøgle, du så i en drøm. For var det nu en drøm? Ah, næh for du ser jo. Du kommer fra en lang række af seersker og din formødre står lige bag dig og skubber dig kærligt frem. Kom nu, ud i lyset. Se, nøglen hænger dér.

Så hvad er det lige som er virkeligt?

Det er sandt. Den hang dér, nøglen og hvis jeg ikke tager meget fejl, hænger den dér endnu. Jeg tog den i mine hænder og så hængte jeg den tilbage. For andre vil komme efter mig, flere har brug for nøglen. Brug for at finde den dér, hvor de mindst af alt venter det. En nøgle. Og en sten med hul i. En af den slags, man i England kalder for heksesten.

Pennen

”Der kunne også have hængt en pen” siger hun så og begynder at danse. ”Kom nu, dans med mig. Heks, som glemte, at hun kunne trylle. Fortællerske, som havde glemt at hun kunne skrive og fortælle. Glemte ord. Tabte ord. Men som nøglen i træet er det muligt at finde dem igen. Genfinde dem og lade dem skrive. Det er det, din indre fortællerske kan hjælpe dig med. Blandt andet.”

“Og så gør det så godt at skrive. Kan du mærke det nu? Modstanden er forsvundet.  Ja, trætheden sidder stadig på en af grenene og vipper lidt med tæerne, hviler sig med hovedet mod stammen. Du holder den og giver den lov til at være dér. Mens du skriver. Mens du lader det fortælle, som før stod i vejen.”

“Og du fandt den. Du har fundet den. Nøglen. Du har slet ikke glemt, at du kan trylle. Det var bare tankerne og modstanden, som gav dig den ide. Slip den igen. Giv den vinden. Du har vigtigere ting at tage dig til. Du har en dans at danse og en sang at synge. Du har en sang.”

Fra min egen skriverejse, 6. juli 2019
Lene Frandsen (c)

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Vinterholdet
Holdstart den 9. januar 2020

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Du skriverejser med din intention i hjertet  og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.

Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • vil opleve en anderledes tilgang til det at skrive
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
  • gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • oplever, at dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • er introvert og har brug for at skabe rum til skrivende fordybelse.
  • ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • gerne vil opleve en flydende overgang fra vinter til forår og få en inderlig fornemmelse af, hvad dette tidspunkt på året tilbyder os
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
  • hænger fast i gamle historier og har brug at skrive nye, der passer til den, du er nu
  • har brug for eventyr og magi i dit liv
  • vil give dig selv en ganske særlig gave

Anderledes tilgange til det at skrive

I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft.

Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Eventyr, poesi og fortællinger

Fortællersken er også for dig, som elsker eventyr, poesi og fortællinger. Og det er bestemt en fordel, hvis du har hang til fordybelse og elsker tanken om endelig at få skabt et indre skrivested, et magisk rum, hvor du kan skrive. Skrive fra sjæl og hjerte i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på stand-by, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter og som åbner op i stedet for at lukke ned.

Mangler dér ligesom noget i dit liv?

Har du travlt i dit liv og synes du, dér mangler noget? Så kan Fortællersken forløbet være med til at sætte fokus på det, du savner og længes efter. Lad fortællingens kraft åbne op og løfte dig på din vej ind i større vished om din livsvej og om det, der gør dig glad.

Deling er heling

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter.

Vinterens og det tidlige forårs fortællinger

Fortællersken Efterår 2019 er for dig, som gerne vil bruge efteråret og rejsen ind i vinter på at give din indre fortællerske ordet.

FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som medlem af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration, hvad både livet og skriverejsen angår. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Nyt hold starter den 9. januar 2020

Pris DKK 2000,- inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 9. januar 2020

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.


Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.

Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.

Læs mere i “En stemme som venter på sin sang”

Kærlig hilsen
Lene

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Til inspiration, læs også gerne
Fortællerskens vej

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken i dig er klar til at træde frem i lyset.

Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.

Fra Fortællerskens Visdom (c) – Lene Frandsen

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: