Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Nyt hold starter den 9. januar 2019
Varighed 4 måneder
I Fortællersken-forløbet kommer vi bl.a. omkring følgende
- Intentionens og fortællingens kraft
- Dedikation, disciplin, magi
- Frygt, modstand og indre censor
- Lytning, leg og øvelse
- Den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen
- Det magiske rum
- Taleskrivning vs. lytteskrivning
- Fortællingen bag processen
- Tillid
- Ritualer og magien i gentagelser
Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Du skriverejser med din intention i hjertet og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.
Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.
Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du
- har skrivelyst og længsel
- vil opleve en anderledes tilgang til det at skrive
- har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
- har mod på at lege og prøve nye skriveveje
- oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
- længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
- gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
- ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
- gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
- gerne vil give din indre fortællerske ordet
- ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- oplever, at dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- er introvert og har brug for at skabe rum til skrivende fordybelse.
- ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- gerne vil opleve en flydende overgang fra vinter til forår og få en inderlig fornemmelse af, hvad dette tidspunkt på året tilbyder os
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
- hænger fast i gamle historier og har brug at skrive nye, der passer til den, du er nu
- har brug for eventyr og magi i dit liv
- vil give dig selv en ganske særlig gave
Anderledes tilgange til det at skrive
I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft.
Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.
Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.
Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
Giv din vise kvinde ordet
Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.
Eventyr, poesi og fortællinger
Fortællersken er også for dig, som elsker eventyr, poesi og fortællinger. Og det er bestemt en fordel, hvis du har hang til fordybelse og elsker tanken om endelig at få skabt et indre skrivested, et magisk rum, hvor du kan skrive. Skrive fra sjæl og hjerte i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Deling er heling
Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter.
Vinterens og det tidlige forårs fortællinger
Fortællersken Nytår 2019 er for dig, som gerne vil bruge vinteren og den første del af foråret på at give din indre fortællerske ordet.
FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.
Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.
Som medlem af Fortællersken får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (januar, februar, marts, april). Vi starter skriverejsen (online) i Fortællersken den 9. januar 2019.
- Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration, hvad både livet og skriverejsen angår. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Nytårsholdet starter den 9. januar 2019
Pris DKK 1950,- inkl. moms
RAVNERABAT ved tilmelding senest den 30. november 2018
DKK 1750,- inkl. moms
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN! Tilmeld mig.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på holdet, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.
Og husk at du får ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret, hvis du tilmelder dig senest den 30.11.
Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.
Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.
Læs mere i “En stemme som venter på sin sang”
Kærlig hilsen
Lene
Hvad siger andre?
Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken i dig er klar til at træde frem i lyset.
Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.
Fra Fortællerskens Visdom (c) – Lene Frandsen
Skriv et svar