Jeg giver det til vinden

Molsbjerge3

Jeg giver det til vinden

Tag mig, hviskede jeg og vis mig de steder i mig selv, hvor jeg kan være og igen opleve, at alting kommer til mig. Det, jeg skal bruge, det, jeg trænger til og det, jeg længes efter.

Og tag så alt det, jeg ikke længere skal bruge. Lad det flyve i forårsvinden, som resterne af efterårets nedfaldne blade, lad det gå i forrådnelse og opstå som noget nyt et andet sted.

Lad det nye spire og gro og blomstre ved tidspunktet for Beltain og ind i sommeren. Lad det være en del af min kreativitet.

Fri mig for det, der tynger og lad mig stå nøgen tilbage som de træer, der i efteråret uden modstand giver slip på blade og løv og befrier sig selv fra det, der var.

Lad mig være alle årstider og som et træ til alle tider. Rodfæstet men flydende.

Lad mig være forår og lad mig blive sommer, når den tid kommer.

Og min tvivl, frygt og modstand? Jeg giver det til vinden

Kærlig hilsen
Lene

Skrivelyst og længsel?

Jeg afholder intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel i anledning af Beltain på næste lørdag den 29. april kl. 10 her i Skrivehuset ved Ringsted. Kom og vær med på en magisk skrivedag for sjælen og boost din kreativitet og skriveglæde.

Vi fejrer foråret i os selv på rejsen mod sommer og dypper pennen i den helt særlige potente energi, der er ved Beltain. Kom, sæt din indre fortællerske fri på en skrivedag for sjælen.

Der er endnu et par ledige pladser på skriveworkshoppen den 29. april. Invitationen finder du i linket her. Hjertelig velkommen.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

 

Gudindecirklen

gudindecirklen

Nyt online skrivegruppeforløb med start den 7. april 2017
Væk din indre fortællerske og Gudinden i dig selv

Den har simret i et stykke tid, invitationen til det nye skrivegruppeforløb, Gudindecirklen, som starter den 7. april. Men nu er den klar og jeg har glædet mig til at sende den til dig. Gudindecirklen er en videreudvikling af forløbet Fortællingens Kraft, som fandt sted sidste efterår. Gudindecirklen indeholder alle elementer af Fortællingens Kraft forløbet, men er nu målrettet kvinder og gudinder i alle aldre. Gudinden i dig selv er den røde tråd. Intentionen er at lukke op for de kvindelige fortællinger og at skabe et magisk rum for fortællersker in spe uanset alder og skrivende forudsætninger. Følg blot din skrivelængsel. Hjertelig velkommen.

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

I forløbet vil vi blandt andet komme omkring følgende

  • Vigtigheden i fremmødet, dedikation og disciplin
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – Årstider og årshjul
    – Kreativitetens ebbe og flod
    – Åbenhed, nysgerrighed, tillid og kærlighed

Ord som transportmiddel og som tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i et smukt og inspirerende månedsbrev (pr. e-mail). Du bliver klædt på til din rolle som fortællerske og du inviteres til at arbejde med små fortællinger og eventyr. Du lærer at skrive dig fri, at bruge ordene som både transportmiddel og tryllestav og bevidst at lytte til din intuition og indre stemme.

Du vil opdage, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives. Derfor er frygt, modstand og en heftig indre censor eller dommer på ingen måde en hindring for at du kan deltage. Tværtimod! Vi adresserer det, der opstår undervejs og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen skaber, efterhånden som vi møder op, skriver og deler.

Deling er heling

Det fælles rum (hemmelig gruppe på Facebook) er en vigtig del af Gudindecirklen. Det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og proces. Ideen er at vi støtter og løfter hinanden gennem ordene og det fælles magiske rum er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme, løfte og inspirere os gennem forløbet og samtidig holde os til skriveilden.

Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”

Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans.

Sårbarheden er essentiel

Delingen er også en vigtig del af skrivecirklerne for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.

Du vil opleve, at det gør godt at dele og at de andre kvinder i Gudindecirklen er med som vidner til din opblomstring som fortællerske. Der er virkelig stor healing i at turde dele, selvom det er et sårbart anliggende. Alt hvad vi deler i det fælles rum er naturligvis fortroligt.

Gudindecirklens fælles rum er skabt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder i linket her. I cirklen er alle lige.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som medlem af Gudindecirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (april, maj, juni).
  • Inspiration og skrivende input fra mig i min rolle som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Gudindecirklen på Facebook (hemmeligt rum).
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1500,-
for 3 måneders deltagelse

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Deltagere i Gudindecirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste forudsætning er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Der er kun plads til 15 kvinder i Gudindecirklen, så tøv ikke med at sikre dig plads, hvis du kan mærke, at du skal være med. Din aktive deltagelse er en forudsætning, men møder du op, skriver og deler i den fælles cirkel, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan få med dig videre fra forløbet.

Du tilmelder dig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Gudindecirklen og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 7. april, hvor vi officielt starter forløbet og træder indenfor i Gudindecirklen. Her starter skriverejsen.

Til yderligere inspiration, læs også gerne:

Når Tornerose vågner
Med næb, kløer og kærlighed
Disciplin skaber magi
Laksen og intentionen

Kærlig hilsen
Lene

The symbol of Goddess gives us permission.
She teaches us to embrace the holiness of every natural, ordinary, sensual dying moment. Patriarchy may try to negate body and flee earth with its constant heartbeat of death, but Goddess forces us back to embrace them, to take our human life in our arms and clasp it for the divine life it is – the nice, sanitary, harmonious moment as well as the painful, dark, splintered ones.

If such a consciousness truly is set loose in the world, nothing will be the same. It will free us to be in a sacred body, on a sacred planet, in sacred communion with all of it. It will infect the universe with holiness. We will discover the Divine deep within the earth and the cells of our bodies, and we will lover her there with all our hearts and all our souls and all our minds.
– Sue Monk Kidd –

We do not become storytellers
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinola Estés –

Men have their own story-making and myth-telling, but in the old Gaelic traditions, women were bards and poets too. Still, today, the voices of women are quieter and our stories are less often heard. The Wise Woman is a woman who has reclaimed her stories and has found the voice with which to tell them. The Wise Woman is remaking the world.”
– Sharon Blackie –

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Words themselves can become acts of beauty that awaken and strengthen our commitment to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narrative is more than an act of artistic expression; it can be the transformative and the healing work of survival.
– Karen Hering –

På skriverejse i Forårscirklen

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om,
at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte.
Det handler om en din længsel efter dig selv, din sjæl og
den visdom, som bølger dybt i dig.
Den vise kvinde, du egentlig er, bag modstand, frygt og alt det, der står i vejen.
Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft,
alt det du glemte og mistede undervejs.
En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til,
mens du skriver og hengiver dig til processen.

skriverejse ind i forårets univers
Kom med i Forårscirklen. Der er stadig ledige pladser.

Forårscirklen er et skrivegruppeforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og din egen sjæl og kerne. Forårscirklen er forankret i foråret fra de første spæde tegn på nyt liv i begyndelsen af marts og til naturen står i fuldt flor i slutningen af maj. Lad din skriveglæde blomstre.

Forårets energi og den kreative proces

I løbet af Forårscirklen vil du gennem ord og skriverier forankre dig i forårets energi og lære om den kreative skriveproces. Skriveøvelser og afsæt, som du modtager i et smukt og inspirerende månedsbrev fra mig, tager udgangspunkt i hver måneds kvalitet og vil både give dig en god fornemmelse af den kreative proces og af din egen aktive medvirken.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem de ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Forårscirklen booster din skriveglæde

Vi starter den 1. marts, som ifølge kalenderen er årets første forårsmåned. Lyset er vokset betydeligt og mange fugle er begyndt at synge. Der er ikke så stille i naturen længere. I det hele taget er marts en måned, hvor det hele begynder at vågne igen.

Har du skrivelængsel? Hvorfor så ikke vågne i takt med naturen, årshjulet og via ord og skriverier tage på en skøn og fordybende skriverejse ind i forårets univers, som du i høj grad selv er med til at skabe? En rejse, som du foretager hjemme hos dig i det skriverum, du har skabt til lejligheden. Du får masser af inspiration og ideer til hvordan det kan gøres, så du bedst trives og virkelig får lyst til at skrive og folde ud.

Deltagere i Forårscirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skrivende forudsætninger Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste forudsætning er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Forårscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration, der gør sjælen og skriveprocessen godt. ( januar, februar, marts)
  • Inspiration og skrivende input fra mig i min rolle som skrivecoach og underviser. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Forårscirklen på Facebook (hemmeligt rum).
  • Større viden og indre indsigt om naturen og forårets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke og/eller løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1090,-
for 3 måneders deltagelse (marts, april, maj)

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Du har helt dine egne fortællinger og måde at skrive dem på. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang.

Skriveblokering er ingen hindring!

Skriveblokering er ingen forhindring for at komme med i Forårscirklen med mindre du da ønsker at forblive skriveblokeret. I Forårscirklen opdager du nemlig hurtigt, at alt kan skrives og at det, som står i vejen, er vejen. Vi skriver os igennem og vi skriver i livet.

Læs mere om SKRIVEREJSEN her. 

Forårscirklen er et online skrivegruppeforløb

Forårscirklen er online skrivegruppeforløb, vi mødes ikke fysisk. Vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i den fælles cirkel. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde. Der er ingen deadlines eller blinkende lygter, ingen frister og det er aldrig for sent at være med. Skrivelængsel har ingen alder.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

Fortællingens kraft

I Forårscirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft. Jeg byder på skriveøvelser og afsæt, der som døråbninger fører dig på vej. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

It’s not a competition
It’s a doorway
– Mary Oliver –

Find indre ro og lys på rejsen ind i foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser i det skriverum, du har skabt til lejligheden. Et skriverum, som også i høj grad er et indre rum og en tilstand, du bevidst kan vælge at forbinde dig til. Du øver dig og du bliver efterhånden mere erfaren. Du finder ud af at disciplin skaber magi. Det skal jeg nok fortælle meget mere om undervejs.

På lune forårsdage kan du måske sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor kan skabe en ganske særlig stemning og naturen spiller under alle omstændigheder en stor rolle i Forårscirklen.

Din hjertelige intention

Indledningsvis vil du blive inviteret til at skrive en hensigtserklæring, din hjertelig intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig og Kilden.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om med din deltagelse, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Forårscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Forårscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Brug forårets spirende energi til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Forårscirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig gruppe på Facebook til Forårscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler af vores ord, visdom og det, vi støder på undervejs, mens vi skriverejser i Forårscirklen. Ideen er selvfølgelig, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er frirum for ord, kvindelig og naturlig visdom, et rum, hvor vi bliver løftet, støttet og inspireret.

I velkomstbrevet sætter jeg rummet og skitserer retningslinjerne for det fælles rum. Forårscirklen er som de andre skrivecirkler og intuitive skriveworkshops forankret i Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. Vi værner om den kreative proces og vi passer på hinanden. Alt hvad der deles i det fælles rum er naturligvis fortroligt.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Du er allerede fortællerske

Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing. Jeg kalder det også historiemedicin. I Forårscirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og du vil opdage, at du allerede er fortællerske! Du mærker din fortællerstemme og du får efterhånden tillid til den.

Du møder din vise kvinde og dypper pennen i din indre visdom. Du forbavses, fortrylles og forvandles.

Tilmelding og betaling
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Forårscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med de skriveafsæt og øvelser, som hører marts til. Dog tidligst den 1. marts 2017, hvor vi officielt åbner Forårscirklen og træder indenfor. Her starter skriverejsen.

Nogle gange ved man bare, at det er tid. Så kan det ikke udsættes mere. Du er hjertelig velkommen i Forårscirklen.

Kærlig hilsen
Lene

skriverejsen

Skriverejsen
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Du har sikkert opdaget det, hvis du følger lidt med her i mit skriveunivers. Jeg har dedikeret mit virke til en anden slags skrivning end den, vi normalt støder på og er bekendt med. Jeg kalder det skriverejsen.

Det er ikke en produktorienteret rejse som sådan, med mindre du da vælger at se på dig selv som produktet. For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Der er nemlig mange gaver at hente.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Din vise kvinde

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en kraftfuld stemme, som blot er blevet temmelig hæs og rusten af at være blevet gemt og glemt så længe. Det er din sjæls stemme, din kvindekraft, som ulmer og som gerne vil skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

woman-mountain-soul

Hende, som lytter indad og lader sin stille stemme komme til orde.
Hende, som gennem tillid, øvelse og gentagelse åbner op og tager imod.
Hende, som ønsker at skærpe sin intuition
og følge sit hjerte
af den vej, som er hendes at gå.
Hende, som efterhånden lærer sig selv at stå frem og
midt i sårbarhedens frodige muld
siger det højt, som hendes sjæl synger om.
Hun siger det højt og lader det fortælles.
Hende, som efterhånden får vished om, at det ikke gøres
ved at lægge frygt, modstand og indre censor bag sig.
Hende, som forstår, at hun er nødt til at favne det hele og skrive det.
Ord for ord.
Hende, som forvandles.

Læs også gerne: Med næb, kløer og kærlighed

Når vi gør det, skriver vi i nuet. Vi er forbundet og det er bl.a. her, at fortællingerne kan nå os. Når vi er mødt op og har gjort os modtagelige. Vi lærer årstiden og de forskellige tidspunkter på årshjulet og i processen bedre at kende og det gør vi via egne ord. Når vi skriver. Det findes alt sammen bag tunge tanker og den modstand, som simpelthen bare hører med.

Alt kan skrives

Du opdager efterhånden, at alt kan skrives og selv skriveblokering er ikke længere en undskyldning for ikke at skrive. Der er en fortælling bag alt det, vi møder på vores vej og når vi gennem ordene og fortællingens kraft kaster lys på det og folder ud, begynder der virkelig at ske noget. Men selvfølgelig skriver vi ikke hele tiden, vi øver os også på at sanke. Meditere. Sidde og være i stilhed og lade inspirationen finde os.

Læs også gerne: Ulven og den trygge skriveblokering

Du opdager også, at du kan bruge dine personlige skriverier som en kraftfuld spirituel praksis, som efterhånden kan være med til at befri dig for alle de gamle, udslidte historier. Historier, som tynger dig og holder dig fast på et sted, du for længst er vokset fra. Du skriver dig videre og du forbavses, forundres og fortrylles til stadighed. Når du altså møder op og skriver.

Du oplever, at skrivning er terapeutisk, især når livet er svært og du opdager, at du får uvurderlig hjælp til at bygge bro og skabe nye åbninger gennem fortællingens kraft.

Og er du med i en skrivecirkel vil du opleve, at de andre kvinder lytter, løfter og støtter dig. Det gør de i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som så fint er formuleret af Julia Cameron. Den Hellige Cirkel er en del af alle skrivecirkler og intuitive skriveworkshops.

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og underviser hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder i skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det ganske sikkert, fordi Skriverejsen på den ene eller anden måde kalder på dig. Der er ord i din jord.

På skriverejsen øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som åbner op og styrker dig i din proces og på din skriverejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu.

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er skrivemor og din guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.

Fortællingens Kraft og historiemedicin

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles gennem glæden ved at skrive og ved hjælp af fortællingens kraft.

Og ja, ofte må vi skrive os gennem mure af modstand, frygt og andre blokeringer, der paradoksalt nok er trygge fængsler, hvor vi holder os selv fanget. Men jeg lover dig, det gør godt at skrive og fortælle det det. Et ord af gangen.

Vi vikler os ud

På Skriverejsen handler det ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind. Og så starter vi igen. Vi skriver og fortæller nye og anderledes historier, som i virkeligheden er ældgamle. De kvindelige fortællinger. Vi bærer dem i os og de bærer os, når vi giver dem ord at ånde og leve igennem.

Forårscirklen er en del af Skriverejsen. Hjertelig velkommen.

forarscirklen-marts

Solhvervscirklen

solhvervscirklen

Skrivelængslen. Den har været dér så længe, du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rasler og rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Solhvervscirklen, et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Solhvervscirklen er et skriveforløb og skrivecirkelgruppe til dig og din skrivelængsel.

Vi starter den 6. januar 2017 ud fra et nytårsforsæt, der kunne hedde noget i retning af: I 2017 har jeg til hensigt at lytte til min skrivelængsel. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i det, der gemmer sig bag længslen.

Din hjertelige intention og dit nytårsforsæt

Men du vil naturligvis blive inviteret til at formuleret dit eget forsæt, din hjertelig intention og hensigtserklæring med forløbet.Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig og Kilden. Jeg viser dig hvordan.

Hvis dit nytårsforsæt er at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt, er Solhvervscirklen ganske sikkert noget for dig. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Gennem vinteren med lyset mod forår

I Solhvervscirklen forankrer vi os den energi, der er til stede omkring vintersolhverv, vendepunktet, hvor lyset nu igen begynder at vokse sig større end mørket. Det går langsomt i starten. I Solhvervscirklen følger vi årshjulet og den naturlige cyklus mod forår og finder samtidig ro og fordybelse gennem ord og skriverier.

Du lærer at skabe rum for gode ord og at ære processen

Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Du lærer at skabe rum og at ære processen.

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

– Lene Frandsen –

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Solhvervscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren, mørket og lysets rejse mod forår. Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og skriver.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Solhvervscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Solhvervscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinteren og solhvervsenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Varighed

Solhvervscirklen varer i 3 måneder, fra 6. januar til udgangen af marts. Vi starter officielt den 6. januar 2017, hvor jeg udsender velkomstbrev og januars skriveafsæt og øvelser til deltagerne.

Solhvervscirklen på Facebook
Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Solhvervscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Solhvervscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Solhvervscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Solhvervscirklen.

Reglerne henholder sig til Julia Camerons regler for ”Den Hellige Cirkel”, som du kan læse i linket her.

Lad Solhvervscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i det første spæde forår. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er.

Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem ord og skriverier.

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig indre visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Vinterskriverier

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord og skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Solhvervscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Historiemedicin og fortællingens kraft

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på.

Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing. I Solhvervscirklen arbejder vi bevidst med fortællingens kraft og du vil opdage, at du allerede er fortællerske!

Deltagere i Solhvervscirklen

Kvinder med skrivelyst- og længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske kvinder er også velkomne, eneste krav er at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

 Som medlem af Solhvervscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration, der gør sjælen og skriveprocessen godt. ( januar, februar, marts)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Solhvervscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
DKK 1090,-
for 3 måneders deltagelse

Tilmelding
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel eller MobilePay.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Solhvervscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 6. januar 2017, hvor vi officielt åbner Solhvervscirklen og træder indenfor.

Tilmelding er åben. Jeg glæder mig til at høre fra dig, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Nogle gange ved man bare, at det ikke kan udsættes længere. Så er det tid.

Kærlig hilsen
Lene

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave til Jul. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

En anbefaling fra Lykke Pia Jespersen, som nu har deltaget i to skrivecirkler.

Klik her for at læse mere om HVAD ANDRE SIGER om at være i skriveforløb hos mig

Vintersolhverv er et tidspunkt at fejre, en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i naturen og i vores liv. Vintersolhverv er solårets nytår, vendepunktet, hvor lyset fødes ud af vintermørket på den længste nat.

I 2016 er det Vintersolhverv er den 21. december (kl. 11:44). Solhvervscirklen starter dog først den 6. januar af hensyn til juleferie og nytår. I Solhvervscirklen leger, arbejder og skriver vi fra den energi, der er omkring Vintersolhverv og videre gennem vinteren mod forår.

solhvervscirklen-januar

 Photo “Winter Light” © Kellers – Dreamstime

Ravnen og skriveworkshoppen

raven_imbolc

Lyset er dristigere denne morgen, luften frisk og lovende. Måske er regnen færdig med sit rengøringsarbejde for denne gang? Fuldmånen er ikke længere fuld, men hun lyste godt tidligt i morges, så jeg fandt ud på toilettet uden min lommelygte. Jeg vågnede i ro efter en god nats søvn.

Jeg oplever endnu engang, at jeg trives godt i Novembers skød og i den kærlighed, som ikke lover mere end den kan holde. Hun er ærlig og går ikke på kompromis med det, hun tror på og har vished om. Det er den dans, hun danser og som hun indbyder mig til at følge på min egen måde. En forunderlig dans af kontraster fra det pastelfarvede morgenlys til skyerne, der både dækker himmel og sol og regnen, som vasker og renser. Sneen er helt væk nu. Det er hverken efterår eller vinter. Og alligevel er det begge dele.

Jeg gav slip

Der skete noget vidunderligt i går. Jeg gav slip på en aftale om skriveworkshop et sted ude af huset. Det havde været et fint møde på et smukt sted, der var på ingen måde noget galt med omgivelserne. Den dag, hvor jeg besøgte stedet, skinnede solen og landskabet lå badet i gyldent sensommerlys. Det var sensommer med kant, for egentlig burde det have været tydeligt efterår ifølge kalenderen. Men jeg er holdt op med at sætte min lid til alle de kasser og bokser, som vi mennesker forsøger at holde alting fast i. Jeg er begyndt at forstå den evige foranderlighed og alt det, der ikke lader sig forstå.

Nu hengiver jeg mig bevidst til livets mysterium og selvom man måske skulle tro det modsatte, gør det mig levende og glad. Nu, hvor jeg ikke længere tager noget for givet, men lytter og følger de subtile toner, der altid har spillet for mit indre og rislet i min livsflod, går jeg på jorden på en helt anden måde.

Stedet var fint, men noget skurede

Men altså. Det var sensommer i september og stedet er så fint. Ikke desto mindre var der noget i mig, som skurede og gjorde lidt vrøvl. Men jeg valgte at overhøre det, jeg lod mig hvirvle ind i noget, der kunne minde om fortryllelse. Stedet, ideen, en ny samarbejdspartner. “Vi trænger alle til luftforandring, det er tid til at prøve noget nyt.” Tankerne bankede den slags ord og sætninger som søm ind i mine tindinger. Bom bom bom. Det her skal jeg, selvfølgelig, jeg gør mig smidig og finder på noget, så min intuitive skriveworkshop kan passe ind i de her rammer. Her er så fint og lyset falder som fløjlsstråler gennem loftsvinduerne på lyse dage. Ejeren var et smukt menneske. Der var ikke noget at sætte en finger på. Og dog.

Så skete der ikke mere den dag. Jeg tog af sted og var tilfreds med mig selv. Sådan da. For der var stadig noget, som skurede. Der var noget i den samtale, jeg havde haft med ejeren af stedet og noget ved de emner, vi kort havde berørt. Jeg blev bl.a. udfordret i forhold til rummet. Det rum, som jeg kærligt holder og som jeg egentlig insisterer på ikke bliver for stort. Nu ved jeg godt hvorfor, men på det tidspunkt tilbage i september var der stadig usikkerhed i mine dansetrin. Frem, tilbage, hældrejning nu eller var det en tå?

Hvem var det egentlig, som spurgte?

Jeg kørte af sted mod lyset i horisonten, solen stod i syd og det var også en vej, jeg skulle. Solbriller, skarpe stråler og små sensationer af noget andet. En følelse af, at jeg var blevet testet. Adspurgt om noget, som jeg tidligere har haft lidt svært ved at eje. Men jeg havde svaret. Prompte. Jeg var egentlig ikke i tvivl, da jeg blev spurgt. Men hvem var det egentlig, som spurgte?

Jeg lader ideer til skriveworkshops og skrivecirkler opstå indefra

Der er gået et par måneder siden den dag og datoen for den kommende skriveworkshop har rumsteret i mit indre. Det er nemlig sådan, at jeg altid lader ideer til skriveworkshops, skrivecirkler og så videre opstå indefra. Jeg ser dem, inden de er manifesteret. Det er min måde, jeg ser dem, jeg mærker dem og efterhånden har jeg vished om, hvorvidt jeg har den rigtige energi til at lade dem komme til live. Ideerne opstår indefra og så arbejder de sig vej gennem mit system, men det er ikke en adgangsbillet at tænke sig til dem. Det skal kunne mærkes og det skal give dyb mening. Ingen andre end jeg kan svare på, om det nu også forholder sig sådan. Giver det dyb mening for mig, kan jeg mærke det? Kan jeg virkelig se det eller ønsker jeg bare, at jeg kunne?

Ønsketænkning

I går gik det op for mig, at stedet og datoen i marts, rummet og de rammer, den intuitive skriveworkshop skulle tilpasse sig ind i, var ønsketænkning. Det var igen det samme spørgsmål om at klippe en hæl og hugge tå. Og det har jeg gjort så mange i mit liv, at jeg slet ikke burde have hverken tæer eller hæle tilbage.

I går stod det mig pludselig klart , at jeg straks måtte give slip på den dato og den aftale. Jeg vidste det og uden at tøve skrev jeg en besked til ejeren af det smukke sted. Jeg fortalte uden at undskylde, at jeg simpelthen ikke kunne skrive mig ind i det rum eller få det til at give mening på nuværende tidspunkt. Jeg kunne ikke se det for mig. Ordene flød og de var smukke på papiret, for jeg kunne mærke dem i mit hjerte.

Jeg sagde fra. Jeg gav slip. Jeg var efterår, et træ med dybe rødder, som lod de sidste blade af forstillelse falde. Det føltes godt og i samme sekund jeg havde trykket på send og ladet e-mailen danse ud i cyberspace, faldt en kæmpe sten fra mit hjerte.

Noget i mig jublede. Jeg var fri.

Intuitiv skriveworkshop, Imbolc og Ravnen

Det skete umiddelbart efter. Den skriveworkshop, som jeg længe har vidst og mærket, at jeg ønskede at holde i forbindelse med Imbolc, blev pludselig manifesteret. Jeg mærkede ordene, jeg så den for mig og jeg så en fugl som symbol på tidspunktet og budskabet. Ravnen. Det var tydeligt. Først tog jeg imod ordene, de flød bare og indenfor kort stod var teksten og invitationen til skriveworkshoppen klar. En skriveworkshop, som jeg naturligvis afholder her i min egen skrivestue og som skal finde sted på tidspunktet for Imbolc tidligt i februar.

Da ordene stod dér, sort på hvidt, gik jeg på shoppingtur i Cyberspace efter det rette billede og jeg konsulterede min sædvanlig butik for stock photos, som passer ind i mit univers. Og snart dukkede hun op, Frøken Ravn, siddende på en gren i den tidlige morgenstund. Uden egentlig at vide det, tror jeg, at hun sidder dér på tidspunktet for Imbolc .

Der kommer dem, der skal

Samtidig mærkede jeg noget nyt. Jeg er ikke urolig for, om der nu også kommer deltagere nok. Jeg ved, at der kommer deltagere og at skriveworkshoppen bliver en realitet, hvis det er meningen, at det skal være sådan. Der kommer altid dem, der skal. Og hvis ikke …

Lad det, der ønsker at komme, komme.
Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde.
Hvis det er mit, bliver det.
Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det.
– Tosha Silver “Helt Åben” –

Imbolc – Intuitiv skriveworkshop den 8. februar kl. 10

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop-dato

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en skrivedag for sjælen

Jeg kan se og mærke den skriveworkshop allerede. Den har puslet og rumsteret i mine celler længe, jeg har ikke tænkt den, men mere mærket den og danset med den vished, der i subtile toner spillede for mit indre. Jeg har intention om at afholde en intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel omkring Imbolc.

Ja, det er vinter og nej, jeg har ikke tidligere afholdt skriveworkshops om vinteren, fordi jeg har formodet, at ingen gad bevæge sig ud på landet på den tid af året. Nu ved jeg, at det på ingen måde er sandt. Hvis vi ønsker at forankre os i den særlige energi, der er på de forskellige tidspunkter af årshjulet, så møder vi op uanset om det er sommer eller vinter eller et sted derimellem. Og Imbolc finder altså sted i slutningen af januar og i begyndelsen af februar. Nuvel. Skriveworkshoppen er en realitet, jeg afholder den d. 8. februar 2017. Imbolc it is!

I går flød den som en rislende flod af ord og billeder ud på papiret og mens jeg skriver det, kan jeg allerede se stuen her for mig på den særlige vinterdag i februar, hvor jeg sammen med seks kvinder med skrivelængsel møder op og forankrer mig i energien. Det føles helt rigtig, jeg er tryg, rolig og meget lettet.

Fordi jeg gav slip på det, der ikke skulle være, gjorde jeg plads til det, der skal komme og som ærer intentionen i mit hjerte. Jeg glæder mig meget til at afholde skriveworkshoppen til februar med de kvinder, som kommer. Indtil videre er der 3 og det betyder, at workshoppen afholdes. Den er nu en realitet. Hold da op, hvor jeg glæder mig til at byde velkommen!

raven_imbolc

Ravnen

Fortællingen om den intuitive skriveworkshop i forbindelse med Imbolc er dog ikke helt færdig endnu. For du husker jo, at jeg kunne se ravnen helt tydeligt, da jeg forestillede mig dagen, lyset og rummet og at jeg fandt det helt rigtige billede til at ledsage invitationen på min hjemmeside.

Da jeg lidt senere trådte ud i novemberlyset for at gå tur med min hund skete der noget, som blot gjorde mig endnu mere sikker i mit hjerte. Vi var kun nået få meter ned af markvejen, før hun pludselig kom til syne over hovedet på mig. Ravnen.

Det var lyden som fangede mig, hendes kaldende skrig. Først troede jeg, at det var en af kragerne, dem er der nemlig mange af herude, hvor kragerne er venner, men jeg tog fejl. Da jeg så op for at hilse på fuglen, som tydeligvis kaldte på mig, vidste jeg straks at det ikke var en krage men en ravn. Det rislede frydefuldt ned af ryggen på mig og kuldegysningen forvandledes snart til glødende taknemmelighed. Mit smil var ikke til at tage fejl af og jeg ved, at hun så og mærkede det. Smilet. Ravnen. Jeg sendte hende et fingerkys og sagde tak.

Right you are”, skreg hun

”Right you are” skreg hun, min nye ven og lød som min gamle engelsklærerinde Frøken Leth. Hun fløj fra øst mod vest, hen over træerne, der nu står næsten nøgne i novemberlyset. Hun forsvandt hen over hustaget på naboens gård, men egentlig er hun slet ikke forsvundet. Jeg er blevet skænket en ny ven og jeg er dybt taknemmelig. Jeg er overbevist om, at Frk. Ravn vil komme til stede på sin helt særlige måde, når jeg afholder intuitiv skriveworkshop i forbindelse med Imbolc den 8. februar.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Du finder invitationen til den intuitive skriveworkshop i forbindelse med Imbolc her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Du er hjertelig velkommen, hvis du altså er en af de seks kvinder, som jeg allerede kan fornemme sidde omkring bordet i min skrivestue i vinterlyset på den særlige februardag.

Der er nu 3 pladser tilbage. Mon den ene er din?

Kærlig hilsen
Lene

In winter’s cold and sparkling snow,
The garden in my mind does grow.
I look outside to blinding white,
And see my tulips blooming bright.

And over there a sweet carnation,
Softly scents my imagination.
On this cold and freezing day,
The Russian sage does gently sway,

And miniature roses perfume the air,
I can see them blooming there.
Though days are short, my vision’s clear.
And through the snow, the buds appear.

In my mind, clematis climbs,
And morning glories do entwine.
Woodland phlox and scarlet pinks,
Replace the frost, if I just blink.
My inner eye sees past the snow.
And in my mind, my garden grows.

– Cynthia Adams, Winter Garden –

Photo “Raven” © Vadimtrunov, Dreamstime

På ordrejse gennem vinteren

winter-sunrise_-griffett

Der findes en anden sang, andre toner og et sted,
hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås,
men er et helligt sted i os selv,
hvor vi sanker, hviler, hengiver os.
Og skriver om det.

Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i
VINTERCIRKLEN

Vinteren og den mørke tid

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor. Du skulle bare vide.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne vinterfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom, vinteren og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro og forankring i dig selv. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er en manglende forbindelse til den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder! Du er velkommen i Vintercirkel uanset alder og forkundskaber.

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 4 måneder, fra november til udgangen af februar.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne. Her starter skriverejsen.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Her deler vi vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

Vinterskriverier

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen

Kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Du kan også være med, selvom du var med i Vintercirklen sidste år. Man kan ikke træde ned i den samme flod flere gange OG der vil være nye, spændende og anderledes skriveafsæt med denne gang, så snyd ikke dig selv, hvis du kan mærke at din sjæl synger om at deltage.

Norske og svenske skrivesjæle kan også blive en del af Vintercirklen. Jeg har ofte norske deltagere med i skrivecirklerne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver naturligvis på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 1090,-
for 4 måneders deltagelse

Også i år tilbyder jeg forløbet til en særlig, kærlig pris. Vintercirklen er mit hjertebarn.

JA TAK, JEG VIL HJERTENS GERNE VÆRE MED I VINTERCIRKLEN!

Sådan tilmelder du dig:

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig indtil den 15. november, så længe pladser haves.

For der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs rum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren og i sne. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget. Kom lidt ud!

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

Du tilmelder dig Vintercirklen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kærlig hilsen
Lene

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

En anbefaling fra Lykke Pia Jespersen, som deltog i Vintercirklen sidste år.

Her kan du læse mere om, hvad andre har sagt om at medvirke i skrivecirkler, på skriveworkshops m.m. hos mig her i Skrivehuset.

vintercirklen-011116

Stilhed og mørke

magiskfortaellerkabe

Mens jeg barsler med et nyt blogindlæg om efteråret og en forunderlig gæstebog, som stammer fra dette års ferietur til Sverige, får du her en fortælling, som jeg skrev i og om Oktober sidste år.

”I en park i Småland dukkede hun op og lige dér vidste jeg, igen, alt alting er som det skal være. Jeg er mit eget efterår og selvom det gør ondt, må jeg lade det sidste blad falde, når tid er. Den sidste illusion om, at man kan holde fast på noget, der ikke er evigt, men som må indgå i den naturlige cyklus og symbiose.

“Det er efterår nu, rejsen går mod vinter, det uundgåelige mørke, der må komme og beskytte det, du nu har valgt at tage med dig videre. Men der er stadig noget at give slip på. Der er stadig flere blade på træerne, ja de gule, brune og de smukke røde, men også dem må du lade gå.”

”Jeg ser et sørgmodigt blik glide over dit ansigt, jeg ser din modstand som en trods og en smerte. Noget må blive tilbage, tænker du og betragter det røde blad, der så perfekt hænger dér og gør dig tryg. Men ser du, end ikke det blad kan du beholde. For når vinterens første storm har vist sit sande ansigt og tilsyneladende ubarmhjertigt kastet sin renselse over det, der var, må du sande at det sidste blad faldt. Også det smukke røde. Først da er du fri. Først da har du alt.”

Jeg nikker, men jeg ved egentlig ikke om jeg helt forstår det. Hvorfor kan jeg ikke bare beholde et blad? Er der virkelig ingen træer, som får lov at beholde et blad eller to, nogle, der ligesom skjuler sig for vind og vejr og bare får lov at være? Men hun ryster på hovedet, det er vist ikke meningen og det er ikke noget, jeg skal ønske mig. Alvorligt ser hun på mig gennem dybbrune øjne, hun er som skovbunden i den mørke granskov.

Lad det hele gå og du vil have alt tilbage.

Jeg troede, at det var slut med at møde månederne på den måde, men pludselig dukkede hun op i en park. I Småland. Da jeg mindst af alt ventede det, gav hun sig til kende på det mest overraskede sted og i en mundering, som jeg på ingen måde havde forestillet mig. Hun lignede ikke den Oktober, jeg kender fra tidligere, hun havde forandret sig og hendes smukke efterårskrop var klædt helt i hvidt. Fra top. Til tå. Et usædvanligt valg, for hører den hvide farve ikke sommeren til, er den ikke forbundet med luftige sommerkjoler og lagner, der hænger til tørre i vinden.? Duften af vasketøj smelter en streng af modstand i mig, jeg er pludselig tilbage på en grøn sommereng, hvor alting blomster i lyset fra solen.

Men det er efterår nu og derfor undrede det mig, at hun stod dér i hvidt. Højt til vejrs på en træstamme dansede hun med himlen og det træ, der fuld af latter bøjede sig over hende og raslede med sine høstblade. Rød, orange, gul og brun, det var en farvelade af strålende energi og glæde. Hendes arme var strakte mod himlen og fingrene dansede i glidende bevægelser. Alt ved hende rørte sig og berørte mig.

”Oktober?” udbrød jeg og mærkede en tåre i øjenkrogen. ”Er det virkelig dig? Her?”

I en park i Småland dukkede hun op og lige dér vidste jeg, igen, alt alting er som det skal være. Jeg er mit eget efterår og selvom det gør ondt, må jeg lade det sidste blad falde, når tid er. Den sidste illusion om, at man kan holde fast på noget, der ikke er evigt, men som må indgå i den naturlige cyklus og symbiose.

“Det er som musik”, siger hun nu og ser på mig over kaffekoppens kant, den smukkeste komposition, men også den har en finale og så er det slut. “Stilheden kommer efter”, hendes stemme ændrer sig pludselig til en kildrende hvisken og hendes brune øjne bliver sorte som natten. Men det er en smuk form for sort, som et beskyttende mørke og jeg rykker lidt nærmere for at få varmen dér, hvor jeg mindst af alt ventede at finde den. “Stilheden og mørket, min ven”, hun klapper mig på hånden og hendes læber åbner sig i et kærligt smil.

Stilheden og mørket. Jeg nikker, det er svært at kapere, jeg kan mærke at det trækker i hele kroppen, men jeg overgiver mig. Først er overgivelsen en mental beslutning og jeg ved af erfaring, at det langt fra er nok, men det starter ofte dér. Herefter er overgivelsen en proces, som på mange måder spejler sig så fint i det efterår, der nu uden hverken tøven eller hastværk går mod vinter. Kragerne sidder i hegnet i den første morgenstund, misser med øjnene mod lyset og kaster et blik mod det vindue, hvor en søvnig kvinde stikker hovedet frem og siger god morgen.

”Kommer I også med vinterhistorier” spørger hun forsigtigt og lader en hånd glide gennem sit uglede hår. Tanken gør hende tryg og hun ser forventningsfuld på dem. Særligt en krage har hendes opmærksomhed. Han hedder Harald.

Og det er da også ham, som svarer, men det gør han uden ord. Han vender sit hovedet og ser på hende gennem det tidlige morgenmørke og gør så et tegn, hun ikke er i tvivl om. Det er som varselstagning, hun havde en intention, en hensigt, med sit spørgsmål og hun fik sit svar. Harald er en klog fugl og jeg er taknemmelig for at kende ham, siger hun til sig selv, mens hun folder hænderne som tak, mumler en bøn og forlader badeværelset for at gå helt ind i morgenen.

Og du er en klog kvinde, fordi du spørger, synger vinden.

Udenfor danser Oktober og det er ikke kun i parken i Småland, at hun byder op til dans. Gå ud, gå ud i vinden og vejret og mød hende dér, hvor du er og hvor du mindst af alt venter det. Lad det være en intention i hjertet, at du gerne vil have helt dit eget efterårsbudskab og lyt så til efterårets sang. Lyt så dybt at du bliver den sang. Og syng så!

* * *

Læs også gerne NÅR VINDEN DANSER – om sjælens indsigter, tomrum, naturen, pauser og svar der kommer, når vi giver slip og bare er, som vi er skabt til at være. Fra min tur efterårstur til Småland 2015.

Vintercirklen

Til dig og din skrivelængsel – Vinteren og mørkets gave

Vintercirklen er et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt, får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord kærlig vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser eller hvor, du vil. Du skal ikke begive ud i stormvejret eller gennem sneen, som de andre i skrivecirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt og som gør dig godt. Men vi deler, beriger, støtter og løfter hinanden i et fælles rum, som jeg skaber og holder til formålet.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit eget hellige skriverum og dedikere dig. Du vil blive inviteret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med skrivegruppen og forløbet. Du vil lære, hvorfor din hjertelige intention og din dedikation er magisk. Blandt andet.

Mere information finder du i invitationen her.

Vinteren, naturen og mørkets magi

Hver måned modtager du et nyt sæt skriveøvelser og opgaver, som er forankret i årstiden, naturen og mørkets magi.

Naturlig visdom, nærvær og stilletid

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. I stedet for at flygte eller begræde den mørke tid, hylder vi mørket og den tid, der er som skabt til sjælelige sysler og så skriver vi. Blandt andet. For forløbet vil også omhandle nærvær og stilletid, det vil indbyde til kærlig omsorg for dig selv via små mindfulness øvelser og meditationer. Og mørkning.

Der vil dukke styrkende mantraer op undervejs og du vil i det hele taget blive beriget med vinterlig inspiration, visdom og styrke. Og til din store forundring vil du opdage, at det meste kommer fra et sted dybt i dig selv. Fordi du kom. Fordi du sagde ja, mødte op og skrev. En inderlig sårbarhed og styrke som er helt i tråd med vinteren og mørkets budskab.

Og du vil skrive.

Er din tid kommet? Er det din tur til at tage på en vinterlig skriverejse og lære både dig selv, vinteren og mørket bedre at kende? Lade fortællingens kraft støtte og løfte dig og i cirkel med andre skrivende kvinder skrive dig gennem vinteren og uden at du ved af, skrive helt din egen vinterbog med ord, som støtter, løfter og forvandler dig. Over tid. I processen.

Det startede med Vintercirklen … og nu er vi snart tilbage igen

Vintercirklen var et tilløbsstykke i 2015 og pladserne blev hurtigt booket. Det er en glæde at hengive sig til mørket, vinteren og at skrive om det. Og i år er jeg et års erfaring rigere, så der vil være endnu mere skriveinspiration, mindfulness og naturvisdom at koble dig på. For hold da op, hvor har jeg selv lært meget ved at skriverejse gennem året med en flok skønne, vise kvinder. Det er summen af den læring og visdom, der nu får lov til at cirkulere videre i kommende skrivecirkler og forløb.

Tak til alle jer, som var med. Tak til alle jer, som kommer.

Det startede med Vintercirklen og snart er vi tilbage igen. En ny Vintercirkel kan begynde.

By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –

Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

magiskfortaellerkabe

 

Vintercirklen

Vintercirklen

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan nedfælde din hensigtserklæring, hvis du har lyst til det. Men du kan også lave din helt egen.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med dit fremmøde kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger og har intention om, lander på dette rette sted og tidspunkt. Intentionens kraft er stor.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne vinterfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i Vinteren og den naturlige cyklus

I Vintercirklen forankrer vi os i vinterens energi og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Skrivelængsel har ingen alder

Brug vinterenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter. Og det er aldrig for sent at fatte pennen og gå i gang. Skrivelængsel har ingen alder!

Varighed
Vintercirklen vil bestå i 4 måneder, fra november til udgangen af februar.
Vi starter officielt den 1. november, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Vintercirklen på Facebook
Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til Vintercirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for vinterord og visdom, som kan varme og inspirere os den mørke tid og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum
I Vintercirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Vintercirklen.
Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til Vintercirklen.

Lad Vintercirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren.

Vinterskriverier

Når du skriver
Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig vinterens visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv
Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen vinterbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine vintersider. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde
Vintercirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Vintercirklen
Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Vintercirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til vintersysler, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 1. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig skriveprocessen i både månedsbrevene og i Vintercirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og vinterens gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, vinteren, den naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 1090,-
for 4 måneders deltagelse

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Vintercirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med novembers skriveafsæt. Dog tidligst den 1. november, hvor vi officielt åbner Vintercirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig, også efter 1.11, hvis der stadig er ledige pladser.

Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, en del kvinder har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være medlem af vintercirklen. Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Det startede sidste år i november med den første Vintercirkel …

Vintercirklen var et tilløbsstykke i 2015 og pladserne blev hurtigt booket. Det er en glæde at hengive sig til mørket, vinteren og at skrive om det. Og i år er jeg et års erfaring rigere, så der vil være endnu mere skriveinspiration, mindfulness og naturvisdom at koble dig på. For hold da op, hvor har jeg selv lært meget ved at skriverejse gennem året med en flok skønne, vise kvinder. Det er summen af den læring og visdom, der nu får lov til at cirkulere videre i kommende skrivecirkler og forløb, Vintercirklen ikke mindst.

Tak til alle jer, som var med. Tak til alle jer, som kommer.

Det startede med Vintercirklen og snart er vi tilbage igen. En ny Vintercirkel kan begynde.

By the Earth which is her body.
By the Air which is her breath.
By the fire which is her bright spirit.
By the living Waters of her womb.
The circle is open.
And yet unbroken.
Merry meet and merry part and merry meet again.

– Gammelt keltisk vers –

bur

Naturen, frisk luft og bevægelse
Naturen, dens cyklus og visdom spiller en stor rolle i Vintercirklen. Selvom det primært handler om at skabe godgørende indendørs skriverum, skrive og hengive sig til mørket og den tid, der kalder på væren, lytning og sjælelige sysler i endnu højere grad end ellers, vil jeg også opfordre til ture ud i naturen.

Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Også om vinteren og i sne. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget. Kom lidt ud!

Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces.

vintercirklen-011116

 

Tusmørkekvinden

Fuldmåne

Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved.

’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind i mig og tog fat om mit hjerte. Et suk rejste sig og fik fugleskikkelse. Sort mod blåt fløj den dybt ind i solnedgangen, der ikke var mere. Mørket lagde sig til rette og jeg trådte endnu et skridt nærmere. Hun var som magnet, kvinden i blåt.

’Hvem er du?’. Ordene flød ud af min mund, inden jeg kunne nå at stoppe dem.

’Jeg er tusmørkekvinden’, svarede hun og smilede så. ’Og jeg er kommet for at tage imod dig’.

’Tage imod mig?’ Jeg skælvede i tomrummet mellem nat og dag. Hvis du nogen sinde har været der, så kender du sikkert den isnende fornemmelse af ingenting, der som kroge af iskrystaller griber fat i dig. Du vil flygte, men du kan ikke. For det er meningen at du skal blive i tomrummet. Dér, på perronen mellem dag og nat, i skumringen. Bare blive lidt og fornemme, hvordan det føles at være vægtløs.

’Spørgsmålet er selvfølgelig hvem, der tager imod hvem, men det betyder ikke så meget. Jeg er kommet for at møde og tage dig med på rejse. En rejse, hvor du møder dig selv et nyt sted og skriver det, du føler, mærker og ser. Kan du forestille dig, hvordan natten svøber sit dybe fløjl om dig, mens du bevæger dig gennem øjeblikke af visdom. Ord for ord, stjerne for stjerne på den mørke nattehimmel. Eller oplyst af månen.

Du opdager, at du er din egen nat og at stjernerne lyser på din vej. Du forstår, at hver eneste stjerne har et budskab til dig og at din rejse er nærmest hellig. Med en kærlig intention i hjertet og håb om at finde noget andet, noget dybere og mere betydningsfuldt. Og en helt anden måde at skrive og skabe dig på.”

’Jeg har ikke pakket’, udbrød jeg og trådte uvilkårligt et skridt tilbage. Jeg ønskede at beskytte mig selv nu, jeg kunne mærke en snert af sårbarhed ved tanken om at begive mig af sted uden at vide, hvor jeg egentlig skulle hen. Rejse gennem natten svøbt i fløjl og mørke, lytte til stjernerne og deres budskab, træde gennem øjeblikke af …

’Du er klar’. Du har ikke brug for andet, end hvad du har med dig i hjertet. Din sjæl kender vejen. Det eneste du skal gøre er at lade mig lede dig på vej og snart vil du mærke, at du sagtens kan gå selv. Dybt i dig findes et kompas som er indstillet efter din drøm og dit hjertes intention. Du skal blot overgive dig og gå i tillid.’

’Gå i tillid? Tillid til hvad?’

’Til dig selv og din rejse. Du er nødt til at stole på ordene og på det, de vil fortælle dig. Men du skal ikke fremprovokere ordene eller anstrenge dig unødigt. Du skal derimod overgive dig til rejsen og møde det, der kommer, med åbent hjerte.

’Er der ikke uhyrer gemt bag træerne i mørket? Hvordan kan jeg vide, at …’

’Du kan ikke vide noget som helst’. Hun lo højt og lagde en varm hånd på min skulder. Jeg kunne mærke, hvordan varmen bredte sig i hele kroppen og gjorde mig modigere.

’Du vælger at møde op og begive dig på vej, fordi du nu tager din skrivelængsel alvorligt. Du kan mærke den, mærke lysten til at give slip og se, hvad der gemmer sig bag de tykke mure af modstand og forlis. Du har lyst til at sejle ud og møde morgengryet i sin reneste form. Skrive fornemmelsen af tågen, der pludselig letter som en fugl fra sin gren. Lyden af sne, der daler, lyset der farver himlen og åbner døre til nye horisonter. Den skønneste udsigt og den dybeste indsigt. En slags balance mellem to, en guddommelig oplevelse.’

’En guddommelig oplevelse? Nu var min nysgerrighed vakt. Og med hendes varme hånd på min skulder, med nysgerrigheden boblende i blodet og med en voksende længsel efter at kaste mig ud i rejsen, var der ikke længere nogen særlig modstand. Det var blot et spørgsmål om tid. Så var jeg på vej.

’Forestil dig, at du har rejst hele dit liv. Hele tiden på vej, hele tiden på udkig efter noget, der kan stilne din sult. Og der er ting, mennesker og steder, der smager af det, minder lidt om det, men det er ikke helt rigtigt. Længslen er der som en konstant størrelse, en tæge, der suger af dit hjerteblod. En dag går det op for dig, at du er nødt til at gøre noget. Kun du kan fjerne den tæge. Det er din beslutning om at møde det, der er gemt til dig, dybt i dit indre, der sætter rejsen i gang. Og nu skal du ikke længere søge i øst og vest og udenfor dig selv. Du vender næsen indad, du går dybt ind i kroppen og møder din sjæl som den viseste guru af dem alle. ’

’Alt det kan jeg skrive frem?’

’Hvis du vælger, at det skal være sådan. Ja! Hun ler igen, det morer hende tilsyneladende, at jeg stadig er så fuld af skepsis og forunderlig modstand. Men det er svært at give slip og det er jo det, hun beder mig om, tusmørkekvinden.

’Kom nu’. Hun rækker mig sin hånd og trækker mig tættere ind til sig. I samme sekund min kind strejfer hendes, sker der noget. Der er ikke længere nogen afstand, nogen adskillelse. Tusinde jordskælv ryster min krop og jeg står tilbage svøbt i blåt. Jeg betragter mine hænder i lyset fra månen. Men … Det er jo hendes hænder. Det er jo mig som er … tusmørkekvinden.

’Kom nu, siger en stemme dybt i mig selv. Du er nødt til at gå nu. Du er nødt til at skrive …’

* * *

Kære ven

Måske har du lyst til at høre mere af historien om tusmørkekvinden? Eller også har du fået lyst til at skrive hende selv? Tusmørkekvinden er en fremstilling af skriverejsen, sådan som den kan være. Forestil dig, at du begiver dig på rejse i din egen nat, rejser med månen og stjernerne og møder en kvinde – eller mand – som du bliver draget af. Vedkommende er den mest spændende person, du nogensinde har mødt og du indser snart, at han eller hun er alt det, du drømmer om at være. Den visdom, hun så gavmildt deler, rammer dit hjerte som perler af dug og du føler dig så godt tilpas, at du aldrig mere ønsker at bevæge dig videre fra det sted, hvor I har mødt hinanden. For hvordan kan hun dog vide?

Men det gør hun. Og snart opdager du, at der ingen adskillelse er. Kvinden (eller manden) er dig. Alt det, hun fortæller dig, er noget, du allerede ved. Det eneste, det krævede, var at du mødte op og skrev, så det kunne komme til syne. Vise sig for dig i form af ord. Ord med  en særlig energi, genklang og glæde.

En ting er sikkert. Vi kan ikke tænke os til det. Vi er nødt til at møde op og skrive. Og der sker altid noget uventet på skriverejsen. Nogle gange dukker der fortællinger op, som den om tusmørkekvinden, andre gange skriver vi os selv. Vores livshistorie. Sorger, glæder, små detaljer, som pludselig bliver betydningsfulde.

Fælles for alle oplevelser er, at de forandrer os og vores tilgang til det at skrive. Vi oplever, at skrivegerningen er et kraftfuld og magisk værktøj til at få hul på vores indre skattekiste af visdom. Det er i sandhed en magisk rejse, et skrivende pilgrimsfærd. Og det er en proces.

Skrivelyst og længsel?

Er du klar til at skrive fra sjæl og hjerte og folde alt det ud, der gemmer sig bag din skrivelængsel? Du skal være hjertelig velkommen i et forløb hos mig i Skrivehuset.

Scroll ned og bliv fristet.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

SKRIVEDAG FOR SJÆLEN
Kom med på årets sidste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
lørdag den 22. oktober 10. Invitation og flere detaljer finder du ved at klikke på billedet. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.


Vintercirklen
Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel forankret i årshjulet og naturens cyklus. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både måned, vinter og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Bivirkning! Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, tager pennen i hånden og hengiver os til skriveprocessen.

Invitation og yderligere detaljer finder du ved at klikke på billedet. Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel, så tøv ikke, hvis du vil reservere din plads. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

vintercirklen-011116

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig,
men du er nødt til at møde op og holde pennen.
– Lene Frandsen –

Lad det ske

Misty Bridge

Det er en smuk sensommerdag og ifølge kalenderen er det sommerens sidste dag. Jeg har lovet mig selv at tilbringe så meget af dagen udendørs som overhovedet muligt og har sidst på formiddagen har jeg sat mig ud med ord og en kop grøn te. Solen varmer, vinden er blot en let brise og himlen er temmelig blå.

Hun ser godt ud, August, i sin luftige kjole med viltert kornhår og en stor kuffert bredt ud for sine fødder. Det er også hende sidste dag og i morgendisen kunne jeg skimte broen. Den bro, vi nu alle skal gå over. Hun går først og forsvinder i nattemørket ved midnat. I morgen er en anden historie og den tilhører September og de af os, som vælger at passere broen.

Mit valg er truffet. I dag er jeg sommer, i morgen er jeg efterår. Og i aften tager jeg ud og giver sommeren til havet og siger tak. Når mørket sænker sig, byder jeg efteråret velkommen. Denne gang går jeg med lette skridt ind i september kun med det, som tjener mig og som jeg ønsker at tage mig med videre.

Jeg mærker varmen på min hud gennem den lette trøje. En sommerfugl danser forbi. En del af mig bliver stille, afventende og lyttende og for en stund er der ingen ord. Så hører jeg dem risle igen og fører pennen langs linjerne på det glatte papir. August smiler, hun er ikke ked at skulle tage afsked.

”Det er en del af den naturlige cyklus”, siger hun og sætter sig på stolen foran mig. Solstrålerne leger med hendes hår. ”Når du hengiver dig i stedet for at stritte imod, mærker du rytmen og årstiden dybt i dig selv. Du forstår, at det er en evig dans og at din sjæl kender hvert eneste trin. Følg med, hengiv dig og dans over broen i tillid til, at alt er præcist, som det skal være. Mærk dine fødder mod træets fugtige overflade og bevægelsen i din krop. Tillad dig selv at blive bevæget. Er der tårer, så græd dem. Er der latter, så le så højt at kragerne letter fra træet, du behøver ikke at skjule dit strålende smil i hænderne. Dans over broen med lette skridt og lad efteråret omfavne dig på den anden side.

Det går ikke hurtigere, end at du præcist kan følge med. Forandringen er langsom. Efteråret lærer dig at give slip, dag for dag, skridt for skridt. Følg naturen og tag ved lære, lyt til fortællingerne, der bruser i skovens kilder og rasler i træernes blade. Hør vindens sang, lyt til tonerne og mærk dem dybt i mellemgulvet. Stå på kanten og lad dig falde i tillid til at efteråret vil gribe dig og skænke dig forunderlige gaver.

Når du er på den anden side, når du mærker den fugtige kulde mod din hud, tøv da ikke med at gå videre. Vend dig ikke om for at få et glimt af sommeren, som forsvandt. Det, der var, er nu forbi. Brænd dine gamle, udslidte historier på det bål, du inden længe vil se i vejkanten. Stands op, varm dig lidt ved flammerne og saml nye kræfter til din videre rejse. Og se om du ikke genkender den gamle bålpasser med skæg og ulden kappe. Hvis han byder på nødder og bær, sig da tak og spis med glæde. Mærk de magiske efterårsvitaminer fylde hver en celle af din krop. Lyt til den gamle bålpassers fortællinger og visdom, hvem ved, måske giver han dig en ny ledetråd.

Når du er klar, følg da brødkrummesporene i den retning, som årshjulet viser dig, gå trygt mod efterårsjævndøgn, hvor alting igen er i perfekt balance. Dag og nat er lige lange, det er et smukt og magisk tidspunkt, som jeg inviterer dig til at fejre. Fra det tidspunkt vokser mørket stødt og inviterer også dig indenfor. Hengiv dig og tøv ikke. Og ser du dragen må du endelig ikke lade dig skræmme og flygte i den anden retning. Ved efterårsjævndøgn går dragen under jorden for at tilbringe vinteren dér. Møder du dragen, så pris dig lykkelig, for mødet er en opfordring til dig om at bære ildenergien i dit indre og aktivere ilden indefra og lade den varme dig gennem vinteren.

Dragen er et ældgammelt symbol på jordenergi, dynamik, ild, vilje og mod. Det kan du tage med dig på det tidspunkt, hvor også du går ind i mørket. Det er ikke et sted at frygte, som vi fejlagtigt har lært det det er et sted, hvor vi kan komme i kontakt med vores styrke, kraft, indre fokus, spirituelle vej og sjælens indre visdom. Vi er en del af det hele, lys og mørke og ikke separeret fra det.

Ser du, der er virkelig intet at frygte eller begræde. Alting er præcist som det skal være. Dans med det, lyt til tonerne og mærk rytmen i din krop. Gå blot over broen og se dig ikke tilbage.

”Og hvad så efter efterårsjævndøgn?” spørger jeg med spæd stemme og drikker det sidste af min grønne te.

”Mon ikke September vil fortælle dig mere om det?” siger hun bare og jeg kan mærke, at hun ikke har tænkt sig at afsløre meget mere.

”Alting vil afsløres for dig på helt rette tidspunkt” tilføjer hun dog og lukker sin kuffert ved at sætte sig ovenpå den med sin store og velformede bagdel. Hun er en frodig kvinde, August og hun elsker sine former. ”Bare lad det ske”.

Jeg forlader hende i sensommersolen for at gå ind og lave frokost. Da jeg kigger ud af vinduet, er hun væk. Men denne gang løber jeg ikke efter hende i et febrilsk forsøg på at få hende til at blive. Jeg trækker bare på skulderen og lader det ske.

Uddrag fra min kommende bog Fortælling ved Vintersolhverv, som udkommet i løbet af 2017.

Tag godt imod efteråret. Bare lad det ske ❤

træetoglyset

By the Earth which is her body
By the Air which is her breath
By the Fire which is her bright spirit
By the living Waters of her womb
The circle is open
And yet unbroken
Merry meet and merry part and merry meet Again

– Gammelt keltisk vers –

Kærlig hilsen
Lene


vintercirklen-011116

Skrivelyst og længsel?

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen starter den 1. november 2016

Sammen skriver vi os igennem vinteren og den mørke den. Find indre ro og varme gennem ord og skriverier og lær både dig selv og vinteren bedre at kende, forankret i årshjulet og den naturlige cyklus. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Der er nu åbent for tilmeldinger

Jeg har nu åbnet for tilmeldingerne, eftersom mange allerede stod på spring for at komme med. Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og sidste år var der rift om pladserne.

Invitation til Vintercirklen finder du her, tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.