Et træ i eventyrets muld

Jeg har skrevet morgensider så længe, jeg kan huske og de er blevet en fast del af mit morgenritual. Jeg tænder mine skrivelys, jeg trækker kort og så sætter jeg mig og skriver mig ind i dagen. De første spæde sprækker af lys, noget i mig slår tonen an og uanset om det er dur eller mor, skriver jeg det, som det er. Men ved du hvad? Forleden morgen satte jeg mig et suk og vidste det med det samme. Dér manglede noget. For hvad var det lige, jeg har skrevet allerførst i min skrivebog og i de skrivebøger, der kom før denne? Magiske morgensider. Men hvor blev magien af?

Jeg var strandet i processen.

Jeg ved, at morgensiderne har en ganske særlig ramme skabt af skønne Julia Cameron, som jeg er stor fan af. Jeg ærer ideen og jeg har vished om, at den virker, hvis vi altså møder op og skriver de 3 sider i hånden hver eneste morgen uanset vind og vejr. Ingen undskyldninger, morgensiderne holder os til ilden. De gør os til skrivende mennesker allerede i de tidlige morgentimer og gennem ordene får vi både kontakt og en slags jordforbindelse, som vi kan være i resten af dagen. Hver eneste morgen stopper vi op og vender os indad, mod os selv og den dybe brønd af visdom, som gemmer sig bag tanker og begrænsninger. Det er en slags sti, som vi gennem ordene følger i vores eget indre.

En sti, vi følger gennem ordene i vores eget indre.

Dér sad jeg i tøvende stilhed og vidste pludselig, at der manglede noget essentielt i både bogen, jeg skrev i og i mit liv. Magi. Hvor blev magien for ikke at sige eventyret af? En stemme hviskede som et kald af længsel i mit indre og jeg vidste, at jeg var nødt til at prøve noget andet.

I samme sekund ændrede skrivebogen sig for øjnene af mig. Den talte til mig og ordene rislede i et særligt sprog, som min sjæl kan og kender.

Tør du hengive dig til fortællingens kraft hver morgen?

Tør du? hørte jeg stemmen sige og dens hvisken blev lidt højere og mere markant. Tør du hengive dig til fortællingens kraft hver morgen og tage imod de ord og historier, som vil skrive sig gennem din pen?

Selvfølgelig, svarede jeg, jeg elsker jo den slags! Det er jo selve essensen i det, jeg underviser i. Det tidspunkt, hvor vi forlader tvivl og tanker, træder ind i det magiske rum, lukker døren bag os og lader noget andet tage over.

Jeg tog imod udfordringen. Jeg vidste instinktivt, at det var en åbning til noget af det, jeg har savnet på det seneste og at det var svaret på min bøn. Hvordan skaber jeg en ny åbning til fortællingens kraft og sikrer, at jeg får mit daglige skud historiemedicin?

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Trylletid – en fortælling kom med katten

Da jeg havde skrevet den første fortælling, som kom med katten, fik jeg en ide. Jeg fik lyst til at dele de små fortællinger med dig og andre, som følger med på min Facebook side. Om det så er det sidste, jeg gør, så vil jeg give dig eventyr! Jeg vil være et træ i eventyrets muld og hvis du, smukke fugl, har lyst til at lande for en stund i løbet af din dag, hvis du har brug for en stille stund, en lille pause, hvor du lytter til en fortælling, så kom forbi. Fortællingerne er ganske korte, det er også én af udfordringerne for de må ikke fylde mere, end jeg kan skrive på hver dags morgensider.

Du finder fortællingerne på Skrivehuset – Lene Frandsen – min Facebook side

Fortællinger finder du på Skrivehuset_Lene Frandsen og jeg sponserer jeg dem ikke.

Så kom forbi, hvis du har brug for en daglig vitaminpille gjort af historiemedicin. Kom forbi, hvis du har lyst til at høre en anden version af sandheden. Kom forbi, hvis du har hang til eventyr og små fortællinger, der kan sende dig afsted på din rejse ind i dagen og som måske kan give dig lidt af det, du trænger til. Et ord. Et håb. En gnist. En tanke.

Som en lille smagsprøve, får du her den første fortælling fra 6. november overbragt af katten. Fortællingerne vil komme til syne i morgendisen de fleste morgener i den kommende tid og du finder dem på min Facebook side. Husk at følge med.

TRYLLETID

Jeg skriver, mens solen i orangerød kravler op over halmballerne i øst. Øst, nye begyndelser, klare tanker. Indtil frygten på døren banker. Lukker du den ind? Hov, du tøver, nemlig, du har nu et valg. Du har valgt. Men hvad gør jeg så, spørger du, for du er så vant til at bare at åbne døren og adlyde frygtens kald. Et besøg. En invasion vel nærmere? Men i dag står vi her sammen, jeg som kat, du som kvinde og vi går væk fra døren og ind i det næste rum.

Vi vælger os en anden dør, en anden vej og vent nu lige, mens jeg hvisker de magiske trylleord i dit øre. Du smiler, åh din sjæl kender de ord og det kildrer i mellemgulvet af sød forventning. Døren knirker, den er blå. Du har selv malet den, dengang du flyttede ind.

Solen er gledet længere op på himlen, lyset er skarpere og rammer os som en pil af indsigt, da vi åbner den knirkende dør og træder ind. En sten falder fra dit hjerte og så en til, tusindvis af sten triller over gulvet, synger, danser, tumler og ler. Levende sten, for du har nu sat dem fri. I dit magiske rum.

Og jeg er katten, du drømte om om natten. Drømte om at være. A cat may look a king, they say, but indeed I am a Queen. And you are my partner in magic! Rummet dufter af liv, latter og eventyr, rummet rummer de magiske formler til øget velvære, glæde og forundring. Tag din heksehat på, for nu er det trylletid.

Magiske Morgensider, 6. november 2018
Fra min egen skriverejse (c)
Kunstner Miriama Taneckova

Fortællingen bag processen

I skrivecirkelforløbet Fortællersken øver vi os på at gøre det, som jeg lige nu gør på mine magiske morgensider. Vi åbner os og tager imod de fortællinger, som gerne vil skrives gennem os. Vi lader det ske. Og er du med som deltager, vil du ligeså stille blive gjort klar til at mestre det. Du skal ikke kunne noget særligt på forhånd. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived.
We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinkola Estes –

Processen er nøglen, men …

Det er en styrke at lære at betragte os selv i processen. Processen er nøglen. Det er helt sandt, men det er naturligvis en balance.

Hvis alt bliver proces og Fortællersken ikke på et tidspunkt åbner døren og går helt ind i Det Magiske Rum, hvor hun lader sig gribe af fortællingens kraft og historien tager over og skriver sig gennem hende, så er det sandsynligt, at den indre censor, sabotør, frygt eller modstand STADIGVÆK har fat i kraven på os.

For der findes en fortælling bag processen. Når den fortælling sker, så ved Fortællersken, at hun blot skal åbne sig og tage imod. Hun skal lade det turde ske, men det kræver at hun nu forlader sin proces og lader sig opsluge. Det er en særlig form for shape-shifting.

Hun bliver sine ord

Hun forvandler sig i mødet med fortællingen og er nu et instrument, hvorigennem fortællingen flyder og tonerne lyder. Hun bliver sine ord.

Her skifter energien og stemmen bliver en anden. Det kan vi mærke, det mærkes i krop og sjæl og føles vitterligt, som om noget bare flyder igennem os. Det er uanstrengt.

Men som fortællerske er vi samtidig bevidste om vores rolle som katalysator og fortællersker. Her arbejder vi sammen med Kilden, vi lytter og skriver det, vi hører. Vi danser med det, vi skriver. Vi er det, vi skriver. Vi er dansen.

Den fortælling er ikke proces. Det er fortællingen bag processen og det, vi har arbejdet os frem imod. Gjort os klar til. Gennem det skrivearbejde, vi allerede har gjort og ved at lære processen at kende, den kreative proces med ebbe, flod, tidevand og månelys. Ildkugler, stjerneskud, tomrum og eftertanke.

Fortællersken, nyt hold starter den 9. januar og lige nu får du RAVNERABAT

Som deltager i Fortællersken får du rig lejlighed til at øve dig på at skrive og tage imod. Du lærer alle stationerne på skriverejsen at kende. Og der er mange stationer på skriverejsen med hvert deres landskab, stemning og budskab. Der er tomrummet. Vildfarelsen. En station fuld af flow og synkronicitet. Tidspunkter, hvor det går op af bakke. Hvor vi møder os selv og får øje på den største forhindring på vores vej. Os selv.

Der er stationer, hvor allierede og hjælpere nærmest strømmer til for at give os guldkorn og guide os på vej. Og der er måneklare nætter, hvor tidevandet ruller som blodet i vores årer og hvor vi er forbundet, lyttende og afventende.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture og efterhånden får du både kendskab og tillid til processen.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

• har skrivelyst og længsel
• vil opleve en anderledes tilgang til det at skrive
• har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
• har mod på at lege og prøve nye skriveveje
• oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
• længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
• gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
• ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
• gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
• gerne vil give din indre fortællerske ordet
• ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
• oplever, at dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
• er introvert og har brug for at skabe rum til skrivende fordybelse.
• ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
• gerne vil opleve en flydende overgang fra vinter til forår og få en inderlig fornemmelse af, hvad dette tidspunkt på året tilbyder os
• ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
• har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
• hænger fast i gamle historier og har brug at skrive nye, der passer til den, du er nu
• har brug for eventyr og magi i dit liv
• vil give dig selv en ganske særlig gave

Er Fortællersken mon noget for dig?

Klik her så fragtes du videre til invitation og detaljer.

Jeg starter et nyt hold op den 9. januar 2019 og tilmelder du dig senest den 30. november, får du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Pris DKK 1750,- for 4 måneders skriverejse.
Normalpris efter 30.11 DKK 1950,-
Priserne er inkl. moms

FORTÆLLERSKEN kalder. Tilmeld mig!

Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv. Men uanset hvor travl du er, så husk at booke tid med din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.

Mærker du både frygt og længsel?

Du tilmelder dig ved at klikke lige her og jeg vil glæde mig til at dig din bekræftelse.

Mærker du både frygt og længsel i ligelige dele, så vær glad. Der er noget på spil, tampen brænder og vi må gerne have sommerfugle i maven og tårer i øjnene.

Det er rørende og vigtigt, når vi endelig finder ind til det, vi har længtes så inderligt efter. Når vi finder en åbning og ser, at den er til os. Hvad end din åbning er, er du hjertelig velkommen i Fortællersken.

Kærlig hilsen
Lene

Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.

Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.

Jeg gav hende stemme

Jeg gav hende stemme og hun gav mig. Min indre fortællerske. Hele mit liv har jeg ledt efter et sted, hvor jeg hørte til og en stamme, som kunne tilbyde mig det, jeg længtes efter. Men jo mere, jeg forsøgte at passe ind, desto mere ensom blev jeg. Da hun kom ind i mit liv igen, ændrede det mit fokus og jeg begyndte at forstå. Jeg tilhører ingen. Jeg hører ikke til nogen steder. Og derfor hører jeg til overalt. For jeg tilhører hende, jeg tilhører mig selv og det magiske rum i mit indre. Jeg tilhører det, der vil skrives og leves gennem mig.

Stemmen som længtes efter sin sang. Hun er den sang. Min indre fortællerske.

Drawings and artwork by Miriama Taneckova (c)