Den store misforståelse

Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.

Stemmer og følelser

Som en kvinde opdagede det på sidste FORTÆLLERSKEN hold, er det helt normalt at have to eller flere stemmer i fortællingerne, efterhånden som vi lærer de forskellige steder i os selv at kende og kaster lys på dér, hvor der var mørke. Men hvordan lyder mørket? Og lyset? Hvordan bliver fortællingen, hvis jeg skriver den... Continue Reading →

Stemmer – Intuitiv Skriveworkshop

Det blev en fin skrivedag. En efter en ankom de, kvinderne og fandt deres plads ved det store bord i skrivestuen. Skrivebøger og penne blev pakket ud, mens lysene blafrede og blomsterløgene stod i deres krukker på bordet. Imbolc. Det var i den anledning, at vi sluttede cirkel. På en kold februar dag hægtede vi... Continue Reading →

Kunsten at gøre det igen

I denne time, denne stund, hvor regnen siler og vasker landskabet, hvor horisonten er diset og energien stille og tavs, sidder jeg i skrivelysets skær med min kaffe og lægger en sidste hånd på forberedelserne til min Vintersolhvervsfejring i morgen. Jeg har fået min solhvervsord. Jeg har gjort forberedelser til mit nytårsmanifest, selvom arbejdet med... Continue Reading →

Store sager

For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →

Det gør godt

Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans. Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har... Continue Reading →

Øvelse gør menneske … og ørn!

Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og... Continue Reading →

Disciplin skaber magi

"Skriv dig ind i det", siger hun og skubber blidt til mig. "Du står stadig udenfor cirklen og farer vild i tankerne." Det er sandt, jeg kan godt mærke det og ved det af erfaring. Alligevel falder jeg i den sædvanlige fælde. Det er som om det nærmest hører med. Jeg træder ind og tænder... Continue Reading →

Øvelse gør menneske

Kære ven, i efteråret 2015 skrev jeg denne tekst efter en sommer, der krævede sin kvinde. Jeg fik lyst til at dele den med dig, igen, for hvem har ikke brug for at lære at blive bedre til at fejle og til at huske, at øvelse faktisk gør menneske? Jeg har i hvert fald! 😉 Øvelse... Continue Reading →

Det du længes efter

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum. Bag frygt og modstand findes nye veje og andre sange. Træf aldrig en beslutning baseret på frygt. Lad hjertet vise vej. Det du længes efter, længes også efter dig. Frygten og modstanden Måske tror vi, at vi på et tidspunkt slipper helt af med... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑