Øvelse gør menneske … og ørn!

Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og jeg trækkes tilbage i mørket. Ind i venten, hvile og restitution.

Denne morgen er jeg træt og havde mest lyst til at blive under dynen. Energien er stille. Men jeg er oppe nu og sidder i skrivelysets skær. Jeg skriver. Jeg gentager min rutine. Ritualet. Det skrivearbejde, som for mig starter med morgensiderne.

Jeg øver mig

Jeg øver mig. Og jeg bliver klar til at modtage og skrive de egentlige fortællinger, fordi jeg har gjort det arbejde. Øvet mig.

Jeg har lært mig selv om tålmodighed og ved nu, at tålmodighed hjælper mig med at skærpe opmærksomheden. Selvom noget i mig kan stritte imod, så har jeg tillid til processen, jeg respekterer den og må kontinuerligt give mig selv lov til ”bare at øve mig”.

Når vi har øvet os længe nok, tænker vi ikke længere over alle de nødvendige bevægelser og trin eller den proces, vi går igennem. De bliver en del af vores udfoldelse.

Øvelse gør mester. Men en mesteren er skam også bare et menneske. Det skriver Paulo Coelho så fint om i sin bog ”Heksen fra Portobello”.

”Alle er på udkig efter den perfekte mester, men selvom undervisningen måske er guddommelig, er selv mesteren kun et menneske og det kan være svært for folk at acceptere. Lad være med at forveksle læreren med undervisningen, ritualet med ekstasen eller formidleren af symbolet med symbolet selv.

Traditionen er bundet til vores møde med livskraften og ikke til de mennesker, der overbringer den. Men vi er svage: Vi beder Moderen om at sende os en vejviser, selvom hun kun kan sende os tegn om den vej, vi skal følge.”

Når vi øver os

Når vi øver os, kan det synes som om vi bare gør det samme hele tiden og vi fortæller os selv, at det er kedeligt og omsonst. Vi spilder tiden og kan ikke finde ud af det. Forkert! For i virkeligheden er øvelsen forskellig hver gang. Og den dag vil komme, hvor du ikke længere behøver at tænke så meget over, hvad du laver og hvordan du skriver.

Du gennemfører de ritualer, som er gode for dig i forbindelse med skrivearbejdet og så gør du det. Du skriver. Du bliver til bogstaverne, sætninger, blækket, papiret og ordet.

Din øvelse og resultatet af den proces, du går igennem i dit skrivearbejde, bliver efterhånden mere og mere personlig og spontan. Den er ikke længere bare en gentagelse, men en kreativ handling, som du helt bevidst vælger at hengive dig til. I tillid.

Din skrivestemme udvikler sig

Og din stemme? Den udvikler sig, din indre fortællerske bliver mere og mere present i sin lyd og sit udtryk og efterhånden finder hun vej gennem vejspærringer og andre forhindringer og siver ud mellem linjerne og gør resultatet af dit skrivearbejde til en helt særlig fortælling i en helt særlig tone, som er din.

Du vil opdage, at energien skifter og den stemme, der før taleskrev, er nu i stand til at lytteskrive. Og du kan mærke det, det mærkes i både krop og sjæl og føles vitterligt som om, at noget bare flyder igennem os. Det er uanstrengt. Og vi lader det ske gennem os.

Disciplin åbner op for magi – du får, hvad du giver

Så snart vi negligerer eller forklejner det at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får, hvad du giver.

Dit skrivearbejde og øvelsen belønnes, tillid er en forudsætning. Men arbejdet kan sagtens være en leg. Det behøver på ingen måde at være en alvorlig affære.

Drys gerne lidt tryllestøv over dit skrivearbejde, hvis du har brug for lidt luft mellem vingerne eller vil åbne dig for mere lethed og latter.

Sjælen elsker at lege!

På rejse gennem årshjulet

For mig startede skriverejsen i sin tid med, at jeg mødte op hver morgen og skrev blogindlæg på Poetiske Paradokser, stedet, hvor det hele startede for mig. Igen.

Det kan du læse mere om i ”Pigen, der fortalte eventyr”. Jeg vidste ikke, hvad jeg har vished om i dag, men noget i mig vidste. Og det kaldte på mig fra et sted dybt indeni. Fordi jeg bevidst valgte at sætte mig hver eneste morgen og skrive, inden jeg drog på arbejde, fik jeg efterhånden skabt en åbning.

Det var her, månederne dukkede op. Og efterhånden åbnede de gæve kvinder i månedsskikkelser op for noget i mig, som havde været gemt længe. Jeg skrev ikke bare månederne, de skrev mig. De flyttede ind på mit pensionat og guidede mig ligeså stille gennem året og årshjulet.

“For ingen kan skrive juni i januar”, sagde Ørnen engang til mig. Min læremester!

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de årstidsbestemte skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Årstidens energi er også din energi

I skrivecirkelforløbene, som følger årshjulet og den naturlige cyklus, er årstidens energi og den naturlige cyklus afsæt til mange af de skriveøvelser og afsæt, jeg byder på. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen.

Jeg kan hjælpe dig med at huske

Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig gerne hvordan, men i langt de fleste tilfælde inspirerer jeg dig blot til at huske noget, som du allerede ved. Dybt i dig selv.

Din skrivelængsel fortæller dig, at noget ulmer, hvor svagt og endnu uformgivet det end måtte være.

Kan alle virkelig være med?

Kan alle virkelig være med, spurgte en kvinde mig forleden dag. Hun var faldet over skrivecirkelforløbet Forårscirklen, som er næste online forløb i pagt med årshjulet. Men hun tænkte alligevel, at det nok ikke kunne være sandt, for hun havde jo ikke skrevet siden stilene i skolen.

Men jo, det er sandt. Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at være med. Medbring blot din skrivelyst og længsel og pak din kuffert med en god portion nysgerrighed og åbenhed overfor alt det, du ikke kan tænke dig til. Skriveafsæt og øvelser i forløbene fører dig på vej.

Du følger skrivelængslens kald og så øver du dig

Tiden er kommet. Du er parat til at følge længslens kald og så øver du dig. Du lærer dig selv at kende i den kreative proces og du forankrer dig i årstiden og den energi, der er til rådighed.

Du lærer om ebbe, flod, opture og nedture i den kreative proces og du gør det i et rum, som er skabt til den øvelse. Der er nemlig ikke noget rigtigt eller forkert. Og jeg ved det godt, det i sig selv kan være en skræmmende tanke, for angsten kan også holde én fanget i en tanke om, at man gerne vil dømmes og bedømmes. Godt, skidt.

Blot er den slags dom og forhastede konklusioner ofte en dræber i kreative sammenhænge. Julia Cameron, hvis bøger om skrivning og kreativitet jeg varmt kan anbefale, siger det således i reglerne for Den Hellige Cirkel:

”Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.”

Øvelse gør menneske … og ørn

Ørnen kommer flyvende fra øst og er ved at flyve direkte ind i det lukkede vindue. Landingen mislykkes og han ramler til jorden, så fjerene stritter ud til alle sider.

Jeg ryger op fra min stol, hjertet sidder helt oppe i halsen. Har han brækket halsen, vingen og overlevede han overhovedet det styrt? Jeg løber ud i haven. Dér sidder han midt på plænen. Græsset er tungt af den fugt, der er vinterhimlens spejl.

”Ørn, hvad skete dér? Er du OK?

Han nikker bare. Ligger lidt og sunder sig, så rejser han sig og i det samme bryder han ud i hjertelig latter. Han ler så tårerne triller. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, så forskrækket blev jeg, men snart bølger det i mellemgulvet og latteren får overtaget. Da jeg igen kan tale, fremstammer jeg et forundret:

”Hvordan kan du grine? Du faldt jo? Du kunne have kommet slemt til skade eller være død?” Min stemme ryster lidt og en tåre triller skræmt ned af kinden.

”Hvordan kan jeg andet, ler han. Det gik jo godt. Jeg faldt og nu rejser jeg mig igen. Jeg er faktisk ved at blive ret god til de her skæve landinger. Jeg øver mig og det lykkes ikke altid. Men jeg har et valg.

”Jamen gjorde det ikke ondt?”

Han nikker. ”Jo da. Men hvordan skulle jeg kunne lære at flyve, hvis jeg ikke øver mig og giver mig selv lov til at fejle? Livet er en dans og vi må kontinuerligt øve os på dansetrinene.

Det er ikke let, for musikken er ikke altid den samme. Den skifter som årstiderne og byder på mange forskellige rytmer. Det samme gør flyvningen, det er ikke altid stille vejr. Der er storme, uventede vindstød og kraftigt regnfald på mørke dage. Jeg må lære mig selv at flyve i både lys og mørke, navigere og prøve mig frem. Hvad virker, hvad gør ikke? Det er mine fejl, der har gjort mig til den, jeg er. Det er mine fejl der gør, at jeg overhovedet kan flyve.”

”Så du øver dig.” Jeg nikker, det giver mening. ”Og øvelser gør mester”.

”Tja, siger han, det er muligt. Men jeg vil snarere sige det således. Øvelse gør menneske. Og ørn.”

SKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb (online)
Til dig og din skrivelængsel

Kom, skriv og øv dig på at danse i den kreative proces. Boost din skriveglæde, intuition og væk din indre fortællerske. Måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen.

Jeg tilbyder online skrivecirkler, skrivegruppeforløb og kurser, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus og finder sted året rundt.

Forløbene er for kvinder i alle aldre og kræver ingen forkundskaber. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts 2018
Næste online skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar.

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april 2018
Online skrivegruppeforløb for kvinder.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. februar.

Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kom med, så øver vi os sammen.

Kærlig hilsen
Lene

Et par af kvinderne i Solhvervscirklen, som er i fuld gang nu, oplever skriveprocessen således:

Skriveprocessen er fantastisk og oplevelsen af at glemme tid og sted er så helende for mig i en travl hverdag.

Så fantastisk. Jeg nyder at skrive uden tanker, hvor pennen fører sig selv.

Og hvad andre ellers siger om at øve sig sammen med mig, i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop, kan du læse om i linket her.