Fortællerskens Hemmelighed

Fortællerskens Hemmelighed

Intuitivt Skrivekursus for Kvinder (Selvstudie)
Du vælger selv din startdato
Varighed: 3 måneder

Ny udgave af Fortællersken Intuitiv Skrivning

Fortællerskens Hemmelighed er en ny udgave af mit klassiske skrivekursus Fortællersken Intuitiv Skrivning. Det er et skrivekursus for dig med skrivelængsel og som gerne vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte.

Kurset tilbydes nu som selvstudie til favorabel pris og du vælger selv dit starttidspunkt ved tilmelding.

For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring

Fortællerskens Hemmelighed er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring med intuitiv skrivning. Følg blot dit hjerte, følg din skrivelængsels kald.

For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring

Fortællerskens Hemmelighed er for kvinder i alle aldre uanset forudgående erfaring med intuitiv skrivning. Følg blot dit hjerte, følg din skrivelængsels kald. Du er hjertelig velkommen her.

Væk din indre fortællerske

Der er 3 forudsætninger for at vække din indre fortællerske

☘️Du har en intention
☘️Du skriver intuitivt
☘️Du allierer dig med fortællingens kraft

Det får du inspiration til på skrivekurset Fortællerskens Hemmelighed. Du lærer at skabe et godgørende indre rum, hvor fortællinger kan lande, berige og berøre.

Et solidt skrivefundament

Fortællerskens Hemmelighed vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger. Det samme gør tilladelse og og at skrue ned for analysen.

Du lærer at lytteskrive i stedet for at taleskrive og mærker den godgørende forskel.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft. Hjertets fortællinger kommer ofte op til overfladen, når vi skriver intuitivt og skaber et indre rum, hvor dom, analyse og kritik er lagt langt bort.

Vejen til fortællingernes medicin

Historiemedicin er lige så gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.


Fortællerskens Hemmelighed vil være givende for dig, hvis du

🪶har skrivelyst og længsel
🪶gerne vil bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
🪶er et sted i livet, hvor du har brug for en ny start, dybere, ærligere og fra hjertet
🪶gerne vil et pennedyp dybere og få fat i nye transformerende fortællinger
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶har mod på at lege og gerne vil prøve nye skriveveje og måder
🪶oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
🪶længes efter at finde din egen fortællerstemme (skrivestemme)
🪶gerne vil opleve den kreative cyklus i alle dens facetter og din dans i den
🪶 gerne vil lade dit liv og din skriveproces være forankret i årshjulets cyklus og visdom
🪶ønsker at skærpe din intuition og lytte til din indre stemme
🪶ønsker at åbne dig for guidning, vejledning og magi fra et kærligt sted i dig selv
🪶har en intuitiv fornemmelse af, at du bare skal være med på Fortællerskens Hemmelighed fordi …


Fortællerskens Hemmelighed skrivekursus skænker dig

🌿Månedlige skrivebreve med skriveafsæt, læring og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿 Hver del udsendes til dig 1 gang om måneden på den dato, vi har aftalt (varighed 3 mdr.)
🌿Proces-skrivecoaching (der er ingen tekstvurdering, ingen facitliste, ingen fejl)
🌿Øvelse i intuitiv skrivning, som sætter din indre fortællerske fri
🌿En unik mulighed for at skrive og sætte fri i den første kreative fase
🌿Bogstaveligt energiarbejde og erfaring med spirituel skrivning
🌿Mulighed for at skrivearbejde med forskellig symbolik og mytologi (keltisk)
🌿Inspiration fra keltisk inspirerede orakelkort til din skriverejse og proces


Spirituel skrivning og bogstaveligt energiarbejde

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Ofte guider de intuitive fortællinger os på den indre rejse og det vil de også gøre i Fortællerskens Hemmelighed skriveforløbet.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Alle slags flow

I forløbet vil vi ære alle slags flow og lære at skrive forskellige tempi. Vi ved, at den kreative cyklus har op- og nedture, at der er ebbe og flod og vi kan øve os i at acceptere det og skrive i de dansende rytmer. Nogle gange er det i slowflow. Andre gange holder vi en kærlig pause, et intermezzo, men vi er stadig på skriverejse og forankret i vores intention. Vi sanker.

Jeg vil invitere dig til at lære de omskiftelige rytmer i flow at kende. Du vil lære (og øve dig på) ikke at blive afhængig af et bestemt slags flow eller rytme, derimod vil du åbne op for at tillade at rytmen skifter og at være med det flow, der er. Et flow der skifter som vejret, en rytme som vi kan danse til.

Accept og tilladelse

Fortællerskens Hemmelighed inviterer dig ind i accept og tilladelse. At turde lege, eksperimentere, fare vild og skrive dig igennem det, der står i vejen. Du stifter bekendtskab med din indre censor, du møder modstand og frygten vil sandsynligvis også banke på. Det hører alt sammen med.

Og du vil få hjælp, vejledning og inspiration til det hele.

I forløbet kan du til enhver tid kontakt mig. Jeg er din intuitive skrivecoach og jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.

TILMELDING – FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED 🖋️


Deltagergebyr 👛

DKK 1100,-

Beløbet er inklusive moms

Ved tilmelding angiver du din ønskede startdato, som jeg bekræfter på e-mail til dig

Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet på aftalte datoer

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.

TILMELDING – FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED 🖋️


Hvem er jeg, Lene, fortællerske og intuitiv skrivecoach? Læs mere i linket her.

“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående. Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig, så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste. Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

💚✍️🪶


Hvad siger andre?

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander om sin deltagelse i Fortællersken Intuitiv Skrivning

💚✍️🪶

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig


TILMELDING – FORTÆLLERSKENS HEMMELIGHED 🖋️

Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri

Hun er mellem linjerne og dybt i dig selv. Din indre fortællerske, den vise kvinde og hende som ved. Hun kalder via din skrivelængsel og din intuition. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Skab rum og lad din intention åbne op for det, du ønsker at lytte til via pennens kraft

Du vækker hende til live, når du skaber rum og giver hende plads, når du møder op og favner din skrivelængsel. Du kan tage på en indre pilgrimsrejse gennem stemninger og fortællinger, en rejse, hvor du hengiver dig til det, din sjæl synger om.


The doors to the world of the wild self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door, if you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much you almost cannot bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.

Clarissa Pinkola Estés, Women Who Run With the Wolves ✍️🐺

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑