Det gør godt

Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans.

Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har brug for at føle sig frem. Og jeg giver det lov, jeg har ingen krav til det, jeg nu skriver eller en forventning om, at der skal komme noget særlig ud af det. Indtil videre skriver jeg bare og prøver mig frem. Øver mig og sætter ord på det ordløse. Mellemrummet.

Når jeg skriver på denne måde, giver jeg lyd til de følelser og tanker, der trænger sig på. Jeg lytter og allermest lytter jeg efter, om der bag tankernes ofte albuespidse måde at få ordlyd på, skulle gemme sig noget andet. Men er der mange tanker, slipper jeg dem ved at skrive dem. Jeg sætter dem. På papiret.

Når jeg skriver på denne måde, ærer jeg mellemrummet og de sorte tangenter blandt de hvide. Der er pauser og stilhed, dybe vejrtrækninger og et forsigtigt nip af den varme te. En duft af pebermynte smyger sig ind mellem ordene og skaber kontrast. Sanselig dybde. Jeg øver mig og sætter ord på det ordløse. Mellemrummet.

Er dér fortællinger, er der historiemedicin?

Det er ofte sådan, at de opstår. Fortællingerne. Jeg sætter i gang med en hjertelig intention om at møde dem undervejs. Har de noget at sige mig, er der historiemedicin mellem linjerne, så har jeg tillid til, at den nok skal dukke op. Men. Jeg er nødt til at dukke op først og skrive mig ind.

Jeg må skrive grimt. Jeg må skrive pænt. Langsomt. Hurtigt. Jeg må det hele. Der er ingen regler, så længe mine fingre bevæger sig og fører pennen over papiret eller danser over tastaturet. Den første kreative fase. De små spirer. Jeg møder dem undervejs.

Og hvad så med inspirationen?

Inspirationen? Med den er det på akkurat samme måde. Den møder mig undervejs. “Inspiration exists, but it must find you working”, sagde Picasso. Det kan jeg skrive under på.

Hvis jeg kun kunne skrive, når jeg var inspireret eller i et særlig slags humør, ville jeg ikke få skrevet ret meget. Jeg ville sætte mine skriverier på en håbløs rutsjebanetur, som var afhængig af humør, vind og vejr. Glem det! Jeg har vished om, at det er mit kontinuerlige skrivearbejde, øvelsen, den kreative proces, opture og nedture, der gør min skriverejse og som får fortællingerne frem. Jeg skaber rum. Og jeg træder ind i det rum. Uanset om jeg er inspireret eller ej.

Og jeg prøver at huske mine godgørende ritualer.

Kvinde, pas dine ritualer. Læs mere her.

Du behøver ikke at være inspireret. Tværtimod! 

Skriv, gerne i flow og arbejd intuitivt med de ord og sætninger, som du kan mærke har en ganske særlig betydning for dig. Gå på opdagelse, når du kan mærke, at der er noget på spil. Sæt din indre censor på pause og skrive løs i undren og nysgerrighed.

Husk at du altid kan komme et skriveskridt dybere ved at lade ord eller sætninger med særlig energi og genklang af det, du lige har skrevet, danne afsæt for nye skriverier.

Og du ikke behøver at være inspireret for at gå i gang. Inspirationen vil møde dig undervejs.

Det er ofte således, at vi ender med at skrive de fineste og dybeste ting, når vi er mindst inspirerede. Hvorfor? Fordi her er noget ganske særligt på spil, som frygt og indre censor vil gøre alt for at få os til at opgive.

It is often when we are least inspired that we do our deepest work
– Mark Matousek –  

Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans.

Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har brug for at føle sig frem. Og jeg giver det lov, jeg har ingen krav til det, jeg nu skriver eller en forventning om, at der skal komme noget særlig ud af det. Indtil videre skriver jeg bare og prøver mig frem. Øver mig og sætter ord på det ordløse.

Mellemrummet.

---

SKRIV MED MIG

Jeg har 1 plads tilbage på FORTÆLLERSKEN holdet, som starter den 5. april. Er den din? Klik her for invitation og detaljer.

Between Stories – eKursus
Skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Varighed: 8 uger – start i løbet af maj eller juni – dato følger snart

Læs mere i Between Stories – på livets tærskler

Between Stories erstatter Sommercirklen i år.

Høstcirklen er næste online skrivecirkelforløb i pagt med årshjulet. Forløbet starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender.

Klik her for invitation og detaljer, du får ravnerabat ved tilmelding senest den 30. juni.