Det du søger

Søen

Jeg har netop lagt en sidste hånd på velkomstbrev og skriveafsæt til Forårscirklen, som starter på søndag. En ny skriverejse kan begynde og som altid glæder jeg mig stort til at byde velkommen og stævne ud sammen med de skrivende sjæle, som har meldt sig til cirklen. Det bliver en magisk ordrejse, hvor vi via skriveopgaver og afsæt skriver os på vej ind i foråret og ind i egen sjæl. Vi går på opdagelse i alt det, der gemmer sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Dybere end tankerne

Kvinderne i cirklen inviteres til at skrive flydende og intuitivt, når de begiver sig på vej. Vi skal helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. Og jeg opfordrer altid til, at vi ikke fokuserer på, om vi føler os inspirerede eller ej. Det er fuldstændig lige meget, hvad vi føler! Vi skriver uanset hvad følelser, den indre censor og modstanden fortæller os. Vi kan ikke tænke os til, hvad der befinder sig på den anden side af døråbningen og hvad der faktisk vil komme til os, når vi begynder at skrive.

En god måde at komme dybere end tankerne er at blive ved med at skrive og ikke holde pauser. Lad være med at gå tilbage og rette og redigere, det kan du gøre senere, hvis du har lyst. Prøv bare at følge tråden og energien og lad dig gerne føre med af de impulser, som opstår. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Når du er med i en skrivecirkel, er du på skrivende eventyr og du må gerne komme lidt på afveje. Den slags afveje byder som regel på guldkorn undervejs. Du husker måske citatet af Tomas Tranströmer:

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.

Ukendt territorium

Når vi skriver spontant og får kontakt med vores indre, med sjælen, bevæger vi os ind på ukendt territorium. Men naturligvis er sjælens land kun ukendt for sindet og egoet, hjertet føler sig hjemme her.

Writing is like the headlights of the car at night.
You can only see as far as the light shines
– E.L. Doctorow

Du skal længere end du tror

Du er nødt til at bevæge dig længere ind og længere ud end det sted, som forlygterne på din bil kan oplyse. Men efterhånden som du skriver og gennem ordene bevæger dig fremad, bliver et nyt område oplyst. Det er ikke noget, du kan tænke dig til og ikke noget, du kan planlægge på forhånd. Du ved ikke, hvad der befinder sig i mørket længere fremme, men du har sat dit kompas på sjælekurs og derfor kan du kun blive glædelig overrasket. Kursen sætter du via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at foretage skriverejsen.

Resten er op til din eventyrlyst og den tillid, du begiver dig af sted med. Nysgerrighed og åbenhed er guld at have med sig i rygsækken, når man tager på skriverejse.

Det ubevidstes flod

Clarissa Pinkola Estes beskriver skrivegerningen som at kaste fiskesnøren ud det ubevidstes flod. Vi ved aldrig, hvilken fisk vi vil fange. Hendes teori er, at floden flyder hele tiden og selv når vi ikke skriver, er denne underjordiske kilde og styrke altid til stede.

Du er ikke ansvarlig for at floden skal flyde. Floden er der altid. Du skal blot kaste snøren ud – ved at skrive flydende og intuitivt – og være nysgerrig i forhold til, hvad du mon fanger. Hvad end der kommer op, er det vigtigt og en del af din proces.

Skriv gerne ”på tid”

Hvis du vil skrive dig fri og nå helt ind i sjælen, så prøv gerne at skrive så flydende og intuitivt som muligt og gerne på tid. Når vi skriver flydende og følger impulser og intuition flyder bægeret ofte over med det, som hjertet er fuldt af og det er dér, vi gerne vil hen. Hjerter der bobler over med ord, som har ventet på at blive sat fri.

Det, du søger

Der er mange måder at skrive på og der er også mange grunde til, at vi ønsker at skrive. I øjeblikket udbydes mange skrivekurser, der lærer dig at blive forfatter. Du kommer igen på skolebænken og lærer, hvordan man skruer en historie sammen. Struktur, plotplanlægning og ordstrategi. Det er alt sammen meget godt, men det er ikke nødvendigvis noget, der gør sjælen glad.

Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi måske ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget i det ydre, teknikker, regler, kasser og teori, vi savner. Vi savner os selv!

Vi savner at kunne give slip og tage imod. Vi savner det legende, udforskende, eventyret og modet til bare at gå på opdagelse i, hvad der måske kunne være. Vi længes efter mod til bare at sætte os ved Kilden og spørge: Hvad mon der er til mig af inspiration? Hvilke historier eller fortællinger mon kommer mig i møde, hvis jeg virkelig formår at give slip og lader komme? Vi undervurderer vores egen indre visdom og vores kvindelige intuition og undlader alt for ofte at tage imod de mange små anvisninger og tegn, som viser sig for os.

Når vi begynder at skrive os på vej og gør os modtagelige, vil det, vi søger, søge os. Og det finder os gennem ordene.

Din indre visdom

I skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops og andre kurser, jeg afholder, lærer du ikke at skrive på en bestemt måde. Du lærer at skrive på din måde. Og det kræver ofte, at vi aflærer noget af alt det, vi er opflasket med gennem vores skolegang. Vi har meget med os, som bevidst eller ubevidst sætter en stopper for kreativitetens frie udfoldelse og vores intuition har som regel lidt betydelige knæk i en tidlig alder. Vi blev ikke rost for at være kreative i vores skrivning og vi fik heller ikke gode karakterer for at følge vores intuition og gå med det, der forekom os rigtigt. Det, vi ikke kunne forklare, men som vi instinktivt vidste, var godt og rigtigt for os. Tværtimod. I stedet lærte vi at gøre det på en bestemt måde og et sted på vejen mistede vi ikke alene skriveglæden, vi tabte også kontakten til vores intuition og vores indre visdom.

Mit håb for dig er, at du genfinder din skriveglæde og husker alt det gode, du glemte på vejen. At du får din indre pige med dig og integrerer hende i den kvinde, du er i dag. At du får fortalt dit hjertes fortællinger og sat ord på alt det, der rører sig i dig. Samtidig vil jeg varmt anbefale, at du genetablerer din kontakt til naturen, din intuition og den visdom, du bærer rundt på som en aflåst skattekiste. Må du finde nøglen til kisten og lukke op for alt de skatte, der befinder sig der.

Fra sjæl og hjerte

Det kan du bl.a. gøre via ordene og på skriverejsen. Det er en stærk og kraftfuld måde, men det sker i sjæletempo. Når du begiver dig på skriverejse, sætter du gang i en indre proces.  Du lærer det, du skal undervejs og modstand, indre censor og en masse forviklinger på vejen er en del af rejsen. Og du lærer at skrive fra sjæl og hjerte.

En ny skrivecirkel er på vej

Forårscirklen starter på søndag. En ny rejse kan begynde. Egentlig skulle det have været den sidste skrivecirkel inden sommer, men på opfordring tilbyder jeg nu endnu en skrivecirkel, som ser dagens lys til april. Ligesom de andre skrivecirkler vil den nye skrivecirkel være forankret i årstiden og den energi, der er til rådighed på netop det tidspunkt, hvor vi rejser og skriver, men der vil være endnu et tema forbundet med denne rejse. Jeg afslører mere i næste uge, så følg med her på siden og kom endelig og vær med, hvis du har skrivelængsel.

På skriverejsen husker du alt det, du glemte undervejs. Du får kontakt til en dybere del af dig selv og efterhånden opdager du sandsynligvis, at du bliver mere flydende i dit skriftlige udtryk. Indre censor og modstand skræmmer dig ikke længere og forhindrer dig ikke i at skrive, for du har lært at skrive dig igennem.

Har du fået lyst til en lille intuitiv skriveøvelse? Jeg har lavet en til dig her.

Intuitiv skriveøvelse – 10-15 minutter
Sæt dig med pen og papir og gør dig klar. Start gerne allerførste med opvarmningsøvelsen, som du finder i linket her. Så, nu har du tømt dig for overfladevand og tunge tanker og du er klar til den egentlige skriveøvelse.

Jeg inviterer dig til at skrive om noget i rummet, hvor du sidder. Skriv om det, der fanger din opmærksom og beskriv det gerne i detaljer. Hvis du stopper på et tidspunkt, så bliv ved med at skrive det sidste ord igen og igen, indtil du skriver videre. Det er vigtigt at forholde dig flydende og skrivende. Stop efter 10-15 minutter (du sætter dit stopur, inden du begynder at skrive).

Hvad skete der?

Hvad skete der under skriveøvelsen? Gik du pludselig fra at skrive om objektet i rummet til noget andet, som fangede din opmærksomhed? Det uventede møde med nyt materiale er en del af udgravningen af dit indre reservoir, af din underbevidsthed. Du gav det mulighed for at dukke op ved at skrive. Du skrev det frem.

Som Clarissa Pinkola Estes siger:

That which you are seeking is also seeking you.

Du ved aldrig, hvad der kommer op til overfladen i processen, men du vil heller ikke finde det eller den del af dig, som længes efter at finde sin egen stemme, før du faktisk søger det. Når du begynder at skrive, flydende og intuitivt, siger du ja.

Det du søger, søger også dig.

Kærlig hilsen
Lene

Søen

Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur

Stormvarsel

 

Huset ved havet

Mens jeg skriver dette, blæser det op udenfor. Der er stormvarsel og lyden forplanter sig i husmuren og i min krop. Men stormen forhindrer mig ikke at skrive. Den er der bare. Noget udenfor mig. Hvis jeg lod vind og vejr afgøre, om jeg kunne skrive eller ej, så fik jeg sikkert ikke skrevet særlig meget. Jeg ville udsætte skriveprocessen for frygtelige rutsjebaneture og en god oplevelse ville afhænge af, om solen skinnede eller ej.

Jeg vælger at møde op uanset vejret. Og jeg vælger at møde op uafhængig af mit eget humør. Det, der skal skrives, vil gerne skrives alligevel, det er ikke afhængig af, hvordan jeg lige har det i det. Meditationen er god her, fordi jeg gennem min daglige meditationspraksis lærer at betragte tanker og følelser, for hvad de er. Tanker og følelser. De definerer ikke, hvem jeg er og jeg identificerer mig ikke med dem.

En tur i teateret

Efterhånden kan jeg som en slags tilhører sidde og høre sine tanker tale. Jeg er i teateret til en forestilling og man opdager, at jeg har været dér før. Til samme forestilling, ja jeg kender nærmest replikkerne og kunne sagtens fungere som sufflør. For det er en gammel forestilling. Tankerne, følelserne og de ord, der følger i deres kølvand, er noget jeg har hørt til hudløshed. Det er som om tankerne prikker til følelser og følelser sætter et maskineri i gang. Som en tilskuer sidder jeg og betragter forestillingen og jeg lærer, at jeg kan fungere uafhængigt af replikkerne på scenen. Jeg kan sagtens skrive, selvom en af skuespillerne fortæller mig, at ”det kan jeg altså ikke i dag”. En følelse bakker måske det udsagn op, men jeg ved at de to er elskende og hænger samme som ærtehalm. Tanken og følelsen. Lad dem bare fortabe sig i deres kærlighedseventyr. Tilbage sidder jeg på tilskuerrækken og har et valg. Jeg kan vælge at blive en del af forestillingen eller jeg kan klappe, rejse mig og forlade teateret. Jeg kan gå et andet sted hen. Jeg kan vælge at skrive det, der skrives vil, uafhængig af de gamle historier og velkendte replikker.

Ind i kernen

Det minder mig om vejret. Stormen, der nu kaster våde blade mod vinduet og på sin vis forstyrrer mig. Jeg løfter blikket og ser dråberne mod ruden, en mosaik af våd forvirring og en distraktion. Jeg velkommer den. Den giver mig en vis pause i mit skrivende flow, jeg trækker vejret dybt, men jeg lader mig ikke forføre. Jeg går videre gennem ordene. Forbi teateret med de mange tanker og følelser og dybere ind i mig selv. Helt inde i kernen er der stille. Nogle kalder det orkanens øje. Her kan jeg sidde med mine ord og skriverier uden at blive trukket væk fra det, der er essensen. Jeg bliver ved at skrive. Jeg mødte op, jeg traf et bevidst valg og nu er jeg her. På plads i mig selv. Lyttende, åben og modtagelig. Måske stormer det, måske laver regnen musik mod vinduerne og træerne danser dertil, men jeg er blot en tilskuer. Et skrivende vidne.

Meditation

Sæt dig på gulvet i lotusstilling eller i en stol med benene plantet på jorden. Luk øjnene og træk vejret dybt ned i maven. Lyt til dit eget åndedrag, lyt indad og mærk, hvordan kroppen efterhånden slapper af. Måske bliver tankerne også lidt mere stille. Uanset hvad, betragter du blot tankerne for hvad de er. Tanker. Når du støder på en tanke og bliver trukket væk fra åndedraget, registrerer du blot. Tanke. Du registrerer, accepterer og vender blidt tilbage til åndedrættet. Prøv at forestille dig, at du sidder midt i din egen kerne. Der blødt, varmt og stille. Selvom tanker og følelser dukker op, så sidder du stadig solidt plantet i dig selv. Og det er fra det sted, du kan skrive. Herfra kan du altid skrive.

Hvis du i løbet af din skriveproces eller allerede inden, du er kommet i gang, føler modstand og bliver bombarderet med tunge tanker om ”nej, jeg kan ikke skrive nu” – så sæt dig roligt ned og træk vejret dybt. Luk øjnene og søg indad via dine dybe vejrtrækninger. Helt ind i din kerne. Bliv siddende roligt og hvil i visheden om, at du hverken er dine tanker eller følelser. Når du føler dig klar, så åbn øjnene og begynd at skrive. Hvis du har lyst, kan du med fordel starte med opvarmningsøvelsen, inden du går i gang med dine egentlige skriverier.

Opvarmningsøvelsen finder du her.

Kærlig hilsen
Lene

Huset ved havet

To be or not to be

To be or not to be
Du skal være før du kan blive!
Eksempel: Hvis du ønsker at blive forfatter, så må du først VÆRE forfatter. Og nej, glem hvad andre siger, det handler ikke om først at få sin bog udgivet og så få en titel foræret. Det handler om dig! Om at du behandler dig selv som forfatter og mærker, hvad det vil sige for dig.
Du skal skabe dit eget historierum og din måde at være forfatter på. Du skal befinde dig godt.
Og husk: En forfatter skriver. Det er ikke nok at tænke på, hvad du mon vil eller kan skrive. Du skal møde op og gøre det. Skrive. Tag dine ord og historier alvorligt, lyt til dem og tag imod. Og de kommer primært indefra og i den skrivende, intuitive proces.
Du skal for guds skyld ikke spørge andre, om du er god nok eller værdig til at blive forfatter, du skal føle dig værdig (for det er du) og være det.
Du er værdig! Du er forfatter! Og skriv så!
Kærlig hilsen
Lene

Og skriv så!

adoor
Jeg har ikke noget at skrive i dag. Tankerne har besluttet sig. De føler sig tomme. En smule trætte efter en hel dag med sociale aktiviteter. I går. I dag mangler kroppen lidt søvn og det benytter tankerne sig af. Du er træt, siger de. Du kan ligeså godt lade være med at sætte dig ned til tastaturet, det kommer der aldrig noget godt ud af. Du sov for lidt og du strakte dig langt i den sociale sammenhæng. Den slags slider på dig. Du ved det. Dagen i dag er så godt som ødelagt. Du kan ligeså godt kaste håndklædet i ringen og gøre lidt rent. Drik en kop kaffe og hold pinseferie. Du får alligevel ikke skrevet noget.

Tankerne rusker i nogle følelser. For følelserne kender de tanker, de er som et slags vækkeur for en sælsom irritation og rastløshed. Hvorfor skal det være så svært, tænker tankerne og ved godt, at følelser synes det er rigtig træls. Kroppen føles tung, ugideligheden folder sig ud som en kæmpemæssig blomst. Bortset fra at den mere er en kødædende plante. Den æder kreativitet, lyst og skriveglæde. Jeg har ikke noget at skrive i dag og følelserne nikker bare. Nej, det er klart. De lytter til tankerne og tungheden smækker sig ned som en ubuden gæst.

Inspirationen er fløjet. Som en fugl forlod den vindueskarmen og fløj mod andre horisonten. For inspirationen er evig og søger altid en sjæl. Den skal jo bruges. Leve sit liv, hvis du ved, hvad jeg mener. Den venter ikke på, at tanker og følelser makker ret og alting er i vinkel. Den er bare og den har kun et formål. At inspirere. Sker der ikke noget, drager den bare videre. Fuld af potentiale og ubrugte ideer letter den på sine smukke vinger og hæver sig over landskabet. Og et sted finder den en ny sjæl. Den lander, den omfavnes, den skrives. Af en, som har forstået, at hvis man vælger at lytte til tanker og bruger for meget tid på at lade sig opsluge af de følelser, der følger i kølvandet, så får man hverken skrevet eller udrettet særligt meget.

Derfor sætter jeg mig alligevel. Kroppen er tung. Jeg tænker på kaffe, jeg har hovedet fuld af overspringshandlinger. For ja, det er næsten pinse og det blev sent i går. Mange mennesker, snak og social aktivitet, det brugte jeg en del kræfter på. Så suges energien ud af mig og jeg må hvile. Lade op. Sådan er jeg skruet sammen, det har jeg for længst accepteret. Men jeg vælger at overhøre tankerne, der protesterer højlydt, mens mørke skyer trækker over himlen og fortæller om regn. Måske skulle du hente vasketøjet ind, brøler tankerne og laver regnlyd med tungen. Nu er det endelig blevet tørt.

Og det er sandt, det hænger derude, vasketøjet. I vaskemaskinen er en ny vask klar til ophængning og huset skriger på en kærlig overhaling. Rengøring. Pinsen banker på døren, jeg åbner og udenfor står den med sin store kuffert. Uden at vente på nærmere velkomst, træder den over dørtrinet og ser storsmilende på mig. Vidste du ikke, at jeg kom? Se ikke så overrasket ud? Det er ferie nu, men måske skulle du først lige …

Gøre rent? Hente tøj ind? Hænge tøj op? En velkendt følelse af dårlig samvittighed stiger op til overfladen skarp forfulgt at irritation. Kan man da ikke bare få fred? Fred til at skrive, ro til at lytte, jeg aner jo ikke hvad der gemmer sig i dybet, hvis tanker og følelser skal lave sådan en ståhej. De er som jungletrommer og de følges ad. De har kendt hinanden i mange år og de kan ikke lide overraskelser. Næh, vi hænger sammen om ærtehalm, siger de og ryster stædigt på hovederne. Opgiv dit forehavende og foretag dig noget fornuftigt.
Jeg ryster på hovedet. For noget har jeg endelig lært.

Bag tanker og følelser bor en historie. Bag modstand, træthed og irritation findes en uudtømmelig kilde, som ikke er afhængig af, hvordan man har det i dette øjeblik. Men man må åbne døren. Man må vælge at gå ind. Og på vej hen til døren skal man passere både tanker og følelser. Gå forbi. Hilse venligt på de ihærdige sabotører og stikke nøglen i døren og lukke sig ind. Blidt skubbe døren i og høre tankerne forstumme. Følelserne følger trop.

Jeg har indset, at hvis jeg vælger at lytte til tanker og følelser, så bliver mine skriverier og mit arbejde helt afhængig af, hvilken tilstand jeg nu befinder mig i. Mine skriverier bliver en rutsjebanetur og jeg vil aldrig helt kunne vide, om jeg nu kan skrive eller ej. Tankerne fortæller mig at jeg ikke kan. Hvis jeg lytter, så er jeg prisgivet. Og ofte er det de samme historier, tankerne lirer af. Har du lagt mærke til det? De gentager sig selv. De hader, hvis man begynder at rode op i gamle sandheder og stiller spørgsmålstegn ved status quo. De bryder sig ikke om forandringer.

Men der findes et andet sted. Et andet slags rum. I rummet bag tanker og følelser bor en sjæl. En fri sjæl, som vil skrive og fortrylle. Den lever af lyst og glæde. Den elsker at danse, synge og fortælle historier. Den er ligeglad med, hvad tanker og følelser siger. Den ved bedre. For den følger sit hjerte og glæden. Den ved, at tanker og følelser ofte danner et slags gitter for det vindue, vi alle drømmer at gå ud af. Vinduet til frihed. Glæde. Og kreativitet.

’Hvordan får jeg gitteret væk’? spørger du måske og overvejer måske en sav eller andet snedigt værktøj. Men glem det. Tankerne bliver stærkere, hvis man kæmper med dem. Og følelserne, ja det ved du allerede. Bedst er det at acceptere, at tanker og følelser er som vind og vejr. Omskiftelige og forfløjne. De er ofte begrænsede i deres repertoire, fordi de hader at forny sig. Så vælg at gå forbi. Hils venligt på sindets tro væbnere og åbn så døren til din skabende sjæl. Du er ikke din tanker, du er ikke dine følelser og du skal egentlig heller ikke bruge dem i den kreative proces. Og slet ikke i det omfang, de ønsker det.

’Hvad skal jeg så gøre’? spørger du og ser lidt opgivende ud. Man kan godt blive ret træt af alle de tanker og følelser.

’Du skal bare skrive’, siger jeg og ved godt, at det lyder usandsynligt. Alt for nemt og lige til. Men det er faktisk selveste hemmeligheden. Du skal træffe et bevidst valg. Gå forbi tanker, følelser og sæt dig i sjælens stille rum. Og skriv så!