Og skriv så!

adoor
Jeg har ikke noget at skrive i dag. Tankerne har besluttet sig. De føler sig tomme. En smule trætte efter en hel dag med sociale aktiviteter. I går. I dag mangler kroppen lidt søvn og det benytter tankerne sig af. Du er træt, siger de. Du kan ligeså godt lade være med at sætte dig ned til tastaturet, det kommer der aldrig noget godt ud af. Du sov for lidt og du strakte dig langt i den sociale sammenhæng. Den slags slider på dig. Du ved det. Dagen i dag er så godt som ødelagt. Du kan ligeså godt kaste håndklædet i ringen og gøre lidt rent. Drik en kop kaffe og hold pinseferie. Du får alligevel ikke skrevet noget.

Tankerne rusker i nogle følelser. For følelserne kender de tanker, de er som et slags vækkeur for en sælsom irritation og rastløshed. Hvorfor skal det være så svært, tænker tankerne og ved godt, at følelser synes det er rigtig træls. Kroppen føles tung, ugideligheden folder sig ud som en kæmpemæssig blomst. Bortset fra at den mere er en kødædende plante. Den æder kreativitet, lyst og skriveglæde. Jeg har ikke noget at skrive i dag og følelserne nikker bare. Nej, det er klart. De lytter til tankerne og tungheden smækker sig ned som en ubuden gæst.

Inspirationen er fløjet. Som en fugl forlod den vindueskarmen og fløj mod andre horisonten. For inspirationen er evig og søger altid en sjæl. Den skal jo bruges. Leve sit liv, hvis du ved, hvad jeg mener. Den venter ikke på, at tanker og følelser makker ret og alting er i vinkel. Den er bare og den har kun et formål. At inspirere. Sker der ikke noget, drager den bare videre. Fuld af potentiale og ubrugte ideer letter den på sine smukke vinger og hæver sig over landskabet. Og et sted finder den en ny sjæl. Den lander, den omfavnes, den skrives. Af en, som har forstået, at hvis man vælger at lytte til tanker og bruger for meget tid på at lade sig opsluge af de følelser, der følger i kølvandet, så får man hverken skrevet eller udrettet særligt meget.

Derfor sætter jeg mig alligevel. Kroppen er tung. Jeg tænker på kaffe, jeg har hovedet fuld af overspringshandlinger. For ja, det er næsten pinse og det blev sent i går. Mange mennesker, snak og social aktivitet, det brugte jeg en del kræfter på. Så suges energien ud af mig og jeg må hvile. Lade op. Sådan er jeg skruet sammen, det har jeg for længst accepteret. Men jeg vælger at overhøre tankerne, der protesterer højlydt, mens mørke skyer trækker over himlen og fortæller om regn. Måske skulle du hente vasketøjet ind, brøler tankerne og laver regnlyd med tungen. Nu er det endelig blevet tørt.

Og det er sandt, det hænger derude, vasketøjet. I vaskemaskinen er en ny vask klar til ophængning og huset skriger på en kærlig overhaling. Rengøring. Pinsen banker på døren, jeg åbner og udenfor står den med sin store kuffert. Uden at vente på nærmere velkomst, træder den over dørtrinet og ser storsmilende på mig. Vidste du ikke, at jeg kom? Se ikke så overrasket ud? Det er ferie nu, men måske skulle du først lige …

Gøre rent? Hente tøj ind? Hænge tøj op? En velkendt følelse af dårlig samvittighed stiger op til overfladen skarp forfulgt at irritation. Kan man da ikke bare få fred? Fred til at skrive, ro til at lytte, jeg aner jo ikke hvad der gemmer sig i dybet, hvis tanker og følelser skal lave sådan en ståhej. De er som jungletrommer og de følges ad. De har kendt hinanden i mange år og de kan ikke lide overraskelser. Næh, vi hænger sammen om ærtehalm, siger de og ryster stædigt på hovederne. Opgiv dit forehavende og foretag dig noget fornuftigt.
Jeg ryster på hovedet. For noget har jeg endelig lært.

Bag tanker og følelser bor en historie. Bag modstand, træthed og irritation findes en uudtømmelig kilde, som ikke er afhængig af, hvordan man har det i dette øjeblik. Men man må åbne døren. Man må vælge at gå ind. Og på vej hen til døren skal man passere både tanker og følelser. Gå forbi. Hilse venligt på de ihærdige sabotører og stikke nøglen i døren og lukke sig ind. Blidt skubbe døren i og høre tankerne forstumme. Følelserne følger trop.

Jeg har indset, at hvis jeg vælger at lytte til tanker og følelser, så bliver mine skriverier og mit arbejde helt afhængig af, hvilken tilstand jeg nu befinder mig i. Mine skriverier bliver en rutsjebanetur og jeg vil aldrig helt kunne vide, om jeg nu kan skrive eller ej. Tankerne fortæller mig at jeg ikke kan. Hvis jeg lytter, så er jeg prisgivet. Og ofte er det de samme historier, tankerne lirer af. Har du lagt mærke til det? De gentager sig selv. De hader, hvis man begynder at rode op i gamle sandheder og stiller spørgsmålstegn ved status quo. De bryder sig ikke om forandringer.

Men der findes et andet sted. Et andet slags rum. I rummet bag tanker og følelser bor en sjæl. En fri sjæl, som vil skrive og fortrylle. Den lever af lyst og glæde. Den elsker at danse, synge og fortælle historier. Den er ligeglad med, hvad tanker og følelser siger. Den ved bedre. For den følger sit hjerte og glæden. Den ved, at tanker og følelser ofte danner et slags gitter for det vindue, vi alle drømmer at gå ud af. Vinduet til frihed. Glæde. Og kreativitet.

’Hvordan får jeg gitteret væk’? spørger du måske og overvejer måske en sav eller andet snedigt værktøj. Men glem det. Tankerne bliver stærkere, hvis man kæmper med dem. Og følelserne, ja det ved du allerede. Bedst er det at acceptere, at tanker og følelser er som vind og vejr. Omskiftelige og forfløjne. De er ofte begrænsede i deres repertoire, fordi de hader at forny sig. Så vælg at gå forbi. Hils venligt på sindets tro væbnere og åbn så døren til din skabende sjæl. Du er ikke din tanker, du er ikke dine følelser og du skal egentlig heller ikke bruge dem i den kreative proces. Og slet ikke i det omfang, de ønsker det.

’Hvad skal jeg så gøre’? spørger du og ser lidt opgivende ud. Man kan godt blive ret træt af alle de tanker og følelser.

’Du skal bare skrive’, siger jeg og ved godt, at det lyder usandsynligt. Alt for nemt og lige til. Men det er faktisk selveste hemmeligheden. Du skal træffe et bevidst valg. Gå forbi tanker, følelser og sæt dig i sjælens stille rum. Og skriv så!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s