Datter af øst

"Følg blot din sjæls stemme" siger hun og slår ud med vingerne. Fra sin plads i det gamle egetræ har hun både udsigt og indsigt og hun kan se ned på mig, men det gør hun ikke. Hun ser gennem mig. Hun ser og hun ved. Og hun har fulgt mig gennem vinteren frem til... Continue Reading →

Din sande sang

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset... Continue Reading →

Så vi husker

Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →

Lysfest og poesi

Det er Brigids dag. Imbolc. Kyndelmisse. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart,... Continue Reading →

Laksen og intentionen

Det, der står i vejen, er som bekendt vejen. Når vi møder op, begynder at skrive og støder på det, der står i vejen, så får vi som oftest øje på os selv. Men hvis vi med vores intention i hjertet skriver alligevel, ord for ord, selvom det kan være tungt og selvom det nogle gange går opstrøms,... Continue Reading →

Jeg er Marts

Hvad med bare at nyde min måned? Det første spæde forår svøbt i dug og frost. Den hårfine balance mellem to årstider, vinter og forår og den selvsamme balance i dig selv. De frostsprøde morgener, den knitrende fugt og kragernes himmelflugt. De endnu nøgne træers majestætiske stilhed og dage, hvor lyset bryder gennem skyerne som... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑