I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør. For det, du tror på, tror på dig.
Dagen sniger sig frem fra skydækket, diset og utydeligt. Det er fint med mig, tilføjer jeg og smiler til mig selv og vinden, der stryger sine violiner i øst. Jeg er gået igennem en af mørkets døre og befinder mig både på broen og et andet sted. I luften over mig flyver tre gæs forbi, sorte silhuetter i grå. Mit blik glider fra gæs og videre ned mod floden, der rislende fragter sit vand mod havet.
Da får jeg øje på hende, hun kommer til syne under broen som en hvid skakbræk midt i det sorte. Svanen. Vi har en særlig forbindelse, hun og jeg og i samme sekund mine øje ser hende, åbner sig endnu en dør.
Jeg er spændt på, hvad hun bringer med sig i dag, men jeg kvæler prompte min utålmodighed for at nyde de stille sekunder, hvor vi bare er. I hinandens sfære med en dør, der står på klem.
”Må jeg kondolere” lyder hendes stemme alvorligt gennem vind og vand.
Jeg takker og med pegefingeren fjerner jeg en tåre, fugtig mod min hud, salt som havet.
”Forbundet” siger Svanen og formår at holde sig på samme sted i flodvandet, så jeg kan se hende og hun mig.
”Forbundet” nikker jeg og fortæller hende så, at jeg er glad for at se hende. Af mange grunde, men mest fordi vi er bærere af en fælles hemmelighed. Dog skal det ikke være en hemmelighed, at Svanen også er en tærskelfugl. Hvis du møder hende og tør lukke hende ind i din sfære, åbner en dør sig og du ser. At du som en ikke tilfældig turist kan rejse mellem verdener og at din længsel er dit pas.
”Forbundet” gentager hun og mere behøver hun ikke at sige. Min sjæl husker og ved.
Den fineste og mest kraftfulde pen er den, jeg fik fra hendes fjerdragt. Skænket af min hvide ven på vinger. Hvad har I da sammen, spørger du måske og jeg tygger lidt på, hvor meget jeg skal afsløre. Du får to ord. Skønhed og poesi. Mere siger jeg ikke. Jeg spejler mig i flodens spejl og ser hende sejle mod havet. Døren står stadig på klem.
Fortællinger fra Sorgens Bro, 12. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det.
En intention om at lytte
Hvad er der mon til mig af fortællinger på denne særlige dag? spørger jeg og skriver ordene, så hun kan se dem. Jeg nipper til kaffen og stirrer lidt ind i flammen fra skrivelyset.
Svaret kommer, når jeg skriver, det ved jeg, så jeg lader pennen glide over papiret i min skrivebog og sætte aftryk. Siden bliver jeg stille, holder en pause og venter. Lytter.
Min intention er at skabe rum for hverdagspoesi. Det er nøglen.
Hverdagspoesi
“Keep some room in your heart for the unimaginable“, sagde Mary Oliver og jeg stemmer i.
Skab lidt plads til dig selv, din skrivelængsel og lad der være et rum i dit liv, hvor du møder op og lytter til det, dit hjerte synger om. Skriv om det. Det, der rører sig.
Sæt ord på og skab gennem dit fremmøde et rum, hvor du lytter og giver plads til at det kan ske. Skriv det, du er ude af stand til at sige. Fortæl det til dig selv og papiret. Fortæl det til dit hjerte.
Poesien viser sig ofte i de ting, man ikke troede, var vigtige.
– M.C. Richards –
Og hvad er der så med den poesi
Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det.
Og én ting kan jeg skrive under på. Det gør så godt at give sjælen lov til at digte.
Når jeg skriver og poesien flyder, så er det ikke en anstrengelse at få det til at ske. Jeg lader det ske gennem mig. Det kan man øve sig på og blive bedre til. At skabe rum, åbne op og give plads til, at det kan ske. Det er ganske vidunderligt og healende over tid. Det er historiemedicin for sjæl og hjerte.
Gør dig modtagelig for poesien
Poesi er noget, man lader komme og gør sig modtagelig for. En slags hukommelse fra sjæl og hjerte, her er jeg enig med de gamle keltere. Når vi skriver og lader komme, møder op og kontinuerligt har en intention om at blive mere opmærksomme og lydhøre, når vi ønsker at give den indre stemme tid og råderum, så begynder der at ske noget.
Den stille stemme bliver mere tydelig og med lidt øvelse, disciplin og tålmodighed bliver vi mere lydhøre og sensitive overfor det, der ikke råber så højt. Gennem ordene og det, vi sætter i gang med vores fremmøde. Og så begynder vi at huske.
Skriv intuitivt og find din skrivestemme
Dyp pennen i det, der er
Nøglen er at skrive i livet og åbne de døre, der ikke fandtes før
du sagde ja til din skrivelængsel

Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder
“I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.“
Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.
I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.
Eller som Christina Baldwin siger det:
“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”
Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.
De kvindelige fortællinger
De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.
Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!
Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.
Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Væk din indre fortællerske, hun har gaver med
Til januar starter jeg nye Fortællersken skrivekurser (online) op og jeg vil elske at have dig med på et af holdene. Du kan vælge mellem
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning eller
Fortællersken II, Eventyret
Fælles for begge skrivekurser er, at du lærer at skrive intuitivt og åbne dig for fortællingens kraft. Du får øje på gaven i historiemedicin og opdager, at du kan bruge eventyr og fortællinger som kraftfulde frænder på den indre rejse.
Du har det allerede i dig og jeg kan hjælpe dig med at få det frem. Følg blot din skrivelængsel.

Skrivemagi
Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme, hvis det er dit ønske. For over tid finder din skrivestemme og sætter din indre fortællerske fri. Du opdager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.
“I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.“
Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl.
Skal du være med på ét af holdene?
Det kræver ikke særlige skriveevner eller erfaring, følg blot din længsel.
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning starter den 12. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december.
Fortællersken II, Eventyret, starter den 28. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december
Klik på links ovenfor og rejs videre til invitation og detaljer.
Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl.
Begge Fortællersken skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset skriftlige forudsætninger.
Og ja, det er muligt at betale i flere rater, hvis det passer dig bedst.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”
– Sharon Blackie –
Skriv et svar