Forbigående tristhed

“Know that your sensitivity is not a curse, but a gift that allows you to receive and understand messages from your soul.” “Din sensitivitet er ingen forbandelse, den er en gave. Men for at sætte pris på gaven, må man vide, hvordan den virker. Og du må trøste din indre pige, som igen skvulper alene... Continue Reading →

Et spørgsmål om tillid

“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to.” “Træd et skridt tilbage, du står i vejen for dig selv.” Slange snor sig på stien foran mig, små skyer af støv daler i mit kølvand. Den glider ind i buskadset og forsvinder i grønt. Så jeg den eller så jeg den ikke? Hørte... Continue Reading →

Månedansen

"Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour. Then sow again." Varm nat på vej ind i Nymånens skær. Blåt er lyset nu anderledes, ikke helt mørkt. Og nej, jeg har ikke stavet forkert. Du skal vide, at jeg som fortællerske fra tid til anden er nødt til at tage mig... Continue Reading →

Hvad høgen fortalte

“Don´t be afraid to take charge or use your voice. Be strong.” I dag handler fortællingen om en høg. Sandheden er, at Høgen er en ganske sjælden gæst i min sfære og derfor er nysgerrigheden så meget desto større. En skygge får liv og lys, da han letter fra taget tæt på skorstenen og kredser... Continue Reading →

Guddommelig omvej

Blå morgen strækker sig dovent i horisonten, lyset begynder at gry. Et fint drys af sne dækker landskabet. Jeg ved det, for jeg har været ude at gå. Tilbage i et inderligt spor, som lige nu allermest handler om at genvinde tilliden og blive så stille, at jeg kan høre. ”Tillid skaber forbindelse” tuder den... Continue Reading →

Det magiske univers

Jeg er tilbage ved bordet i min skrivestue og gennemfører de små ritualer, som er med til at åbne døren og genskabe forbindelsen. Døren til det magiske rum, porten til skriverejsens udspring. Skrivelysene, kortene og stenene i deres mønster, hver eneste symboliserer et ord, som har været mit solhvervsord på den indre rejse i de... Continue Reading →

Spørg sjælen

Der er sne ved det magiske vandhul og is på vandet, men det forhindrer ikke hverken Frø eller Bæver at være til stede. For ser du: Der var engang og engang var der ikke … Rigide regler, nu bløde som smør, smelter på isen. Bæver griner sit uimodståelige grin og Losgann siger sit kvækha! Tonen... Continue Reading →

Kraftpunktet

Jeg lytter til lyden af morgen. Knitrende skridt i tøsne, spor efter hare og kat. Selv sætter jeg nye spor på morgenturen ud og forsøger helt bevidst at være til stede i hvert skridt. Livet er nu, hvor tit siger vi ikke det til os selv og hinanden. Livet er nu, også gennem svære passager... Continue Reading →

God rejse, min ven

Det, der sker lige nu, er at jeg ihærdigt forsøger at få en fortælling frem. Selv min lytning er lettere anstrengt. Derfor skriver jeg fra det sted i stedet for at blive i presset eller helt at lade være. En fortællerske ved, at der er mange veje ind. Alene det at skrive sender mig i... Continue Reading →

En gammel sjæl

“Du er en gammel sjæl” siger Svanen og jeg nikker. Det har jeg vidst længe, men først nu går det op for mig, hvilken betydning det har. Efterhånden som masker krakelerer og regnen renser camouflagen bort, ser jeg verden på en ny måde. En gammel sjæl kommer til syne i øjnenes spejl. Vi har passeret... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑