Der var engang

Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →

At blive et egetræ

Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →

Fortællingens væsen

”Jeg giver afkald på en fortælling”, siger jeg så højt, at han ikke kan undgå at høre det. Jeg er ikke i humør til … ” Over sten og knoldet jord kommer han nærmere. Vi befinder os et stykke oppe i bjergene. Det er en kølig morgen, skyerne ligger lavt og lyset er dæmpet. Verden... Continue Reading →

Himmel af honning

“Journey inwards to uncover insights and information important for your path. Follow the guidance.” Det er katten, en sjælden gæst på min sommerrejse. Det er ikke så tit endda, at vi møder hinanden. ”Gæst” fnyser hun og krummer ryg, ”hvem tror du egentlig, der er gæst her?” Godt spørgsmål. Jeg trækker på skuldrene. Denne høstmorgen... Continue Reading →

Awen

"Awen is a Welsh word used in Druidry to denote divine blessing and inspiration. And Awen happened today." “Du behøver egentlig ikke at skrive noget i dag” siger Zoe henkastet. ”Og dog.” Det er hende igen med sit kuld af smaskende unger. Bøger er er nok af. ”Men hvis du længes efter en særlig bog,... Continue Reading →

Forbigående tristhed

“Know that your sensitivity is not a curse, but a gift that allows you to receive and understand messages from your soul.” “Din sensitivitet er ingen forbandelse, den er en gave. Men for at sætte pris på gaven, må man vide, hvordan den virker. Og du må trøste din indre pige, som igen skvulper alene... Continue Reading →

Et spørgsmål om tillid

“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to.” “Træd et skridt tilbage, du står i vejen for dig selv.” Slange snor sig på stien foran mig, små skyer af støv daler i mit kølvand. Den glider ind i buskadset og forsvinder i grønt. Så jeg den eller så jeg den ikke? Hørte... Continue Reading →

Månedansen

"Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour. Then sow again." Varm nat på vej ind i Nymånens skær. Blåt er lyset nu anderledes, ikke helt mørkt. Og nej, jeg har ikke stavet forkert. Du skal vide, at jeg som fortællerske fra tid til anden er nødt til at tage mig... Continue Reading →

Hvad høgen fortalte

“Don´t be afraid to take charge or use your voice. Be strong.” I dag handler fortællingen om en høg. Sandheden er, at Høgen er en ganske sjælden gæst i min sfære og derfor er nysgerrigheden så meget desto større. En skygge får liv og lys, da han letter fra taget tæt på skorstenen og kredser... Continue Reading →

Guddommelig omvej

Blå morgen strækker sig dovent i horisonten, lyset begynder at gry. Et fint drys af sne dækker landskabet. Jeg ved det, for jeg har været ude at gå. Tilbage i et inderligt spor, som lige nu allermest handler om at genvinde tilliden og blive så stille, at jeg kan høre. ”Tillid skaber forbindelse” tuder den... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑