Der findes en vej

I takt med daggryets skridt over broen, tænder jeg lys og åbner min skrivebog. For der findes en livgivende kilde af ord, en vej og en sang, som kan skrives frem fra et dyb, der kalder i stille hvisken. Jeg baner mig vej gennem støv og tankespind og lader pennen danse over papiret, mens jeg lytter.

Og fordi hun nu ved, at jeg møder op hver eneste morgen for at lytte til hendes sang og nedfælde lidt af det, der bølger bag modstand og mental vigør, åbner hun sig prompte for mig, som en dør, der altid står på klem. Lyset strømmer ud fra sprækken, det bløde dansende skrivelys. På bordet ligger mine vise sten og de kort, jeg trækker for dagen og vejen. Guidning. Vejledning. Et valg.

Vil du have brødkrummespor og gode, styrkende ord med på vejen, må du alliere dig med din intention og lade den bære dig gennem tykt og tyndt. Disciplin, de rutiner og ritualer, der åbner og sætter dig fri, viser din hengivelse og skaber dit rum. Hun smiler og skæret fra hendes blik har ændret sig, siden årshjulet drejede og bragte mig fordi dette sted sidste år. Det er stadig kærligt og fuld af håb, men nu ser jeg også en vilje og dedikation, som ikke var dér før. Ikke på denne måde.

Jeg står bag dig. Jeg går foran dig. Jeg går sammen med dig ind i dagen og følger dig på din vej. Jeg er hos dig. Jeg er med dig. Og for hver eneste gang, vi møder op og danser os ind i det, man ikke kan tænke sig til, bliver jeg lidt mere stærk. Lidt mere blød. Lidt mere håbefuld. Lidt mere forbundet med Kilden i mig.

Magiske morgensider, 16. januar 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Divorced from myth and the symbolic life, our personal stories cease to have meaning in a larger collective momentum. Also atrophying in this separation, is our ability to imagine wonder and envision a way forward.
– Toko-pa Turner  –

Eventyr, symboler og mytologi

Der er nogle særlige ingredienser på skriverejsen, som vi snart støder på og det er eventyr og mytologi. Vi opdager dem i os selv. Og de smelter sammen i den store gryde, som Fortællersken har stående i sit køkken over den åbne ild. De smelter sammen og bliver til en ganske vidunderlig og godgørende te, som hun drikker i velbehag.

En ganske særlig te, som Fortællersken har brygget i sit køkken over den åbne ild. Kan du se hende for dig, kan du dufte teen og fornemme stemningen i hendes køkken? Får du lyst til at træde nærmere og bede hende om en tår? Tale med hende, lære hende lidt bedre at kende og lytte til hendes visdom og sang?

Teen har hun har stænket med dråber af regnvand og kysset med sine læber, helt forsigtigt selvfølgelig, for teen er varm. Højtideligt stiller hun koppen med te i det åbne vindue og lader vinden gøre sit. Herefter sætter hun sig på jorden udenfor, helt nede i mulden for træets fod og drikker langsomt af den varme drik, som indeholder en god del af det, der lukker op for hendes kraft og evne til at fortælle.

Fri fantasi og forestillingsevne

Det er jo bare noget, du forestiller dig. Det er fri fantasi. Det har intet med virkeligheden at gøre. Uanset om du er enig i disse udsagn eller noget i dig ryster på hovedet, så kan jeg love dig én ting. Din forestillingsevne er en del af hele gaven og det er blandt andet den, der gør rejsen gennem ord og fortællinger så kraftfuld.

Når du kan se det for dig

“Jeg kan se det hele for mig” skrev en af kvinder på det Fortællersken hold, som startede først i januar. “Jeg kan se det for mig” og så skrev hun sig ind i det, hun kunne se og fornemme og ordene gav hende vinger. Et landskab åbnede sig malet i ord og dyppet i energi og stemning. Her opstod hendes intention, så fin og så kraftfuld.

Hun smiler underfundigt og ser på mig: Nu har du endelig fået vished. For vi skal holde op med at forklejne både fantasi og forestillingsevne, især hvis vi vil gå af Fortællerskens vej. Heri ligger nemlig kimen til magi. Og det er ganske vist!

Fortællerskens vej

Når vi begiver os på vej og følger længslens kald efter hende, vores indre vise eller vilde kvinde, må vi langsomt og nogle gange brat og brutalt slippe gamle identiteter, historier, mønstre og det tøj, som nu strammer. Vi går gennem forskellige stadier af inkubation og vi befinder os kontinuerligt på tærskler mellem det, der var og det, der skal komme. Vi er i transit og between stories.

Og hvis vi skriver os på vej og gennem det, der står i vejen, som vi gør det på skriverejsen og når vi vandrer på Fortællerskens vej, så gør vi det ofte gennem små historier og fortællinger. Det sker næsten helt af sig selv og hvis ikke, kan vi gøre vores for at hjælpe det på vej. Fortællingens kraft er stor.

Vi læner os måske op af gamle eventyr og støver dem af, vi læser i slidte bøger og husker, hvilke eventyr vi som børn og helt unge piger var betagede af og hvilke eventyr, vi kunne relatere os til og spejle vores egen personlige historie i.

Men noget af det stærkeste er, når vi selv tager pennen i hånden og beslutter os for at skrive vores helt eget eventyr. Som voksne kvinder.

Der var engang …

Der var engang en kvinde, som … sådan starter en af skriveøvelserne i Fortællersken skrivecirkelforløbet og her inviterer jeg dig som deltager til at skrive en fortælling om dig selv i 3. person fra et givent tidspunkt i dit liv (måske helt tilbage fra din barndom) og frem til nu. Så følger et par instrukser mere og siden hen er det op til dig at skrive sig ind og sætte fri. Ideen med skriveafsættet er at sætte dit dybere livsformål og dine drømme fri. Her opstår din intention og kommer ofte kommer til syne på en nærmest mytisk måde.

Vi skal ofte lidt længere og lidt dybere, når vi ønsker at sætte ord på sjælens sang eller få fat i nogle af de blokeringer ELLER gaver, som har gemt sig et sted bag tanker eller sat sig fast et sted i kroppen. Og her kan skrivning og gerne udtrykt gennem eventyr og mytologi og sjælelige symbolik, hjælpe os med at sætte ord på og med at få de energier og mønstre frem, som vi har brug for at se og mærke i os selv.

Hende som ved
du kan skrive hende frem

Hun findes i os alle, den vilde vise kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål:

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Skrivelængsel og fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Fordi vi har skrivelængsel. Fordi noget vil skrives og fortælles gennem os.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde.

Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år. Hun kalder og det gør hun også via din skrivelængsel.

reading in the woods

Hjælpere

Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.

Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker.  Vi vågner.

Den mystiske kraft

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder?

De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft. Præcist som Tornerose.

Her bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Mit solhvervsord er EVENTYR

Måske skrev du med, da jeg tilbage ved Vintersolhverv via mit inspirationsbrev og et skriveafsæt inviterede dig til at finde dit solhvervsord og skabe dit eget nytårsmanifest?

Mit eget solhvervsord er EVENTYR og det er et ikke alene et indre nøgleord og en energi på min egen skriverejse, som skal skrives, mærkes og foldes ud både i det indre og det ydre i de kommende måneder, det er også et ord og et begreb, som jeg vil introducere mere og mere i kommende skrivecirkelforløb.

Nye ideer er på tegnebrættet, nogle putter sig stadig i vintermulden, men rører på sig og jeg kan godt afsløre, at jeg til efteråret planlægger lancering af en Eventyrcirkel, et skrivecirkelforløb, som er Del II af Fortællersken.

Fortællersken

Har du en indre fortællerske, som kalder 

Har du en indre fortællerske, som kalder på dig via skrivelyst og længsel eller har du simpelthen bare brug for at sætte ord på din indre rejse nu og gøre det i en skrivecirkel med ligesjælede kvinder?

Har du hang til poesi og lyst til lidt eventyr i dit liv og længes du efter at skrive fra sjæl og hjerte, så er Fortællersken skrivecirkelforløbet sandsynligvis noget for dig.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Fortællersken

Læs mere om Fortællersken skriveforløbet i linket her.

Vil du have brødkrummespor og gode, styrkende ord med på vejen, må du alliere dig med din intention og lade den bære dig gennem tykt og tyndt. Disciplin, de rutiner og ritualer, der åbner og sætter dig fri, viser din hengivelse og skaber dit rum. Hun smiler og skæret fra hendes blik har ændret sig, siden årshjulet drejede og bragte mig fordi dette sted sidste år. Det er stadig kærligt og fuld af håb, men nu ser jeg også en vilje og dedikation, som ikke var dér før. Ikke på denne måde.

Jeg står bag dig. Jeg går foran dig. Jeg går sammen med dig ind i dagen og følger dig på din vej. Jeg er hos dig. Jeg er med dig. Og for hver eneste gang, vi møder op og danser os ind i det, man ikke kan tænke sig til, bliver jeg lidt mere stærk. Lidt mere blød. Lidt mere håbefuld. Lidt mere forbundet med Kilden i mig.

Der findes en vej. Fortællerskens vej.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne:

Fortællerskens Vej
Din Sande Sang
Vejen til den vise kvinde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: