Måske har du ingen hest. Men du har en pen og en skrivebog. Og du har en intention. Her starter din skriverejse og det tidspunkt, hvor du begynder at sætte ord på alt det, der rører sig i dig og som kan være så svært at indfange og formgive i en ofte travl hverdag, hvor det ydre ofte får størst fokus.
Du har en forunderlig lyst til at skrive og sætte ord på, men du har aldrig tid. Det rette tidspunkt opstår ikke og når du endelig tager tilløb, overrumples du af tvivl og modstand og frygt danser i dit blod. Det nytter alligevel ikke noget, for jeg kan ikke … men du kan. Og ved du hvad?
Når skrivelængslen kalder
Skrivelængslen forsvinder ikke, den bliver ved med kalde. Sørgmodigt eller højlydt, kraftfuldt eller stille. Du mærker den og du ved. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig, men hvordan skal du dog finde tid? Og hvordan skal du bære dig ad? Det føles overskueligt og indrømmet, en smule angstprovokerende, for hvad vil der mon ske?
Story Circle, den indre rejse – muligvis svaret, du søger
Story Circle, den indre rejse er et eSkrivekursus for kvinder, som jeg har udviklet og skabt på baggrund af min egen skriverejse. Og Story Circle eSkrivekurset kan meget vel være det svar, du søger. For der findes ikke et bedre tidspunkt nu. Vent ikke på en skønne dag. I dag er en skøn dag.
Sæt ord på
Skriverejsen hjælper dig med at sætte ord på. Skriverejsen tilbyder dig et rum og en vej, hvor du bevidst skaber rum til fordybelse.
At sætte ord på den indre rejse og lade fortællinger opstå i processen, uanset hvad det handler om for dig, kan være både lindrende og healende både over tid, men så sandelig også i det øjeblik, hvor vi hengiver os og skriver det, som det er.
Fortællinger og eventyr
Vores fortællinger og små eventyr på skriverejsen løfter, støtter og bevidner den rejse, vi foretager. Fortællingerne bringer os tættere på at blive de kvinder, vi har længtes efter at være og de hjælper os med at huske, når vi farer vild og kommer lidt langt væk fra det, der er vores intention.
Fortællingerne minder os om det, der er sandt for os og de hjælper os med at finde hjem. Igen. Og igen. De skænker os godgørende historiemedicin og vækker os som skabende kvinder og fortællersker.
Vi kommer hjem gennem alt det, der står i vejen. Og på skriverejsen sker det, når vi følger vores skrivelængsel, møder op og skriver vores vej.
STORY CIRCLE, den indre rejse (forår)
Et eSkrivekursus for kvinder – sæt ord på den indre rejse, skriv dig ind
I Story Circle, den indre rejse (forår) får du mulighed for at sætte ord på din indre rejse og dér, hvor du er lige nu. Gennem ord og fortællinger rejser du fra vinter og ind i foråret.
Gennem skriveafsæt, øvelser og spørgsmål til refleksion, gennem inspiration og kyndig skrivevejledning på den indre rejse, får du lejlighed til at skabe dig selv et godgørende rum til fordybelse og give dig selv af indsigt og historiemedicin gennem det, du skriver og folder ud.
Og hvis du ønsker, at det skal være sådan, kan du bevidst have en intention om at lade dig guide i processen og gennem forløbet.
Lyder det svært? Eller underligt? Det er det egentlig slet ikke, MEN du behøver ikke at forstå det mentalt. Faktisk er det en god ide at lægge logik og mentale spekulationer lidt væk og bare hengive dig til mysteriet og den kreative proces med alle dens facetter.
Hvordan du bedst gør det, fortæller jeg selvfølgelig meget mere om, når forløbet starter. Og jeg er med undervejs til at hjælpe, støtte og løfte dig i din proces. Som skrivemor og guide i skrivebjergene.
Lad ordene løfte dig og være dit transportmiddel på skriverejsen. Lad ordene blive din helt særlige hest.
Guidning gennem skriverier og fortællinger
As you move your hand across the page,
you are guided.
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og du inviteres selvfølgelig til indledningsvis at formulere en intention med din skriverejse i Story Circle, den indre rejse.
Fortællingens kraft og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing.
Kreativitet og skriveglæde
Forløbet vil hjælpe dig med at sætte dine helt egne fortællinger fri og åbne op for kreativitet og skriveglæde.
En fordybelsesrejse gennem ord og fortællinger
Story Circle, den indre rejse, er et eSkrivekursus til kvinder, som jeg har udviklet baseret på min egen skriverejse. Det er en fordybelsesrejse gennem ord og fortællinger og du er hjertelig velkommen.
Det bliver en fin rejse, det bliver et kraftfuldt færd. For der sker altid noget særligt, når vi møder op og tager sjælens kald alvorligt, så alvorligt, som den slags nu skal tages, for rejsen handler også om at sætte kreativitet, livslyst og glæden fri.
På præcist den måde, der er rigtig og godgørende for dig.
Vi skriver i livet
Vi kan se på det som forbandelser. Det, der står i vejen og som forhindrer os i at skrive, danse og leve vores liv fuldt og helt. Eller vi kan betragte det som gæster. Gæster, som hver dag ankommer til vores pensionat og som vi byder indenfor med nysgerrighed og undren. Hvem er du mon og hvad vil du fortælle mig? Vi kan se på dem, lytte til dem og være værtinde for dem på vores helt eget skrivende pensionat. Vores Bed & Breakfast.
Det er her, vi bevidst kan invitere fortællingens kraft med på vores rejse og folde ud, mens vi skriver os ind. Fortællingerne kan være som fyrtårne, de er eminente til at vise vej og pege på alt det, vi ellers ikke ser eller ikke vil se og kaste lys på blinde vinkler.
Og de gør det ofte i et helt særligt sprog. Nøgleord er poesi, eventyr og historiemedicin.
Historiemedicin
Skriverejsen kan have mange spor afhængig af, hvad din intention er. Men jeg kan love dig for, at den er en stærk måde at skabe forbindelse og klarhed på. Og hvis du vælger at invitere fortællingens kraft med på din rejse, vil du opleve den godgørende eliksir i historiemedicin og opleve de ældgamle, helende egenskaber.
Telling = healing, siger man. Og historier kan være som medicin.
De har en vældig styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.
Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.
Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt
Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.
Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.
Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar
Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.
Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.
Fortællinger er som fyrtårne
Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund.
En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og helende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.
Story Circle: Den indre rejse (forår)
eSkrivekursus for kvinder
Starter 5. februar 2019
Story Circle, Den indre rejse (forår), er et eSkrivekursus til dig, som ønsker at nære det indre og at skrive dig ind forankret i årstid og årshjul. Du vil gerne have inspiration og næring til at sætte din skriveproces i gang. Du har brug for rum til fordybelse og til at nære dig selv og din sjæl. Du har skrivelængsel og vil gerne sætte ord på og byde fortællingens kraft op til dans.
Story Circle, den indre rejse
En fordybelsesrejse i ord og fortællinger
I pagt med årshjulet
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen skriver du dig ind. Fra de første indre tegn på forår ved Imbolc og helt frem til maj.
Denne skriverejse foretager du alene. Der er ikke en ydre cirkel, du skal forholde dig til. Men, som noget helt nyt tilbyder jeg dig medlemsskab af Story Circle, et nyt skrivefællesskab og en støttegruppe til dig, der skriver og bruger fortællinger på den indre rejse. Medlemskab er gratis og uforpligtende.
Det fortæller jeg meget mere om, når Story Circle, den indre rejse, starter den 5. februar.
Story Circle, den indre rejse – i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
At skrive i pagt med årshjulet forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.
Du lærer årstiden, månederne og dig selv at kende på en ny måde. Du lærer at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din skrivelængsel fri.
Skrivebrev, inspiration og ordmagi – fra vinter til forår
Hver 14. dag modtager du et smukt skrivebrev fra mig med inspiration til din skrivning og indre rejse.
Du får skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger kan sende dig af sted på et skrivende færd ind i alt det, du ikke kan tænke dig til.
Du får kærlig inspiration og guidning og gennem hele forløbet, som varer 14 uger, kan du løbende konsultere mig som skrivecoach og underviser og få sparring og hjælp til processen. Du kan også kalde mig skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende gjorde det eller simpelthen se på mig som en guide i skrivebjergene.
Jeg er med dig og hos dig, når du har brug for det.
Imbolc, overgangen og det allerførste forårslys. Kunsten at dvæle. Selvomsorg og egentid.
Forårsjævndøgn. Intuition, din indre vejleder. Fejring og ritualer på den indre rejse.
Når årshjulet drejer – mod sommer.
Naturen og den naturlige cyklus
Fra Imbolc til Beltain. Fra vinter til forår og det tidspunkt, hvor foråret står i fuldt flor. Skriv i pagt med årshjulet og oplev glæden ved at hengive dig til den naturlige cyklus. Og selvfølgelig spiller naturen og den naturlige cyklus en stor rolle i Story Circle, den indre rejse.
Du lærer at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din skrivelængsel fri.
Læg lidt skrivetid ind i din kalender og i dit hjerte.
Tid til dig og det, der bor bag skrivelængslens kald.
Tid til det magiske rum og til tærsklens fortællinger.
Tid til vinter og forår.
Tid til indre læring og næring.
Tid til dig.
Story Circle, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder, start 5. februar
Pris DKK 1200,- inkl. moms
som betales pr. MobilePay 29476483 eller pr. bankoverførsel
Du modtager bekræftelse og betalingsinformation, når du tilmelder dig.
Og selvfølgelig er du som norsk kvinde eller anden nationalitet også hjertelig velkommen. Det kræver blot, at du kan forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk, men du skriver naturligvis på dit eget sprog.
INVITATION og detaljer finder du i linket her
Ja, tilmeld mig – jeg skal være med i Story Circle, den indre rejse!
Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller ved at klikke på tilmeldingslinket ovenfor
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Du er hjertelig velkommen på eSkrivekurset Story Circle, den indre rejse.
Kærlig hilsen
Lene
Til inspiration, læs også gerne
Når noget er undervejs
Se nu dagen gryr
Vildfarelsens ø
Bed and breakfast
Skrivning og det indre liv
Store sager
Skriv et svar